Kategoriarkiv: Slagtning

Farvel til fire kære får

Skriv et svar

Det var en lidt hård stund, da slagtebilen kom, for fire af mine kære gamle får skulle med i år. Jeg synes det rev lidt mere end vanligt!

Det har længe været besluttet, at Anab var nødt til at rejse, for hendes ene side af yveret er ødelagt og hun havde kun mælk i en enkelt pat i år. Det gå ikke at avle videre på. Anab er ikke så gammel og det er så ærgerligt. Hun bliver den sidste af sin slægt på Bjerget. Anabs mor blev heller ikke gammel pga. yverskade.

Helsøstrene Terne og Blishøne (th) er på mange måder helt specielle. De er firlinger efter Pyt – og Blis er mit jubilæumsfår nr. 100. De har slægtet deres mor og har fået mange lam og fik jo altså 7 tilsammen i år. Men de er begge to ved at være gamle og slidt og har lidt småskavanker – og derfor siger de farvel nu med værdigheden i behold, inden skavankerne tager kræfter og lederskabet fra dem.

Spurv havde jeg ellers håbet kunne blive et år mere, men hun fik ikke lam i år og har gået og hængt med hovedet i løbet af sommeren og virket lidt træt og modløs. Jeg har heldigvis hendes gode gener i fåreflokken stadig, men jeg kommer til at savne hendes milde væsen.

Tarmslyng og slagtetid

Skriv et svar

Så er efteråret kommet til Bjerget – og resten af landet. Der er altid en travl tid med lammeslagtning og “oprydning” efter flere flokke dyr med hegning og fodertrug rundt omkring. Så der er ikke blevet tid til opslag, men nu prøver jeg at samle lidt op på det hele.
Jeg har været rigtig glad og stolt af min lammeflok her i år. De var fine og sunde, i godt huld og med nogle meget smukke pelse. Vædderlammene blev også ved med at være forholdsvis fredelige, så jeg kunne gå ind til dem uden at få blå mærker.

Men pludselig en dag, da jeg skulle fodre vædderlammene, blev et af lammene liggende. Åh, nej! Et af de største vædderlam lå død midt på græsmarken. Dyrlægen mente, at det måtte være tarmslyng. Men, hvor kom det lige fra?
Åh, det var ærgerligt. Jeg bliver ked af det sådan en dag – mest fordi jeg synes, det er en trist måde at dø på – og selvfølgelig også ærgerlig over, at det lige skulle nå at ske fire dage før han alligevel skulle slagtes. Men sådan er det – det går op og ned.



Resten af flokken holdt sig heldigvis raske og kom afsted til slagteriet i god ro og orden. Jeg sendte 24 lam og 4 får afsted i år, så det var en stor flok.
Her står de klar i solen lige inden vognmanden bakker ind i gårdspladsen. Farvel til de fleste lam fra årgang 2020 – og 4 kære får.

Sommeren er slut

Skriv et svar

En naturlig følge af, at lammene bliver sendt til slagteriet, er dagen, hvor kødet hentes hjem igen. Det var i torsdags. Da vi nåede aften og havde fået puttet alt kød i poser og i fryseren, sank vi ned rundt om spisebordet med en øl og fik tid til lidt hyggesnak.
“Jeg har slet ikke fået taget nogle billeder af kød og poser og alt det hele”, sagde jeg.

Min søde datter, der var hjemme for at hjælpe, grinede og sagde: “Det har du da aldrig, mor. Det har du ikke tid til”. Og hun har ret. Der er knald på og det er en lang – og god – dag, men at tage billeder af alt det hele – det når jeg ikke. Men jeg kunne da gå ud i fryseren og tage et billede!



Og så tilbage til overskriften! For sommeren er endegyldigt slut, når lammene er væk.
En årscyklus er over og om få uger kommer vædderen og vi begynder på en ny.

