Tag-arkiv: Aisha

Farvel til Aisha og Oslo

Jeg havde sådan håbet …. men det går ikke, så nu er beslutningen taget: Aisha og Oslo har haft deres sidste sommer på Bjerget og skal følges med lammene til slagteren.
Aisha er 8 år og har hen over sommeren været meget træt og har helt tydeligt mistet status. Og så har jeg tidligere lovet mig selv, at jeg skal være ansvarlig og ikke trække det for langt! Aisha var et flaskelam og jeg har altid haft et blødt punkt for hende. Hun er sød og smuk. Hun har fået 14 lam og er et af de skønne får, der “nøjes” med 2 lam ad gangen og så passer dem på forbilledlig vis. Jeg kommer til at savne dig, Aisha.

Oslo (th) er Aishas første datter, første lam i det hele taget og er nu 7 år gammel. Jeg lovede mig selv i foråret, at det skulle være Oslos sidste sæson. Oslo er god nok, men skjuler det lidt bag sine urolige øjne og utrivelige look. Hun passer sine mange lam så godt, at hun slider sig selv helt op og var i foråret meget syg af drægtighedssyge, simpelthen fordi hun giver så meget til sine lam, at der ikke bliver nok til hende selv. Oslo har også fået 14 lam på sine 7 år.
Aisha og Oslo er jo efterkommere af mit første får Sofie – og de sidste i min fåreflok. Jeg har vældig fortrudt, at jeg ikke gemte Aishas gimmerlam fra sidste år, Hoisin, men der tænkte jeg ikke så langt. I år fik Aisha vædderlam, så jeg er “tvunget” til at beholde Oslos gimmer fra i år, Butterfree. Mit sidste forsøg med et Oslo-lam, Quito, gik jo ikke så godt – så jeg håber virkelig, at Butterfree vil arte sig mindre hysterisk.
Farvel til jer, I to skønne damer! Nyd livet på de evige græsmarker.

Aisha fik tvillinger

Hele påske gik uden flere læmninger og børn og børnebørn på påskeferie måtte rejse hjem uden at se nogle helt små nye lam.
Men mandag sidst på eftermiddagen lagde Aisha sig endelig ned og pressede. Hun havde lignet en, der var på nippet til at læmme i dagevis. Men nu kom de! Jeg krydsede fingre af al kraft, for jeg ville så gerne have et gimmerlam eller to fra Aisha. Det er nok hendes sidste lam. Men lige meget hjalp det. 
Aisha fødte to flotte, friske og ret store vædderlam. Det var hårdt for hende og jeg måtte hjælpe med den sidste, der lå baglæns. Hun var tydeligt udmattet bagefter Men nu efter et par dage med “special treatment”, er hun helt ovenpå igen – og hun passer som altid sine lam med stor ro. 

Så nu har jeg 11 lam som mødrene selv passer. Det er skønt og ret flot med kun fire får, der har læmmet. Det virker som om, det er en vædder med mange y-kromosomer i sprøjten, jeg har haft på besøg. Ud af de 11 lam er der 9 væddere og kun 2 gimmerlam. Men nu må vi se, hvad de tre får, der endnu ikke har læmmet, får. Det kan være, at de bryder tendensen. 

Aishas skønne tvillinger

Aisha er et af mine absolutte yndlingsfår. At hun også i år får to lam og passer dem selv – det gør det jo bare endnu bedre. Aishas datter har de lækrest lysebrune kanter på sine ører, hendes bror lidt mere ens sortgrå. Begge er i virkelig god vækst. Hvis jeg skal beholde et gimmerlam i år, så står Aishas gimmerlam godt fremme i rækken.
Aishas lam hedder Hoisin (tv.) og Oyster

Aisha med tvillinger

Fredag aften gik Aisha i gang med alle øvelser indenfor disciplinen “læmning”. Der blev skrapt, lagt sig, rejst op igen, pustet og stønnet og til slut også presset. Alt sammen så fint – og jeg var glad, for nu var det weekend, og jeg kunne bare være der. Problemet var bare at der intet skete! Så jeg måtte igen hjælpe til.
Ved fælles hjælp og en del bøvl fik vi et gimmerlam ud – og siden kom så et vædderlam!
Uh, så dejligt med et par helt almindelige tvillinger! Sorte og smukke og især vædderen er sprudlende af liv og energi. 30 min gammel gjorde han bukkespring – og allerede næste dag hoppede han rundt og drillede de ældre lam og opfordrede til leg.


Aisha har derimod svært ved at komme sig over fødslen. Der er jo altid en risiko, når det bliver kompliceret. Hun har fået feber, dyrlægen er konsulteret og nu krydser jeg bare fingre for, at hun kommer til hægterne igen. Både fordi hun er et pragtfuldt får – men jo også fordi, hun meget gerne skal tage sig af de to lam.
Jeg trænger virkelig til læmninger, der bare sker af sig selv – altså hvor fåret kan klare det selv og jeg nærmest ikke når at opdage det. Det er jo så dejligt at overvære en læmning, men jeg har deltaget aktivt i alle årets læmninger – jeg håber at den stime er ovre nu.

