Lammene er rejst

Den sidste søndag i september blev 16 lam og et enkelt får drevet sammen og hentet af vognmanden. Afslutningen på årets lammecyklus. To lam var heldige at blive på Bjerget – og det blev et farvel til Hanun. Jeg har diskuteret med mig selv om det rimelige i min beslutning, for hun har fået og passet tre lam i år og hvad mere kan man så egentligt forlange …. Men hun er så urolig og hysterisk – og så blev det sådan. Det var en fin flok at sende afsted og sikke nogle flotte pelse.