Kategoriarkiv: Slagtning

Farvel til Quito

Quito har længe været under lup. Det var et sats fra begyndelsen, men af dynastiske grunde beholdt jeg hende. Hun var et lidt uroligt væsen og hvor jeg satsede på, at hun skulle blive mere rolig med alderen, er det nærmest gået omvendt. Hun ville gerne snuse og komme tæt på, når jeg stod på den anden side af forværket i stalden, men i det øjeblik jeg kom ind blandt fårene ….. paniiik!
Jeg har derudover længe været i tvivl om, hvorvidt Quito var med lam. Da jeg klippede hende for et par uger siden stod det klart, at det var hun ikke. Det var hun heller ikke sidste år. Som 1-årig er man undskyldt her på Bjerget, men ikke som 2-årig!
At hun også i højere grad fløj rundt i luften end stod på jorden, da jeg skulle klippe hende, hjalp heller ikke på pointtavlen. Jeg opgav faktisk at klippe hende. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før. Når får og lam var ude på marken og jeg kom derud, fór hun hen til flokken af lam og hidsede dem op til at skulle blive bange og løb væk fra mig. DET var dråben. 
Jeg fik lavet en aftale med slagteren og Quito er kørt afsted til de evige græsmarker.
Jeg håber, hun kan få det lidt mere fredeligt der. Hun har jo ellers udset til at skulle videreføre slægten fra mit allerførste får, Sofie, men sådan blev det altså ikke.

Lammene er taget afsted

Første i oktober drog alle lammene og et enkelt får afsted fra Bjerget. Det var en flot flok, de blev hentet af vognmanden under meget rolige forhold og der var ingen panik. Det var dejligt. Jeg havde overvejet om jeg skulle beholde nogle lam – og jeg har jo altid lyst – men endte med at beslutte, at alle skulle afsted. Jeg har haft planer om at skrue lidt ned for flokkens størrelse i et par år – og så går det jo ikke at blive ved med at beholde. Derfor rejste alle 19 lam – og derfor blev det også farvel til Page! Hun fik tre lam i år, men var i foråret meget forstyrret og urolig og ville kun passe de to – og de to vedblev oven i købet med at være ret små. Så “barsk” må man være – men glæden over at sende gode, flotte, rolige lam til slagteren, efter at de har haft et fantastisk dejligt og sygdomsfrit lammeliv, den er faktisk stor! Farvel, flotte flok! Farvel, søde Page!

Lammene er rejst

Den sidste søndag i september blev 16 lam og et enkelt får drevet sammen og hentet af vognmanden. Afslutningen på årets lammecyklus. To lam var heldige at blive på Bjerget – og det blev et farvel til Hanun. Jeg har diskuteret med mig selv om det rimelige i min beslutning, for hun har fået og passet tre lam i år og hvad mere kan man så egentligt forlange …. Men hun er så urolig og hysterisk – og så blev det sådan. Det var en fin flok at sende afsted og sikke nogle flotte pelse.

Farvel til to dejlige får

Sammen med lammene sagde jeg også farvel til to af mine får- Gærdesmutte og Harissa. Det er jo en næsten årlig tilbagevendende ting – og ikke altid en af de sjove. Nogle år falder det naturligt og andre gange er det tungt. Jeg har dog for flere år siden lovet mig selv ikke at trække det for længe, da jeg synes det er trist at se et tidligere så stærkt får miste kraft og værdighed og rasle ned i hierarkiet i fåreflokken.
Jeg synes helt afgjort ikke, at det var en nem beslutning, at Gærdesmutte skulle herfra. Hun fik tre gimmerlam i foråret, som hun passede godt, men hun har virket træt og lidt slidt hen over sommeren – og var med sine 8 år allerede ældre end så mange andre får, når de drager afsted.
Gærdesmutte var egentligt tiltænkt en kollega, der ville have får. Men kollegaen fortrød og Gærdemutte blev på Bjerget, hvor hun krøb hurtigt ind under huden på mig. Hun har været et skønt og karakterfuldt får.
Gærdesmutte veg ikke fra mine bukseben, da jeg samlede flokken og lastbilen kom – og det rev da lidt i hjertet, da jeg skulle lukke lågen bag hende og sige farvel.

