Tag-arkiv: Persille

Mar Mikael på Bjerget

Mar Mikael er et dejligt kvarter i Beirut, Libanon – men hos “Får på Bjerget” er det denne lille gut, der lyder navnet! Det er adoptivbarnet, der blev født af Persille men adopteret af Moët, da hun fik et dødfødt lam og Persille samtidig ingen mælk havde. Han begyndte sin tilværelse som et værre lille skravl, og har flere gange dyrlægehandlinger bag sig, men Moëts kærlige pleje og rigelige mælkemængder fik ham på ret kurs og nu er han lige så stor som mange af de andre. Og så er det sjovt med ham, for han har forandret sig ret meget, siden han var “baby”.
IMG_6979IMG_7742

Lille Moët

Jeg har i flere dage holdt meget øje med Moët og været bekymret for hende. Jeg synes, hun har været noget hævet bagtil, men der var bare ingen tegn på fødsel eller veer, så jeg ville heller ikke gribe ind for tidligt! Sådan en lille førstegangsfødende skal også have lov til at få fred. Men tirsdag morgen kunne jeg ikke klare det mere. Der var en lille smule slim at se, og jeg besluttede at nu måtte jeg altså mærke efter og gøre noget. Da jeg fik min hånd ind og mærke, fik jeg lavet så meget hul, at vandblæren kom ud og lidt efter kunne jeg få fat i et par bagklove. Lammet vendte forkert. Det var træls, men ud skulle det altså, og det  fik jeg rimeligt hurtigt. Men det var desværre for sent. Lammet var dødt! Et lysebrunt lille gimmerlam! Åh, nej! Det er så trist!
Og bagefter kan man jo være så bagklog, og så skulle jeg jo have grebet ind noget før, men som dyrlægen sagde, da jeg snakkede med ham, så kan det jo også være fordi det allerede var dødt, at fødslen ikke gik i gang! Ja, man ved det ikke!
Nå, men jeg tog en rask beslutning og tog Persilles lille skravl af en dreng og vendte ham i fostervandet og lagde ham foran Moët i stedet for det dødfødte. Gik den så gik den!
Lille Mar Mikhael kan godt trænge til lidt mere kærlighed og især nogle mindre og hyppigere måltider. Han skranter og har mavepine.
IMG_7012Og eksperimentet lykkedes sørme. Moët slikkede og nussede ham med det samme og hun har fuldt accepteret ham som sit lam.
Nu må vi så bare håbe, at han klarer den.
Jeg hjælper til med dyrlæge-ordineret yoghurt, kultabletter og så meget ekstra væske jeg kan få ham til at drikke! Så nu må vi håbe, at maveondet kan overvindes.

Her spiser de begge to. De er installeret i egen boks, så de kan knytte bånd – og så Persille ikke forstyrrer. For selvom hun ikke kunne die ham, var han jo hendes og hun føler – med rette – at hun har mistet det ene barn!

Persilles lam

IMG_6791I flere dage har jeg holdt skarpt øje med Persille. Hun har set ud, som om hun var lige ved at skulle læmme i flere dage.
Flere påskegæster har været spændt hver morgen og har deltaget i overvågningen af Persille. Men lige meget har det hjulpet.
I eftermiddag tog de ældste af vores børn med kærester afsted igen – og 2 timer efter fik Persille sine lam! Ih, altså!
Men det helt utroligt dejlige er, at Persille har fået en pige! Ja, hun har faktisk fået to lam og vædderen er også sød, men det er meget sjældent, at Persille får gimmerlam – og jeg har ønsket mig et! Faktisk har hun kun fået ét tidligere -i 2002 – og så vædderlam for resten! Så det er rigtigt dejligt!