Lammene er afsted

Skriv et svar

Her til morgen blev lammene hentet. Jeg var klar og havde drevet de to flokke i fangefolde, så det var nemt og ligetil da Thomas og slagterbilen fra Gelsted kom. Og det hele foregik stille og roligt og uden udbrud og ballade. Meget skønt. Så der var tid til at gå og tage de sidste billeder og klø en pande og sige farvel til Helle T, Eduard Sjevardnadse, Margaret Thatcher, Lille Lars, Theresa, May og alle de andre.

Da alle lammene var draget afsted, gik jeg i gang med at få ryddet det hele op igen. Løse hegn og grinder – og også de løse hegn til opdeling inde på græsfolden. Nu er der kun én flok tilbage og de glæder sig til at få noget mere græs.

Sidste aften på Bjerget

Skriv et svar

Slagteren har fremrykket afhentningen af lammene, så der blev travlhed på Bjerget et par dage før beregnet. Vædderlammen skulle hentes hjem og grinder og løst hegn stilles op til at drive i. Men i det sidste aftenlys var vi færdige og der blev fodret lidt i håbet om at lysten til at lave udbryderballade i løbet af natten så mindskedes. Pigerne synes nemlig, at det var nogle spændende og flotte fyre, der var kommet i nabofolden (forrest).

I morgen tidlig bliver de to flokke – vædderlammene først og så gimmerne bagefter – stille og roligt drevet ud imellem hegn og ind i fangefolden og så videre op på lastbilen. De må nyde den sidste fine aften og nat på Bjerget.

Så er lammene afsted

Skriv et svar

Tidligt søndag morgen drev jeg vædderlammene ind i fårehuset og alt var klar, da slagtebilen fra Gelsted Slagteren kom. Det virker bare godt med min sti med grinder på begge sider, for det gør, at vi kan drive flokkene samlet hen til bilen. Chaufføren tog Gauda i snor og trak hende først og jeg drev alle gimmerlammene efter. De fulgte Gauda lige så stille. Da vi havde lukket for dem, åbnede jeg døren til fårehuset. Chaufføren fik snor i floklederen Shipulin, men jeg tror såmænd ikke, at det var nødvendigt.
I samlet flok fulgtes hele drengeflokken ad og gik fredeligt og uden nogen krumspring op i vognen og vi fik lukket for dem.
Chaufføren fik sundhedsdokumenterne, så lammenes vej kan følges via deres øremærker og så drog de afsted mod Gelsted. Her står de i en boks pr. flok til i morgen tidlig.
På cirka 10 min. gik min besætning fra 40 til 11 dyr, men sådan er det. Det var virkeligt dejligt at kunne sende dem afsted under så rolige forhold. God tur.

Farvel til Gauda, Moët og lille Kaisa Makarainen

Skriv et svar

Der er tre, som det er lidt vemodigt at sige farvel til, synes jeg. Gauda har været et godt ydende og robust får her på Bjerget. Hun kan godt hysse lidt, når hun mærker (og det gør hun), at noget skal ske, men ellers vil hun gerne kæles med. Men den voldsomme yverbetændelse hun fik i foråret gør, at jeg sender hende til de evige græsmarker.

Jeg havde bestemt forhåbninger om, at Moët skulle blive på Bjerget i mange år endnu. Men hendes problem med at læmme har tvunget mig til også at sende hende afsted sammen med lammene.

Og så min fine Kaisa Makarainen – navngivet med henblik på at blive her.
Hun er så sød og glad og kælen og lige guf – men hun blev født med en ydre brok lige ved endetarms -og urinåbningen. Og det er ikke smart. Det giver allerede lidt problemer nu, for når hun tisser sprøjter det ud til siderne og søler hendes ben. Men ihh, hvor ville jeg gerne have beholdt hende – Gros sidste lam.

Knus til jer tre – håber der er masser af højt og saftigt græs på den anden side!