Harissa var ikke så gammel, men jeg vil gerne have lidt færre får – og så var Harissa altså den, der stod for tur. Ikke fordi hun var den næstældste, men fordi hendes sind er så uroligt. Hun laver vilde øjne og nervøs stemning i flokken for ingenting. Og så samlede hun ikke mange point i dette års lammetid: Hun skal ikke lastes for at ét af hendes tre lam døde i fødslen, men at hun så efter nogle uger vælger det ene af to lam fra og nægter at passe det ….. Ja, så bliver jeg lidt kort for hovedet!

Men farvel I to gode får! Tak for gode stunder på græsmarken og i stalden!

Susende travle dage

Der er sket ret meget på Bjerget i de sidste dage. Jeg har haft susende travlt og de næste opslag kommer ikke nødvendigvis helt tidskronologisk – for det når jeg ikke.
Meeen …. de kommer!
Slagtetiden er traditionelt næsten endnu mere travl end læmmeperioden, for der skal laves aftale med slagteri, vognmand, lammekunder mm. Mange mails og timer ved computeren for at få styr på lister, udskæringsønsker, antal solgte lam osv.
Jeg var lige nået dertil, hvor jeg egentlig følte, at nu var jeg rimeligt med og ved at være klar, men så ….
Tirsdag eftermiddag ringede de fra slagteriet og sagde, at de desværre blev nødt til at aflyse. Aflyse?, spurgte jeg. Altså – aflyse, at I om 5 dage kommer og henter mine 23 lam og 2 får? Panikken stod i lys lue ud af mig! Jamen, jeg har jo lovet alle mine lammekunder …. Ja, hun var meget ked af det – og det er jeg helt sikker på, at hun var. Men der var sygemeldte ansatte og resten truede med at sige op, hvis de skulle blive ved med arbejde så meget, så der var ikke så meget hun kunne gøre. Og nej, det var jo rigtigt nok!
Nå, men jeg blev pludseligt meget handlingsorienteret og fik ringet til at andet slagteri – og var så heldig, at de – efter lidt tænkning – gerne ville hjælpe mig! Men så skulle lammene hentes allerede torsdag! Altså to døgn senere. Og de hentede ikke – men han kunne anbefale en vognmand! Huh! Svedetur og hedetur, lynmails til kunderne om ændrede forhold og en hel del omorganisering! Da jeg gik i seng tirsdag aften snurrede mit hoved, men der var næsten styr på det hele!
Onsdag sen eftermiddag gik med indfangning, skillen fra flokken og læggen til, hvem skal slagtes og hvem skal ikke og få opstillet en fangefold og en “løbebane” at drive dyrene i. Pyh! Godt, at man kan ligge i sin seng om natten.


Vognmanden havde sagt midt på eftermiddagen torsdag – og jeg kunne nå hjem fra arbejde, men det blev pludselig ændret til mellem 12 og 13! Mere panik! Jamen, det kan jeg ikke! Jeg fik det skubbet til 13.30 og en sød kollega tog “min post” på jobbet de sidste 10 minutter og jeg nåede hjem i tide.
Det gode ved hele denne forpustede historie er, at får og lam jo intet vidste eller mærkede til al den halløj! De blev stille og roligt drevet hen i fangefolden og videre op i lastbilen, da den kom. Det er altid lidt svært lige at få flokken i gang, men når de første dyr løber op ad rampen, følger hele flokken med.

Ja, så hele forløbet endte “godt” – selvom man måske ikke kan være bekendt at sige sådan, når nu alle lammene ender med at miste livet! Men det foregik roligt og de var sammen med deres egen flok – og det er nu engang sådan det er. De har haft det bedste lammeliv – og mange glæder sig nu til at tilberede mange gode måltider af deres kød hen over vinteren. Og om en måneds tid kan jeg også trække på skuldrene og grine af al den kaos og alt det ekstra arbejde … men det varer nok også en måneds tid 😉

Farvel til fire kære får

Det var en lidt hård stund, da slagtebilen kom, for fire af mine kære gamle får skulle med i år. Jeg synes det rev lidt mere end vanligt!

Det har længe været besluttet, at Anab var nødt til at rejse, for hendes ene side af yveret er ødelagt og hun havde kun mælk i en enkelt pat i år. Det gå ikke at avle videre på. Anab er ikke så gammel og det er så ærgerligt. Hun bliver den sidste af sin slægt på Bjerget. Anabs mor blev heller ikke gammel pga. yverskade.

Helsøstrene Terne og Blishøne (th) er på mange måder helt specielle. De er firlinger efter Pyt – og Blis er mit jubilæumsfår nr. 100. De har slægtet deres mor og har fået mange lam og fik jo altså 7 tilsammen i år. Men de er begge to ved at være gamle og slidt og har lidt småskavanker – og derfor siger de farvel nu med værdigheden i behold, inden skavankerne tager kræfter og lederskabet fra dem.

