Tag-arkiv: Bunad

Bunad og lam

Der er meget ro omkring Bunad og hendes lam. Hun er rolig, passer sine lam godt og de vokser, så man nærmest kan se det fra dag til dag. Det er dejligt.
Selvom de jo var tre i maven, var lammene store og vejede omkring 4 kilo ved fødslen – det dobbelte af Pages lam.
De to gimmerlam – årets sidste – skal hedde Kor og Håb!
De er rigtigt typiske Bunad-lam. Store, flotte og rolige, der løber rundt og leger og springer afsted over marken, men let finder tilbage til Bunad, når de er sultne, skal trøstes eller bare skal hygge og hvile lidt. Dejlige tøser!

Page og Bunad har læmmet i nat

Da jeg kom ud i stalden i morges lå Page nok så glad og fro med et lysegråt lam. Hun så frisk ud og det lignede, at der var styr på sagerne. Sådan! Page er jo også førstegangsfødende, så det er sejt. Det eneste, der undrede mig, var, at hun ikke havde fået to lam, for hun har fyldt godt i den seneste tid.
Bunad havde født senere i nat. Hun stod og nussede om to store gimmerlam og ét der lå dødt. Åh nej, ikke igen. Ja, jeg synes det er svært, for nu har jeg jo ikke været på arbejde, men bare sovet, hvor jeg i stedet for skulle have hjulpet Bunad. Jeg var sent i stalden i aftes og tidligt ude, men det var ikke nok! Min søde mand siger, at jeg ikke må være så hård ved mig selv, men åhhh, … Jeg hader ikke at være der.

Men rundt i halmen stavrede også et lille kulsort lam. Slikket og tørt og …. helt alene. Bunad ville ikke kendes ved det og det passede heller ind blandt hendes store, stadig våde lam.
“Page?”, sagde jeg spørgende. Det passede meget bedre – også i størrelsen. Hun har fået to lam og det sorte lam er slikket og fint, men hun vil hverken eje eller have det. Det får slet ikke lov til at komme i nærheden af hende. Stakkels lille. Gad vide, hvad der er sket der.

Jeg fløj forbi fryseren, hvor jeg heldigvis har råmælk fra Oslo frosset ned. Det fik jeg tøet op og puttet i sutteflasken og her er i hvert fald et lam, der kan sutte. Hold da op!

Stalden delt

Jeg er rigtig glad for min stald, mit fårehus og det fungere så fint med en åben løsdrift, hvor alle får går sammen. Undtagen lige i disse dage, hvert år!
Nogle af fårene har fået lam for 7-14 dage siden og de er bare sultne! De skal have meget mad, for at de kan klare at fodre videre på to eller tre lam.
Men de gravide får skal ikke have en hel masse mere at spise. Deres ufødte lam kan risikere at blive alt for store. Jeg ved jo ikke, hvor mange lam de har i maven – og forestil jer, at et af gimmerlammene kun skal have et lam, hvilket er helt almindeligt, og det så bliver kæmpestort! Ikke en sjov fødsel!
Derfor har jeg delt stalden og flokken af får op i to , så de får der har lam, kan få et par ekstra måltider om dagen. De gravide bliver forkælet med at komme ud at gå på markvejen og spiser græs. Når alle får har læmmet er problemet løst og jeg kan vende tilbage til sam-drift igen.

Her over har vi Page og den noget så fyldige Harissa, hendes også ret tykke helsøster Hanun, Bunad og Yavapai. Page og Yavapai er de nye unge får.

Her kan I se den opdelte stald- uden beboere. De gravide bor nærmest kameraet, så kommer mødrenes areal og i hjørnet af deres bolig er et lille lukaf ( billedet til højre), hvor der kun er adgang for lam. Her kan de altid gå ind og få lidt kraftfoder at spise.
Jeg er så utrolig glad for mine grinder. De er lette at håndtere og det varer ikke længe at lave en ny-indretning af stalden. Det er skønt!

