Kategoriarkiv: Slagtning

Farvel til Pyt

Da jeg i et indlæg længere nede skrev, at det ikke er hårdt ved mig at sende dyr afsted til slagtning, var det på det helt generelle plan også rigtigt. Men i år var det bare hårdt ved mig, fordi jeg var nødt til at sige farvel til Pyt. Pyt var med sine 8 år selvfølgelig ved at være et ældre får, men hun var glad og trivedes godt og var slet ikke træt på den måde man kan mærke på får, der er for gamle. Så hun skulle helt sikkert have blevet her, men …. Som jeg tidligere har fortalt har Pyt fået et slag eller andet her i sommer, der har skadet hendes skulder. Hverken dyrlægens besøg, tiden eller mine forsøg på skuldermassage har hjulpet og der var ikke rigtigt mere jeg kunne gøre. Pyt haltede og havde ondt og stod hele tiden med det venstre forben let løftet, så der ikke kom vægt på. Og det går jo ikke. Det er min pligt at sørge for, at dyrene har det godt, og ellers tage konsekvensen af det. Så derfor drog Pyt med flokken afsted i lastbilen. Og jeg stod tilbage med tårerne trillende ned af kinderne. Ja, jeg kan ikke engang skrive om det nu, uden at jeg sidder og tuder. Slagteren kunne godt se, at jeg var lidt ramt og lovede at få hende herfra med værdighed og respekt.

Ja, det kan måske godt lyde mærkeligt, for et får er vel bare et får, men nej. De er lige så forskellige som alle andre, og der er bare nogen man bliver tættere knyttet til end andre. Jeg har flasket det lille myr op og jeg var hendes mor og det har selvfølgelig gjort, at hun var tam og nem at komme til for mig og andre. Men Pyt var også særlig, fordi hun havde masser af personlighed. Hun var det gladest og sejeste lille får. Hun ydede sit ypperste, fik mange lam og passede dem så omhyggeligt, selvom de et år var lige ved at suge livet ud af hende. Jeg gik ud til hende i folden nogle dage før og satte mig og forklarede hende, at jeg synes, hun var det sødeste lille glade får og at jeg aldrig vil glemme hende. Men at det faktisk var for at passe på hende, for at hun ikke skulle gå og have ondt.
Jeg håber, at hun forstod mig. Hun fik nogle ordentlige knus og hun skubbede som altid lidt til mig og nussede tilbage, fordi hun kunne mærke at jeg var ked af det.
Farvel, lille Pyt

Nu med smiley!

I går var en begivenhedsrig dag. Jeg havde køletrailer med på arbejde og kørte derfra til slagteren i Gelsted for at hente alle kasserne med lammekød hjem igen.
Når de slagtede lam har hængt og modnet et par dage, skærer slagteren dem op efter mine kunders forskellige ønsker og pakket i kasser, så de er klar til at komme videre. Jeg henter dem så alle på en gang, og kører dem hjem til mig, hvor de så bliver hentet af dem, der har
købt et halvt eller helt lam.
Men for at man må hente kødet og køre det hjem – i stedet for bare at lade alle køre til Gelsted og hente deres eget kød – skal man oprette et firma. Det har jeg så gjort – og i den forbindelse blev jeg hjulpet af en sød medarbejder fra Fødevarestyrelsen med at lave risikoanalyse-skema og grundigt instrueret i, hvordan jeg skulle lave egenkontrol, måle temperatur ved afhentning af kødet ved slagteren og igen ved hjemkomst til Bjerget, og på hvilke sider i skemaet jeg skulle skrive det ind. Og så ville de i øvrigt gerne komme på besøg! Puuh!
Så det var da ikke helt uden kriller i maven at jeg trillede hjemad med min til dagen lånte køletrailer. Jeg kom hjem og fik sat strøm og køl på traileren, og de første kunder kom og hentede deres lammekød. Og så kom så Fødevarestyrelsen. De målte kødets temperatur, så på om traileren var ren og pæn, var min egenkontrol i orden – og var der måske noget jeg gerne ville spørge om? Det hele blev ført til protokols og der blev uddelt point – og så fik fødevare/stalddørs/detailvarefirmaet Får på Bjerget en smiley!! Dælme så! De var søde og rare, og det hele var ret så fredeligt – og det er jo dejligt. Næste år skal jeg huske at minde dem på min slagtedag i lidt bedre tid – og hvis det ser lige godt ud hvert år, så kan jeg få en elitesmiley om fire år! Kom ikke her 🙂
Ud og ind imellem alt dette kom folk fra nær og fjern og afhentede deres lammekød, og det hele gik så fint! Til sidst var der kun vores egne kasser med lammekød tilbage + to sække fåre-grillpølser og en kasse med ben, så en god del af aftenen og dagen i dag er gået med at putte i poser og videre i fryseren. Nu kan den heller ikke tage imod mere. Det er helt sikkert. Det er altid dage med fuld knald på, når der slagtes, men det er jo herligt, når det meste lykkes! Og så med smiley!

