Tag-arkiv: Gauda

Farvel til Gauda, Moët og lille Kaisa Makarainen

Der er tre, som det er lidt vemodigt at sige farvel til, synes jeg. Gauda har været et godt ydende og robust får her på Bjerget. Hun kan godt hysse lidt, når hun mærker (og det gør hun), at noget skal ske, men ellers vil hun gerne kæles med. Men den voldsomme yverbetændelse hun fik i foråret gør, at jeg sender hende til de evige græsmarker.

Jeg havde bestemt forhåbninger om, at Moët skulle blive på Bjerget i mange år endnu. Men hendes problem med at læmme har tvunget mig til også at sende hende afsted sammen med lammene.

Og så min fine Kaisa Makarainen – navngivet med henblik på at blive her.
Hun er så sød og glad og kælen og lige guf – men hun blev født med en ydre brok lige ved endetarms -og urinåbningen. Og det er ikke smart. Det giver allerede lidt problemer nu, for når hun tisser sprøjter det ud til siderne og søler hendes ben. Men ihh, hvor ville jeg gerne have beholdt hende – Gros sidste lam.

Knus til jer tre – håber der er masser af højt og saftigt græs på den anden side!

Flere grene

De lettere får – dem med meget gotlænder i blodet, som Aisha, Hanun, Oslo og Bunad er ret gode til bare at stille sig på bagbenene og balancere, hvis de skal nå op til en gren. Men når nu Gauda alligevel stod der, og har så bred en ryg, kunne hun jo glimrende bruges til at støtte sig til. Så længe det bare var Hanun, der støttede lidt, så gik det.
Men da Oslo også ville stå op af hende, blev det for meget for Gauda og hun vendte rundt på en tallerken.

Gaudas trillinger

Gauda fik jo trillinger i slutningen af “Fårets dag” – to vædderlam og et lille gimmerlam. De fik jo en lidt bøvlet start, da Gauda røg ind i en yverbetændelse. Det kom vi heldigvis igennem ved fælles hjælp. Lammene holdt godt gang i yveret og mælkeproduktionen – og de trives og har det godt.
Vædderlammene trives måske lidt bedre end gimmeren, men nu var de jo også foran fra begyndelsen. Gauda tager sig rigtigt sødt af hende – og én skal jo være den mindste.
Gaudas lam hylder de danske OL-deltagere. Vædderlammene hedder Daniel og Wagner og gimmeren Dupont!
Her ligger de i en skøn søskendebunke og nyder forårssolen – den lille brune Dupont, Daniel med det lyse hoved og Wagner med det mørke.

Gauda fik yverbetændelse

Søndag aften – da jeg stod og så på Anab og hendes nye små lam – slog det mig, at Gaudas yver så meget spændt ud. Var alt ikke som det skulle være? Jeg vidste, at det lørdag aften havde været fuldt af mælk og at lammene havde fået en ordentlig tår, men nu så det ikke så godt ud. Da jeg fik fat i Gauda og malket lidt ud, viste det sig, at mælken havde samme farve som russisk salat. Stakkels Gauda havde yverbetændelse…… med tre små lam.
Jeg var inde og læse i “Får til husbehov” (min fårebibel) og var efter anvisningerne der ude og få malket så meget ud som jeg kunne.
Så mandag morgen havde jeg så fat i dyrlægen igen (sikke en påske-regning, det bliver til) og Gauda kom hurtigt i behandling. Hun fik antibiotika og smertestillende og jeg malkede ud, så ofte som muligt. Lammene diede heldigvis stadig og hjalp mig således med at holde gang i yveret og produktionen. Det lille gimmerlam hjalp jeg et par gange med at give hende mælk med sonde. Jeg valgte sonde, så hun ikke opdagede sutteflaskens lyksaligheder, for tre flaskelam er mere end nok, synes jeg. Gauda er heldigvis kommet godt over yverbetændelsen nu, og har fået hvid mælk igen og passer alle sine lam så fint. De er ikke så udfyldte som flere af de andre, men de skal nok komme efter det og få mælkeproduktionen øget i den kommende tid. Det tror jeg på!

Gauda fik trillinger

De sidste 7 besøgende på Fårets dag påskelørdag fik en ekstra oplevelse med hjem. Der var – næsten for første gang den dag – et lille hul i besøgsrækken lidt efter kl. 15.
Gauda, der i flere timer havde gået og samlet sig sammen til at læmme, lagde sig straks i et hjørne i stalden og begyndte at presse. Så da de sidste gæster kom, blev de budt velkommen, men også bedt om at være lidt stille – for så skulle de bare se. Gauda havde brug for hjælp – og så fik jeg hjælp af de besøgende. Der er jo sjældent andre end mig i stalden – men nu var der pludselig folk, der kunne foto-dokumentere, at jeg ind imellem også laver lidt. Med 30 sekunders varsel og helt ukendt kamera, tog gæsterne billeder, mens Gauda og jeg ved fælles hjælp fik først ét lam – og så ét mere bragt til verden. Gauda plejer aldrig at få mere end to, og lammene var i god størrelse, så jeg havde end ikke overvejet muligheden, men pludselig siger en af de besøgende: “Der kom da et lam mere”.
To lyse vædderlam og så en lille grå gimmer!
Sikke en afslutning på en travl, men meget dejlig dag! Tak til fotograferne.

