Da jeg kom hjem fra arbejde fredag midt på eftermiddagen – lidt træt, må jeg indrømme – stod Persille inde i stalden og nussede om to store fine lam!
Et sort og et hvidt vædderlam. Hurra, hvor blev jeg glad – allermest på Persilles vegne. Jeg havde været lidt nervøs for hende, for hun var stor og tyk – og tænk nu, hvis hun lige som sidste år kun havde et lam i sig!
Men heldigvis! To lam, som hun selv kunne føde og passer så godt! Pyh, det var godt!
Det havde hun virkelig fortjent! At jeg så i særlig grad havde ønsket mig et gimmerlam fra Persille er jo en anden sag! Man kan jo ikke få alt, og to fine lam og en god barsel til hende, det var vigtigst! Hurra for Grand og Cru.