 

Travle dage

I dagene op til og efter slagtningen er der stor travlhed i virksomheden “Får på Bjerget”. Både den daglige leder (mig) og sekretæren (også mig)  er i fuld gang – ud og ind imellem det arbejde jeg lever af.
Først med at forberede afhentning af får og lam ved at sætte løst hegn og grinder op, så jeg og chaufføren kan drive dyrene til lastbilen, og siden med at rydde det væk igen. Så skal skindene hentes hjem og saltes.

Og så er der alle kontorforberedelserne i forhold til at få fordelt lammekødet til kunder. Mails frem og tilbage, ændringer af tidsplan, udskærings-liste til slagteren, diverse tjeklister og skrivning af mit lille kundebrev + regning. Det giver mange timer ved computeren. Men så skal det også gerne køre som smurt, når lammekødet er hentet og folk kommer og henter det. Jeg krydser fingre.
Jeg skal nok komme nærmere ind på flere processer og fortællinger fra den forløbne uge, men lige nu må I nøjes med dette billede af et skrivebord med lidt kaos!

De evige græsmarker

Fredag morgen kom lastbilen fra Gelstedslagteren
og hentede 29 får og lam. Det var en stor flok at drive afsted til lastbilen, men det gik stille og roligt.
Vejret var smukt – og på de evige græsmarker er der sikkert også blå himmel. “God tur, alle jer”
Jeg bliver ofte spurgt, om det er hårdt at sende alle lammene til slagteren. Men det er det faktisk ikke, fordi jeg ved at jeg ikke kan beholde dem alle og fordi at jeg godt kan lide at spise lammekød, som jeg ved har haft et godt lammeliv.

 

Vædderlammene hentes hjem

Slagtetiden står for døren og det gode lammeliv er ved at nå en ende. Det ved lammene heldigvis ikke. De er glade, sunde og raske – og vædderlammene er så snakkesalige! Det er hyggeligt. Jeg kørte grinder ud i deres fold for et par dage siden, så de kunne vænne sig til synet – og i går til aften fik vi grinderne stillet op lige op til traileren. Trugene blev sat ved sidden af og med en spand korn i hånden fulgte hele flokken villigt med hen til fangefolden ved bilen. Mens de spiste fik jeg begyndt at løfte nogle lam op i traileren, og efterhånden fulgte flere med af sig selv! Det er nok den nemmeste læsning af lam jeg nogensinde har prøvet.
Vel hjemme åbnede jeg traileren for enden af den ind- og ud-slusningsgang til og fra folden jeg har lavet. Og lammene gik fredeligt ind i folden. Sim salla bim!
Gimmerlammene var noget interesserede i de nye naboer.
Sikke nogle flotte fyre, der kom der i det sidste dagslys!

Spegepølser, grill-pølser og røgede fårelår

img_9988Årets høst af pålæg og andet guf er kommet i hus. Det er altid spændende.
For hvordan smager det? Er det lige så godt som sidste år?
Jeg har i år fået to forskellige spegepølser. Både en “klassisk” og én med hele kødstykker i, mildt krydret med paprika.
De røgede fårelår skal nok gøre lykke, som img_9983pålæg eller lækker aftensmad/frokostret med stuvet spinat. Mums!!
Det er også altid en lille smule overvældende, at få img_9980fyldt bagagerummet med røgvarer – og grillpølser i sæk!!! Så det gav til lidt pakkearbejde torsdag eftermiddag, vakuum-pakkeren blev fundet frem og sat i sving, inden pølserne røg i fryseren til grillsæsonen!