Spurv havde jeg ellers håbet kunne blive et år mere, men hun fik ikke lam i år og har gået og hængt med hovedet i løbet af sommeren og virket lidt træt og modløs. Jeg har heldigvis hendes gode gener i fåreflokken stadig, men jeg kommer til at savne hendes milde væsen.

Tarmslyng og slagtetid

Så er efteråret kommet til Bjerget – og resten af landet. Der er altid en travl tid med lammeslagtning og “oprydning” efter flere flokke dyr med hegning og fodertrug rundt omkring. Så der er ikke blevet tid til opslag, men nu prøver jeg at samle lidt op på det hele.
Jeg har været rigtig glad og stolt af min lammeflok her i år. De var fine og sunde, i godt huld og med nogle meget smukke pelse. Vædderlammene blev også ved med at være forholdsvis fredelige, så jeg kunne gå ind til dem uden at få blå mærker.

Men pludselig en dag, da jeg skulle fodre vædderlammene, blev et af lammene liggende. Åh, nej! Et af de største vædderlam lå død midt på græsmarken. Dyrlægen mente, at det måtte være tarmslyng. Men, hvor kom det lige fra?
Åh, det var ærgerligt. Jeg bliver ked af det sådan en dag – mest fordi jeg synes, det er en trist måde at dø på – og selvfølgelig også ærgerlig over, at det lige skulle nå at ske fire dage før han alligevel skulle slagtes. Men sådan er det – det går op og ned.



Resten af flokken holdt sig heldigvis raske og kom afsted til slagteriet i god ro og orden. Jeg sendte 24 lam og 4 får afsted i år, så det var en stor flok.
Her står de klar i solen lige inden vognmanden bakker ind i gårdspladsen. Farvel til de fleste lam fra årgang 2020 – og 4 kære får.

Sommeren er slut

En naturlig følge af, at lammene bliver sendt til slagteriet, er dagen, hvor kødet hentes hjem igen. Det var i torsdags. Da vi nåede aften og havde fået puttet alt kød i poser og i fryseren, sank vi ned rundt om spisebordet med en øl og fik tid til lidt hyggesnak.
“Jeg har slet ikke fået taget nogle billeder af kød og poser og alt det hele”, sagde jeg.

Min søde datter, der var hjemme for at hjælpe, grinede og sagde: “Det har du da aldrig, mor. Det har du ikke tid til”. Og hun har ret. Der er knald på og det er en lang – og god – dag, men at tage billeder af alt det hele – det når jeg ikke. Men jeg kunne da gå ud i fryseren og tage et billede!



Og så tilbage til overskriften! For sommeren er endegyldigt slut, når lammene er væk.
En årscyklus er over og om få uger kommer vædderen og vi begynder på en ny.

Lammene er afsted

Her til morgen blev lammene hentet. Jeg var klar og havde drevet de to flokke i fangefolde, så det var nemt og ligetil da Thomas og slagterbilen fra Gelsted kom. Og det hele foregik stille og roligt og uden udbrud og ballade. Meget skønt. Så der var tid til at gå og tage de sidste billeder og klø en pande og sige farvel til Helle T, Eduard Sjevardnadse, Margaret Thatcher, Lille Lars, Theresa, May og alle de andre.

Da alle lammene var draget afsted, gik jeg i gang med at få ryddet det hele op igen. Løse hegn og grinder – og også de løse hegn til opdeling inde på græsfolden. Nu er der kun én flok tilbage og de glæder sig til at få noget mere græs.

Sidste aften på Bjerget

Slagteren har fremrykket afhentningen af lammene, så der blev travlhed på Bjerget et par dage før beregnet. Vædderlammen skulle hentes hjem og grinder og løst hegn stilles op til at drive i. Men i det sidste aftenlys var vi færdige og der blev fodret lidt i håbet om at lysten til at lave udbryderballade i løbet af natten så mindskedes. Pigerne synes nemlig, at det var nogle spændende og flotte fyre, der var kommet i nabofolden (forrest).

I morgen tidlig bliver de to flokke – vædderlammene først og så gimmerne bagefter – stille og roligt drevet ud imellem hegn og ind i fangefolden og så videre op på lastbilen. De må nyde den sidste fine aften og nat på Bjerget.