Kategoriarkiv: Slagtning

Lammene er afsted

Skriv et svar

Her til morgen blev lammene hentet. Jeg var klar og havde drevet de to flokke i fangefolde, så det var nemt og ligetil da Thomas og slagterbilen fra Gelsted kom. Og det hele foregik stille og roligt og uden udbrud og ballade. Meget skønt. Så der var tid til at gå og tage de sidste billeder og klø en pande og sige farvel til Helle T, Eduard Sjevardnadse, Margaret Thatcher, Lille Lars, Theresa, May og alle de andre.

Da alle lammene var draget afsted, gik jeg i gang med at få ryddet det hele op igen. Løse hegn og grinder – og også de løse hegn til opdeling inde på græsfolden. Nu er der kun én flok tilbage og de glæder sig til at få noget mere græs.

Sidste aften på Bjerget

Skriv et svar

Slagteren har fremrykket afhentningen af lammene, så der blev travlhed på Bjerget et par dage før beregnet. Vædderlammen skulle hentes hjem og grinder og løst hegn stilles op til at drive i. Men i det sidste aftenlys var vi færdige og der blev fodret lidt i håbet om at lysten til at lave udbryderballade i løbet af natten så mindskedes. Pigerne synes nemlig, at det var nogle spændende og flotte fyre, der var kommet i nabofolden (forrest).

I morgen tidlig bliver de to flokke – vædderlammene først og så gimmerne bagefter – stille og roligt drevet ud imellem hegn og ind i fangefolden og så videre op på lastbilen. De må nyde den sidste fine aften og nat på Bjerget.

Så er lammene afsted

Skriv et svar

Tidligt søndag morgen drev jeg vædderlammene ind i fårehuset og alt var klar, da slagtebilen fra Gelsted Slagteren kom. Det virker bare godt med min sti med grinder på begge sider, for det gør, at vi kan drive flokkene samlet hen til bilen. Chaufføren tog Gauda i snor og trak hende først og jeg drev alle gimmerlammene efter. De fulgte Gauda lige så stille. Da vi havde lukket for dem, åbnede jeg døren til fårehuset. Chaufføren fik snor i floklederen Shipulin, men jeg tror såmænd ikke, at det var nødvendigt.
I samlet flok fulgtes hele drengeflokken ad og gik fredeligt og uden nogen krumspring op i vognen og vi fik lukket for dem.
Chaufføren fik sundhedsdokumenterne, så lammenes vej kan følges via deres øremærker og så drog de afsted mod Gelsted. Her står de i en boks pr. flok til i morgen tidlig.
På cirka 10 min. gik min besætning fra 40 til 11 dyr, men sådan er det. Det var virkeligt dejligt at kunne sende dem afsted under så rolige forhold. God tur.

Farvel til Gauda, Moët og lille Kaisa Makarainen

Skriv et svar

Der er tre, som det er lidt vemodigt at sige farvel til, synes jeg. Gauda har været et godt ydende og robust får her på Bjerget. Hun kan godt hysse lidt, når hun mærker (og det gør hun), at noget skal ske, men ellers vil hun gerne kæles med. Men den voldsomme yverbetændelse hun fik i foråret gør, at jeg sender hende til de evige græsmarker.

Jeg havde bestemt forhåbninger om, at Moët skulle blive på Bjerget i mange år endnu. Men hendes problem med at læmme har tvunget mig til også at sende hende afsted sammen med lammene.

Og så min fine Kaisa Makarainen – navngivet med henblik på at blive her.
Hun er så sød og glad og kælen og lige guf – men hun blev født med en ydre brok lige ved endetarms -og urinåbningen. Og det er ikke smart. Det giver allerede lidt problemer nu, for når hun tisser sprøjter det ud til siderne og søler hendes ben. Men ihh, hvor ville jeg gerne have beholdt hende – Gros sidste lam.

Knus til jer tre – håber der er masser af højt og saftigt græs på den anden side!

En travl dag på Bjerget

Skriv et svar

I dag har der været fuld aktivitet på Bjerget. Jeg har fejet og ryddet op i garagen, hvor foderet står – og været på fyldpladsen med ting og sager, der stod og fyldte op. Så har jeg hentet salt til at salte lammeskindene ned med. Og endelig ved 15-tiden nåede jeg til dagens egentlige projekt – som gik ud på at få delt flokkene i nye konstellationer, så de er klar til at slagteren henter de får og lam, der skal slagtes, i morgen tidlig.
Fåreflokken drev jeg op i fårehuset og fik bundet Gauda og Moët, inden jeg delte stalden og fik gimmerlammene ind ved siden af uden at blande de to flokke. Det gik overraskende roligt i dag.
Så kom Kuzmina – Spurvs gimmerlam – ind til fårene og Moët og Gauda blev trukket ud til gimmerlammene. Og så ellers ud på græs igen. Kun har jeg sat Gauda i tøjr i nat, så hun ikke lugter lunten og laver ballade i morgen.

