I går eftermiddags var vi på hyggeligt familiebesøg. Det varede dog ikke længe før jeg via telefon og StaldCam kunne se at Aisha gik rundt i stalden og skrabte i halmen.
Jeg trøstede mig med at hun jo er en erfaren dame, så hun skulle sikkert nok klare den. Men da vi kom hjem til aften, var der stadig ingen lam og Aisha skrabte, lagde sig og ….. så ikke mere. Jeg trak i staldtøjet og gik ud for at undersøge lidt på sagen – og alt det hele virkede rigtigt – bortset fra, at Aisha slet ikke var åben og kunne få gang i fødslen. Da jeg havde siddet og set på hende en tid besluttede jeg mig for at hjælpe hende. Jeg fik lavet en lille åbning i livmoderen, så vandblæren kunne komme igennem og hjælpe med at udvide fødselskanalen. Og det hjalp! Vandblæren kom, og Aisha pressede og lagde sig, efter noget tid sprang blæren og hun kunne slikke fostervandet i sig.
Men selv om hun tydeligvis forsøgte, skete der så igen ikke mere. Jeg fik hjulpet forbenene frem, men jeg tror Aisha var ved at være træt. Ved fælles hjælp fik Aisha og jeg trukket og skubbet et fint sort vædderlam ud! Åh, hvor dejligt!
Så skulle der nusses og slikkes – og den lille kraftkarl havde i hvert fald ikke taget skade af den langvarige optakt, for han begyndte straks at prøve på at komme op at stå.
Tre minutter efter sin fødsel stod han på alle fire ben og begyndte at søge efter mælk. Det er en gut med fremdrift. Efter noget tid ville jeg lige se Aisha bagfra – og her kunne jeg lige skimte et par forklove. Så herligt! Jeg kiggede væk i måske 10 sekunder og … plask, så faldt en lillesøster ned i halmen!
Ih, sikke en dejlig lørdag aften! Det var hyggeligt, at sidde og se på de to små! Og måske var det ikke de sidste i denne omgang, for både Oslo og Hanun gik også uroligt rundt.