En travl dag på Bjerget

Skriv et svar

I dag har der været fuld aktivitet på Bjerget. Jeg har fejet og ryddet op i garagen, hvor foderet står – og været på fyldpladsen med ting og sager, der stod og fyldte op. Så har jeg hentet salt til at salte lammeskindene ned med. Og endelig ved 15-tiden nåede jeg til dagens egentlige projekt – som gik ud på at få delt flokkene i nye konstellationer, så de er klar til at slagteren henter de får og lam, der skal slagtes, i morgen tidlig.
Fåreflokken drev jeg op i fårehuset og fik bundet Gauda og Moët, inden jeg delte stalden og fik gimmerlammene ind ved siden af uden at blande de to flokke. Det gik overraskende roligt i dag.
Så kom Kuzmina – Spurvs gimmerlam – ind til fårene og Moët og Gauda blev trukket ud til gimmerlammene. Og så ellers ud på græs igen. Kun har jeg sat Gauda i tøjr i nat, så hun ikke lugter lunten og laver ballade i morgen.

Fårene og den lille ny blev drevet ned på deres mark igen – men det blev Kuzmina nu hurtigt træt af. Hun sprang tilbage i sin gamle fold, men der er igen andre end hende nu. Jeg håber, hun bliver der til alle slagtedyrene er hentet i morgen. Så bliver alle løse hegn pillet ned og så kan de nu kun 11 tilbageværende får få hele marken at boltre sig på.

 

Til sidste skulle jeg have stillet grindehegn op, så det i morgen tidligt bliver let at drive både gimmer- og vædderflok op i lastbilen.
Pyh – en god og effektiv dag – og dejligt lunt og tørt vejr!

 

Er du interesseret i lammekød?

Skriv et svar


Slagtetiden nærmer sig som sagt og du kan lige nu bestille et halvt eller helt lam.  Lammene slagtes på Gelsted slagteri og bliver naturligvis dyrlægekontrolleret her. Du vælger selv, hvordan du gerne vil have lammet udskåret. Jeg henter kødet i en kølebil og så henter du det her -parteret og lige til at putte i poser og fryseren (Det tager højst 30 min). Lammenes vægt svinger naturligvis, men ligger som regel mellem 17-24 kg for et helt lam – prisen svinger derfor også, men ligger mellem 1500-2000 kr. for et helt slagtet og parteret lam.
Det er dyrere end at købe en lammebov fra New Zealand, men jeg vil også vove den påstand, at det ikke kan sammenlignes. En lammekølle herfra vejer typisk 2-3 kilo udbenet, så der er meget og lækkert kød for pengene. Sammen med køllen får man så også en virkelig lækker bov, gode koteletter og hakket lammekød til lækre lammefrikadeller.

Er du interesseret i lækkert lokalproduceret lammekød fra en mindre fårebesætning, så send en mail til faarpaabjerget@gmail.com

Slagtetiden nærmer sig

Skriv et svar

Ja, tiden for årets lammeslagtning nærmer sig. Der er truffet aftale med slagteriet og salg af hele og halve lam er i fuld gang. Det er tidligere end i andre år, men det har jo som bekendt også været et anderledes år. Det manglende græs har gjort, at fodring har været nødvendig hele sommeren, og lammene har fået alt det korn og kraftfoder, de har kunnet spise, så jeg nu står med fine slagteklare lam. Det er alligevel altid spændende – for selvom jeg ser på dem og mærker efter på ryggen – så er det ikke helt til at vide, hvordan kødet så faktisk er, når dyrene bliver slagtet. Men jeg synes det tegner godt og de ligner de lam, jeg plejer at lave.
I flere år har jeg jo faktisk ikke haft vædderlammene hjemme i egen fold i den sidste  del af sommeren. Men fordi jeg har fodret, var det jo absolut lettest, at de var her. Det kan jeg rigtigt mærke nu, hvor græsset også kommer igen og de går rundt og græsser som de plejer. Så der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget – for det er en stor glæde at have dem gående rundt om huset. Jeg nyder at se på vædderflokken lige uden for mine vinduer. De er fine og flotte i deres krøllede pelse og det er hyggeligt at høre deres dybe og rustne mæh-hilsner, når jeg kommer ud til dem.