På valnødde-rov

Gimmerlammene har gået nogle dage inde i Æblehave-folden. Der er frugt- og valnøddetræer, men jeg synes jo bare, at de skal tage og spise græsset. Synne slægter sin mor og elsker at spise blade og grene – og da hun havde spist dem hun umiddelbart kunne nå, måtte andre midler tages i brug.

Ligesom Gauda klarer Synne sig fint på to ben, hun har en fin balance og rejser sig flot op og får fat i en af de højere grene, som hun så trækker med ned. Så kan veninderne godt stimle sammen og hjælpe med at spise blade, kviste og valnødder. Frække tøser!

Lofoten og Myse, Gauda og Synne

Som jeg vist forudsagde på et tidligere tidpunkt, er Lofoten ikke et lam, jeg har meget med at gøre. Sådan er det ofte med Myses lam – med søde MØ som undtagelsen. Myse har fået den ide, at jeg er forholdsvis farlig, og det lærer hun naturligvis videre til sit barn.
Men Lofoten ser ud til at have det godt. Hun er jo enebarn, men finder let legekammerater i flokken og hygger sig der.

 

 

 

Med Synne er det lidt lige så – jeg snakker ikke meget med hende. Men jeg arbejder nok heller ikke meget for det. Gaudas lam er fine, men det er ikke nogen der skal blive her. Desværre blev det jo også kun til ét levende her, men hun har det ihvertfald godt og “skummer” hver dag fløden hos sin mor. Her er de fundet – måske ikke så flatterende, men – i den samme græsrundgang

Gauda og Synne har det godt

Gauda og hendes nu ene lam trives og har det godt!
Lammet er blevet navngivet Synne! Hun får alt det mælk hun overhovedet kan orke at suge til sig og er fuld af krut og pep!
Og når man nu er blevet enebarn, må man ud og finde andre legekammerater, så Synne er tit afsted på farten, mens Gauda lidt uroligt står og kalder. Men heller ikke i fårenes verden er det altid at det virker.

Gauda har fået lam

I går, da jeg kom hjem fra arbejde, lå Gauda inde i stalden med ét ………. nej, to lam.
Det ene lam stod op sammen med Gauda, men det andet lå bare.
Jeg kom hurtigt derind. Lammet var stadig i live, men det var ikke blevet slikket rent og var ret koldt. Så det var bare i gang med at få gnedet det varmt og tørt med håndklæde og halm. Jeg fik også malket lidt mælk ud fra Gauda og gav det lille lam mælken med sonde. Men slattent, det var det – og det er det sådan set stadig.
Jeg har malket ud og givet mælk med sonde og flaske hver tredie time lige siden. Min sorg- og forholdsvis bøvl-løse fåre-lamme-passer-tilværelse er pt. sat på pause. Men når det nu skal være, er det da godt, at jeg netop er gået på påskeferie.
Nå, men her i formiddag har vi været en tur omkring dyrlægen, og han synes også, at lammet så ud til at kunne klare sig, hvis jeg hjalp, men ihhhh, hvor ville jeg dog ønske, at det snart gjorde bare lidt øvelser i at rejse sig. Det løfter hovedet, ligger ok ordentligt oprejst med lidt hjælp fra halmen, men det ligger helt som jeg forlader det og benene er det rene spagetti! Suk!

Gauda med to små piger

Gauda vil også være med i lammefesten, så da jeg opgav at få flere lam fra Terne, kunne jeg bare vende opmærksomheden mod et andet hjørne. Her havde Gauda lagt sig og var begyndt at ligne en, der for alvor var i fødsel. Lammet kom bare ikke ud! Men med bare lidt hjælp med at hive i forbenene, gik det fint og et dejligt lam gled ud – og mens det blev slikket, kom det næste såmænd smuttende! To fine gimmerlam!
IMG_6472Terne var meget interesseret – og det kunne have været skønt, hvis Gauda var et får, der får tre lam, for kunne Terne da fint have fået lov at adoptere ét, hvis hun ville.
Men Gauda skulle jo bestemt have lov at beholde sine egne små, så Terne måtte stå i snor i et par timer – og så var det fint med det! Til gengæld glemte jeg alt om at tage et billede af de nyfødte, så det blev først her til morgen!