Fårene og den lille ny blev drevet ned på deres mark igen – men det blev Kuzmina nu hurtigt træt af. Hun sprang tilbage i sin gamle fold, men der er igen andre end hende nu. Jeg håber, hun bliver der til alle slagtedyrene er hentet i morgen. Så bliver alle løse hegn pillet ned og så kan de nu kun 11 tilbageværende får få hele marken at boltre sig på.

 

Til sidste skulle jeg have stillet grindehegn op, så det i morgen tidligt bliver let at drive både gimmer- og vædderflok op i lastbilen.
Pyh – en god og effektiv dag – og dejligt lunt og tørt vejr!

 

Er du interesseret i lammekød?

Skriv et svar


Slagtetiden nærmer sig som sagt og du kan lige nu bestille et halvt eller helt lam.  Lammene slagtes på Gelsted slagteri og bliver naturligvis dyrlægekontrolleret her. Du vælger selv, hvordan du gerne vil have lammet udskåret. Jeg henter kødet i en kølebil og så henter du det her -parteret og lige til at putte i poser og fryseren (Det tager højst 30 min). Lammenes vægt svinger naturligvis, men ligger som regel mellem 17-24 kg for et helt lam – prisen svinger derfor også, men ligger mellem 1500-2000 kr. for et helt slagtet og parteret lam.
Det er dyrere end at købe en lammebov fra New Zealand, men jeg vil også vove den påstand, at det ikke kan sammenlignes. En lammekølle herfra vejer typisk 2-3 kilo udbenet, så der er meget og lækkert kød for pengene. Sammen med køllen får man så også en virkelig lækker bov, gode koteletter og hakket lammekød til lækre lammefrikadeller.

Er du interesseret i lækkert lokalproduceret lammekød fra en mindre fårebesætning, så send en mail til faarpaabjerget@gmail.com

Slagtetiden nærmer sig

Skriv et svar

Ja, tiden for årets lammeslagtning nærmer sig. Der er truffet aftale med slagteriet og salg af hele og halve lam er i fuld gang. Det er tidligere end i andre år, men det har jo som bekendt også været et anderledes år. Det manglende græs har gjort, at fodring har været nødvendig hele sommeren, og lammene har fået alt det korn og kraftfoder, de har kunnet spise, så jeg nu står med fine slagteklare lam. Det er alligevel altid spændende – for selvom jeg ser på dem og mærker efter på ryggen – så er det ikke helt til at vide, hvordan kødet så faktisk er, når dyrene bliver slagtet. Men jeg synes det tegner godt og de ligner de lam, jeg plejer at lave.
I flere år har jeg jo faktisk ikke haft vædderlammene hjemme i egen fold i den sidste  del af sommeren. Men fordi jeg har fodret, var det jo absolut lettest, at de var her. Det kan jeg rigtigt mærke nu, hvor græsset også kommer igen og de går rundt og græsser som de plejer. Så der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget – for det er en stor glæde at have dem gående rundt om huset. Jeg nyder at se på vædderflokken lige uden for mine vinduer. De er fine og flotte i deres krøllede pelse og det er hyggeligt at høre deres dybe og rustne mæh-hilsner, når jeg kommer ud til dem.

Efter-slagtning

Skriv et svar

På slagtedagen er alting sådan lidt huj-hej og der er meget kød, der skal pakkes ned.
Men efterfølgende kan man jo så hive fat i nogle af de sager, der skal tilberedes og forenkles lidt. Det var denne weekends projekt. Min mor og datter var på besøg, så det blev samtidig også mægtigt hyggeligt.
Vi fik lavet lammeleverpostej i lange baner – med og uden æg, så blev det til 27 bakker i alt. De er gode at have i fryseren til en god weekendfrokost eller en hurtig men lækker aftensmad. Og så fik vi kogt fond af alle fåreknoglerne, der fylder vildt i en stopfuld fryser. Suppebenene kom ind i ovnen til en ordentlig bruning sammen med porretoppe, gulerødder, selleri med top og løg. Og så videre i den store suppegryde, hvor laurbærblade og mange peberkorn blev tilsat sammen med vand. Så stod det heldigvis resten af dagen og passede sig selv, imens vi ordnede leverpostejerne. Lørdag aften blev suppegryden tømt og suppen siet fra, og søndag gentog hele processen sig og suppen blev hældt over en ny portion brunede ben og grøntsager. Sidst på eftermiddagen blev suppen siet sidste gang, suppegryden vasket af og to mere almindelige gryder blev sat til at koge suppen ind.
Til slut var der kun to mindre poser med kraftig fond at putte i fryseren!