Lammekødet hentet

img_9896Torsdag eftermiddag kunne jeg hente alle de slagtede og parterede lam. Jeg havde fået lammenes slagtevægt, og fordelt dem efter hvilke af mine lamme-kunder, der ønskede store og små lam, fik noteret hvilke udskæringer, der var ønsket osv. Så det var spændende om det hele kom til at gå som det skulle, eller om der gik kludder i noget.
Jeg havde til dagen lånt en køle-trailer og img_9897oprettet ikke mindre end to firmaer- et transportfirma og et  kødformidler-firma. Alt dette for at køre til Gelsted, hente 20 kasser lammekød og køre det hjem til Bjerget, hvor folk i løbet af to timer havde hentet næsten det hele. Men sådan er det!! Og de er virkeligt søde i Fødevarestyrelsen og hjælper gerne sådan én som mig igennem junglen af hjemmesider og steder man skal vinge af! Nu skal jeg bare huske at img_9895afmelde firmaerne igen 😉
Nå, men der var totalt styr på det hele i Gelsted, og mine lister holdt til punkt og prikke, så det var super dejligt! Flaget var sat frem, der var kaffe og lammeskinds-beklædte siddepladser i garagen og mulighed for staldbesøg hos fårene, men de fleste ville img_9899– forståeligt nok – gerne hurtigt hjem og pakke kød i fryseren.
Da jeg selv var færdig med det klokken 21, var det en træt men stolt og tilfreds virksomhedsejer! Det hele var gået stygende – og selvom der var et par lam, jeg kunne have ønsket mig et par kilo større, så så alt kødet virkeligt fint ud! Jeg lagde en af de køller, jeg skulle beholde på img_9898vægten  – 2,7 kilo! Sådan!

Slagtebilen kom fredag

Fredag sidst på eftermiddagen kom lastbilen fra slagteriet. Jeg havde gjort klar torsdag og sat grinder og løst hegn op, så der var en afgrænset gang, der ledte lige hen til bilen.
Men lidt spændende er det jo altid alligevel. I år gik min bekymring mest på, om f….. skulle tage ved Oh Land. Ville hun tonse igennem det hele og tage resten af flokken med sig? Men det heldigvis så fint. Vædderlammen kom først op på lastbilen. img_9850Stille og roligt.
Jeg åbnede ikke for folden til pigerne, før
Oh Land stod sammen med alle de andre –
og så ledte vi dem roligt afsted.
Man når altså slet ikke at tage nogen billeder, så I må nøjes med gangen de gik. Lige ud i …. ingenting! Da lastbilen drejer ud af indkørslen udbryder min søde mand:
“Nu skal vi have en øl!”

Tre flokke på Bjerget

img_9854-2Fra torsdag til fredag eftermiddag var der tre adskilte flokke på Bjerget. Vædderlammene gik i æblehaven, gimmerlam og slagtefår gik på deres fold, og den blivende fåreflok stod på stald. Inden vi tog ud efter vædderlammene torsdag lukkede jeg simpelthen flokken ind i stalden og lukkede døren med strips og img_9848bindergarn!! Hvis nu vædderlammene krydsede hegn enten i  løbet af natten til torsdag eller arbejdsdagen fredag, så kunne der under ingen omstændigheder ske andet, end at de alle kunne blive drevet ind i lastbilen i en omgang!
Fredag eftermiddag kunne jeg gå rundt og klø og nusse. Oh Land lå fredeligt i græsset og derfor kunne jeg få lov at klø og hygge om gimmerlammen. At sende Aya afsted kan godt give lidt trykken i maven. Et skønt lille Pyt-lam! Men det kan jo ikke nytte noget, jeg kan ikke blive ved med at udvide flokken! Men skøn, det er hun.
Lubnan nyder lidt friske brændenælder, mens Abjad og de andre piger ser på flotte fyre.
Her under er det Aya i midten, flankeret af Persille og Oh Land, og Rana til højre.
img_9841img_9836img_9843

Vædderlammene kommer hjem

img_2262Onsdag aften ringede slagteren og fortalte, at han kom og hentede slagtedyr fredag i stedet for søndag. Huh! Hmm! Så der måtte lige omplanlægges lidt onsdag aften. Heldigvis har jeg familie og søde venner i byen, der gerne ville med på en gåtur torsdag efter arbejdstid. Så torsdag kl. 16.30 fik vi lodset alle 13 vædderlam ud af folden – det er altid en hurdle at få dem over der, hvor tråden plejer at være – og afsted hjem mod Bjerget. Jeg var lidt spændt på, at gå img_2265med dem, når de har været så aggressive i de sidste dage, men der var ikke meget spræl i dem, da de kom på ukendt terræn. Turen gik stille og roligt, næsten for stille og roligt – og det var skønt, da de kom ind på folden hjemme og roligt gik og åd græs! Tak for hjælpen, søde venner og tak for udvist tålmodighed og hjælpsomhed fra de bilister og hundeejere , vi mødte på vejen!