Halvvejs

Ja, så er jeg nået halvvejs i forårets læmninger! 7 får har fået 16 lam! Det er jo ganske flot, må jeg sige! 9 gimmerlam og 7 vædderlam! Og næsten alle bliver passet af deres mødre!
7 andre får går så stadig og er tromletykke og puster og stønner, når der skal rejse sig eller lægge sig igen! Det bliver spændende, også med de næste syv læmninger! Jeg vil krydse fingre for, at de kommer til at gå lige så forholdvis smertefrit som de første – nok lige med Kardemomme som undtagelsen, der ikke behøver gentagelse.
Her er Pyt, Persille, Blishønen og Blomst. Fire skønne omfangsrige damer!
IMG_6503IMG_6505IMG_6508IMG_6509

Hurra, hurra, Persille!

IMG_8874Da jeg kom hjem fra arbejde fredag midt på eftermiddagen – lidt træt, må jeg indrømme – stod Persille inde i stalden og nussede om to store fine lam!
Et sort og et hvidt vædderlam. Hurra, hvor blev jeg glad – allermest på Persilles vegne. Jeg havde været lidt nervøs for hende, for hun var stor og tyk – og tænk nu, hvis hun lige som sidste år kun havde et lam i sig!
Men heldigvis! To lam, som hun selv kunne føde og passer så godt! Pyh, det var godt!
Det havde hun virkelig fortjent! At jeg så i særlig grad havde ønsket mig et gimmerlam fra Persille er jo en anden sag! Man kan jo ikke få alt, og to fine lam og en god barsel til hende, det var vigtigst! Hurra for Grand og Cru.

Det er ikke uld det hele

IMG_8385Ulden er tyk og tæt på denne årstid og lægger en 10-12 cm ekstra volumen rundt om maverne på fårene. Men det er altså ikke uld det hele. I lang tid har der ikke rigtigt været noget at se, men nu kan jeg begynde at se tykke maver inde under alt pelsværket! Jubii!
Det er jo simpelthen dejligt! Persille her ligner efterhånden den klassiske tegneserie-tegning af et får!
Om 3 uger kan jeg begynde at spidse ører, hver gang jeg nærmer mig fårehuset.
Er der spæde lammestemmer eller den særlige omsorgsfulde dybe moder-lyd at høre?
Kan I fornemme, at jeg glæder mig?

Stakkels Persille

IMG_5677Det gør helt ondt i hjertet at se Persille denne sommer. Hun er bare ked af det. Jeg tror simpelthen, at hun røg direkte ned i en slags fødselsdepression og slet ikke kan komme sig over, at hendes lam døde. Hun plejer at være et glad og aktivt får, der er frisk på en løbetur i aftensolen og gerne kommer hen og snakker, men nu ligger hun bare i græsset dagen lang.
IMG_5675Når jeg har flyttet flokken fra mark til mark, har jeg flere gange skulle flytte hende særskilt bagefter, fordi hun simpelthen ikke kommer med resten af flokken. Det er trist.
Det eneste der trøster mig er, at hun fysisk ser ud til at have det godt. Hun er ikke tynd, så hun græsser altså ind imellem og hun ser ok ud! Bare ikke glad.

Et alt for stort lam

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var Persille ved at læmme  – og havde nok været i gang længe. Men lammet sad fast. Hun havde fået født hovedet, men det ene forben var kommet halvt med ud og det andet slet ikke. Persille kunne ikke selv skubbe det ud.
Hvis han havde ligget ordentligt med forbenene med ude, så havde hun måske kunne, men … kun måske.
IMG_3011Jeg kunne hjælpe med at få det ud, selvom det ikke var let, men det var desværre for sent. Lammet var dødt. Det var et kæmpe vædderlam.
Persille har været så tyk, at jeg var sikker på, at hun skulle have to lam, men suk!
Der var kun et – og derfor er det blevet så enormt. Det vejede 7 kg!! De fleste lam vejer omkring 3-4 kg, så han har altså fyldt for 2.

Persille er en fantastisk mor og plejer at være den sikre leverandør af to livskraftig (vædder)lam, som er i fin form ved fødslen, hvorefter de bliver passet og nusset og får mælk i rigelige mængder. Nu står hun der med et spændt yver og masser af moderfølelser – og ikke noget lam. Stakkels Persille.