 

 

Skindene saltet ned

Skriv et svar

Jeg har et hængeparti fra de travle slagtedage. Jeg hentede, som jeg har gjort de senere år, en del af skindene fra de slagtede dyr. Jeg vil gerne have dem garvet. Men det er en lang proces – og heldigvis glemmer jeg fra år til år, hvor lang en proces det er! Ellers blev der ikke så mange skind, er jeg bange for.
Samme dag som alle får og lam er blevet slagtet kører jeg til slagteriet og henter alle skindene hjem igen. Det er sådan set det eneste tidspunkt, hvor det ind imellem kan føles lidt “sært”. Et døgn før har man stået og kløet i den samme pels, men dengang var der et levende væsen indeni. Nu ligger skindet bare.
Slagteriet havde lagt dem i en lang stribe, med skindsiden ned, så de ikke blev så våde i den (også den dag) silende regn. Jeg fik fundet mine, læsset på traileren og så kørte jeg hjem med dem. Jeg havde ikke fået det forberedt så godt, så jeg var rundt ved diverse dagligvarebutikker og rydde deres lager af billig grov salt.
Og så stod jeg ellers hele eftermiddagen og dryssede med salt, kilo efter kilo ud over skind efter skind. Der var saltstøv i luften omkring mig, så jeg smagte salt – og kom først til slut til at tænke på om man egentlig burde have støvmaske på. Alt det salt ned i lungerne – er det mon sundt??
Nå, men jeg fik ihvertfald saltet en ordentlig bunke skind. Jeg har beholdt skindene fra alle de farvede lam, for de er forrygende flotte og deraf nemme at sælge. De hvide er også flotte, men de er lidt mere almindelige, og ryger knapt så hurtigt over disken, så der hentede jeg kun de allerfineste hjem.
Jeg har en vild plan om, at jeg i år skal prøve at have et af de hvide skind farvet i forb. med garvningen. Et smukt krøllet og blødt knaldrødt skind! Var det ikke noget?

Blomst og Myse drog også afsted

Skriv et svar

Allerede i foråret besluttede jeg, at det var Blomst og Myses sidste sommer på Bjerget. Når får i deres bedste alder kun får ét lam, bliver de helt automatisk taget op til revision. Der kan være mange grunde og det behøver ikke at få nogle konsekvenser, men det er en afvejning. Og her faldt den altså ikke ud til damernes fordel.
Blomst var sød og skulle jeg vælge, så var det absolut hende af de to, jeg havde beholdt, men hun har småskrantet lidt i de sidste år,
har bøvlet med kalkbalancen og har nu i eftersommeren også fået lidt problemer med en kindtand. Så derfor blev det et farvel til søde Blomst!
Myse var et stort får, der spiste godt og meget – og så forventede jeg klart, at hun gav to lam, som tak for al det mad. Oveni havde hun i stadig højere grad tillagt sig en vild og uregerlig attitude. I det sekund hun fik opsnuset, at noget særligt var på færde stak hun hovedet i vejret og løb. Skulle flokken fanges, var der altid bøvl med Myse.
Det var faktisk tæt på, at Myse var brudt igennem hegnet ved den sti, jeg havde lavet hen til slagterens lastbil – og taget hele flokken med sig. Så der fik hun lige understreget, at det var en god beslutning jeg havde taget.
Hele diskussionen af hvilke dyr og hvor mange, har i år også lidt bundet i min datters spørgsmål i foråret om, hvorvidt jeg egentlig behøvede 15 får? Om jeg ikke faktisk ville have mere glæde af 10, fordi “bøvl-faktoren” ville sænkes og glæden måske endda øges, fordi jeg havde mere til til at nyde!  Nogen gange skal man høre kloge ting fra sine børn.
Derfor var der to får, der planlagt skulle forlade Bjerget. At det så i alt er blevet til fire pga. MØs pludselige sygdom og Pyts skulderskade, var så lige lidt mere end beregnet, men jeg holdt fast i de planlagte alligevel. Man skal lytte til sine kloge børn!