Aisha får lam

I går eftermiddags var vi på hyggeligt familiebesøg. Det varede dog ikke længe før jeg via telefon og StaldCam kunne se at Aisha gik rundt i stalden og skrabte i halmen.
Jeg trøstede mig med at hun jo er en erfaren dame, så hun skulle sikkert nok klare den. Men da vi kom hjem til aften, var der stadig ingen lam og Aisha skrabte, lagde sig og ….. så ikke mere. Jeg trak i staldtøjet og gik ud for at undersøge lidt på sagen – og alt det hele virkede rigtigt – bortset fra, at Aisha slet ikke var åben og kunne få gang i fødslen. Da jeg havde siddet og set på hende en tid besluttede jeg mig for at hjælpe hende. Jeg fik lavet en lille åbning i livmoderen, så vandblæren kunne komme igennem og hjælpe med at udvide fødselskanalen. Og det hjalp! Vandblæren kom, og Aisha pressede og lagde sig, efter noget tid sprang blæren og hun kunne slikke fostervandet i sig.
Men selv om hun tydeligvis forsøgte, skete der så igen ikke mere. Jeg fik hjulpet forbenene frem, men jeg tror Aisha var ved at være træt. Ved fælles hjælp fik Aisha og jeg trukket og skubbet et fint sort vædderlam ud! Åh, hvor dejligt!

Så skulle der nusses og slikkes – og den lille kraftkarl havde i hvert fald ikke taget skade af den langvarige optakt, for han begyndte straks at prøve på at komme op at stå.
Tre minutter efter sin fødsel stod han på alle fire ben og begyndte at søge efter mælk. Det er en gut med fremdrift. Efter noget tid ville jeg lige se Aisha bagfra – og her kunne jeg lige skimte et par forklove. Så herligt! Jeg kiggede væk i måske 10 sekunder og … plask, så faldt en lillesøster ned i halmen!

Ih, sikke en dejlig lørdag aften! Det var hyggeligt, at sidde og se på de to små! Og måske var det ikke de sidste i denne omgang, for både Oslo og Hanun gik også uroligt rundt.

Mine bønner blev hørt

Min bøn om ophold i regnen blev heldigvis hørt og vi har næsten haft konstant tørvejr siden fredag. Det er så dejligt! Både fårene og jeg er meget taknemmelige – og nyder det! Her er det Oslo og Bunad med lam, der slikker sol i græsset.
Jeg har inddelt folden i felter og flytter flokken til et nyt felt hver søndag. Så har græsset tid til at vokse og parasitter og andet møg kan forhåbentligt nå at dø. Med alt det vand og nu lune luft er det i hvert fald ikke græs, jeg kommer til at mangle i den kommende tid. En uge er ikke nok til at gnave et felt ordentligt ned, men man kan da se forskel – og hvis jeg ikke flytter flokken videre, bliver græsset for langt i de næste felter. Sikke et luksusproblem! Det er helt vidunderligt sprødt og saftigt græs på 20 cm længde, som får og lam mæsker sig i. Det må være godt at vokse på. Herunder er det Aisha til venstre og Gærdesmutte med hovedet godt nede i “chokoladen” til højre.

Aishas drenge

Aisha barslede jo med et par fine vædderlam. Og godt for det, for der var kun to vædderlam, blandt de første 8 lam. Det er fint med en ligelig fordeling – og vædderlammene vokser godt!
Disse to er et par rigtigt flotte sorte knægte, der helt sikkert kommer til at vokse sig store og stangmusikalske. Derfor skal de opkaldes efter en af det forgangne års store “stjerner”:
Phillip Faber hjalp på humøret hos mange – mig selv inklusive – med forårets Morgensang på DR. Med gode fortællinger, smittende grin, hoftesving og underlige ansigter kom vi omkring mange dejlige sange. Jeg nød at synge igennem hjemme i stuen og da det blev muligt, blev morgensangen også brugt som fast opstart mange steder i “corona-skolen”. Det gav et stort boost af fællesskabsfølelsen midt i al den afstand og hver for sig. Så derfor – Phillip Faber!!

Det er Phillip til venstre med den krusede pels og Faber med den mere lokkede.

Aisha har fået tvillinger

Skriv et svar

Søndag til aften stod Aisha klar med to dejlige sorte vædderlam. Vi havde været på visit i nogle timer og jeg havde haft på fornemmelsen, at hun var ved at lægge an til fødsel, så på et tidspunkt sagde jeg, at nu skulle jeg altså hjem. Og mit gæt er, at hun netop har født, mens vi kørte hjemad! Men det er jo ingen sag, når hun klarer det så fint selv! Hun er pragtfuldt!

Tykke tanter

Skriv et svar

Det er altså en helt fantastisk samling af tykmavede får, jeg har gående på min mark i disse dage. De er ret flotte!
Især Harissa er ubeskriveligt bred i landskabet, men det er egentligt ikke så mærkeligt, da hun har set halv-gravid ud, lige siden hun fødte sidst.
De er så fine og imponerende at se på – de højdrægtige får med deres udspilede maver. Jeg bliver glad.
Jeg elsker at komme ud i stalden sent om aftenen og tidligt om morgenen, når alle ligger og sover eller hviler.
Jeg var ved at skrive at der er helt stille, men det er der ikke. Der er meget tyst og fredeligt, men samtidig en prusten og given sig, tunge åndedrag og spredte klagelyde, så jeg hvert år må sende en tanke til Dea Trier Mørchs fine bog “Vinterbørn”.
Her under har vi Hanun, Kuzmina og Gærdesmutte, Aisha, Bunad og Oslo.

Foråret er på vej

Skriv et svar

Selvom nætterne stadig er kolde, er forårets snarlige komme heldigvis mærkbart. De pragtfulde vinterdage er afløst af andre dejlige dage med skarp luft og mere og mere lys.
Her har jeg fanget to af de virkelig dejlige damer – Aisha og Gærdesmutte – i den skarpe forårssol. Et par omfangsrige damer også. Jeg håber, at det ikke er uld det hele …..