Gimmerlammene har gået nogle dage inde i Æblehave-folden. Der er frugt- og valnøddetræer, men jeg synes jo bare, at de skal tage og spise græsset. Synne slægter sin mor og elsker at spise blade og grene – og da hun havde spist dem hun umiddelbart kunne nå, måtte andre midler tages i brug.
Ligesom Gauda klarer Synne sig fint på to ben, hun har en fin balance og rejser sig flot op og får fat i en af de højere grene, som hun så trækker med ned. Så kan veninderne godt stimle sammen og hjælpe med at spise blade, kviste og valnødder. Frække tøser!