Tykke tanter

Det er altså en helt fantastisk samling af tykmavede får, jeg har gående på min mark i disse dage. De er ret flotte!
Især Harissa er ubeskriveligt bred i landskabet, men det er egentligt ikke så mærkeligt, da hun har set halv-gravid ud, lige siden hun fødte sidst.
De er så fine og imponerende at se på – de højdrægtige får med deres udspilede maver. Jeg bliver glad.
Jeg elsker at komme ud i stalden sent om aftenen og tidligt om morgenen, når alle ligger og sover eller hviler.
Jeg var ved at skrive at der er helt stille, men det er der ikke. Der er meget tyst og fredeligt, men samtidig en prusten og given sig, tunge åndedrag og spredte klagelyde, så jeg hvert år må sende en tanke til Dea Trier Mørchs fine bog “Vinterbørn”.
Her under har vi Hanun, Kuzmina og Gærdesmutte, Aisha, Bunad og Oslo.

Bunads trillinger

Bunads to førstefødte var vædderlam, kraftfulde og i gråtoneskalaen – så de blev straks opkaldt efter Yosemites imponerende stengrå stoltheder Half Dome og El Capitan. Lillesøsteren fik navnet SanFran. Bunad kunne næsten ikke gå i de første dage pga. sit enorme og spændte yver, men det aftog efter nogle dage. Hvad der desværre også aftog, var Bunads lyst til at passe alle tre lam. El Capitan og SanFran var nogle kornfede lam og godt brede over ryggen, men Half Dome voksede ikke så meget og jeg kunne iagttage, at han – trods ihærdige forsøg – blev skubbet væk fra yveret. Bunad var mildest talt ikke begejstret, da jeg forsøgte med at holde hende, så han kunne drikke – og jeg var vejen vist.

Han er jo – ligesom Badwater – bare en glad lille fyr og om muligt endnu mere sulten og forslugen. De bunder nu hver ca. 5 dl modermælkserstatning i sutteflaske på lige omkring 2 min. 3 gange dagligt, og spiser derudover wraphø og kraftfoder og en smule græs, og vokser godt.
Jeg må sige, at jeg slet ikke havde forestillet mig, at Bunad kunne finde på at vende et lam ryggen, men hun er ret konsekvent. Til gengæld passer hun de to andre meget godt!

Bunads søndagslam

Påskedags formiddag – lige inden jeg skulle ind og synge morgensang – gik jeg ud for at se, om alt stod fredeligt til i stalden. Og det gjorde det sandelig, men der skete alligevel noget.
Bunad stod i afdelingen for de gravide og var ved at slikke et sort lam! Oh, hvilken lykke!
Så der blev ingen morgensang for mig. Istedet satte jeg mig ned på en skammel og nød at have tid og ro til bare at sidde og følge med i, at et lille nyt liv var kommet – og om flere kom til. Nogen kan måske mene, at nu har jeg set det flere gange og skrevet om det og hvor spændende kan det lige være, men jeg synes altså, at det er ret fascinerende hver gang.
En lille stump magi, livets gang og tilblivelse, skrøbelighed og styrke. Ren nydelse!
Og der kom flere. Vædder, vædder, gimmer ! Fantastisk!


Jeg havde ro til at liste lige så stille rundt og tage billeder af selve fødslen. Hvis man synes det ikke er rart at se på, så skal man jo bare lade være, men ellers så klik på dem, så de bliver større og I rigtigt kan se, hvor smart og smukt det er.
Det første billede viser det allerførste kig, til den vandblære lammet ligger i, på det næste kan man faktisk se to blærer, men vædderlammet i den største vil først ud. Man kan se de hvide “beskyttelseskanter” på de små klove, så er forben og hoved født og så går det stærkt og hele lammet skubbes ud, Bunad rejser sig og slikker fosterhinde og fostervand af lammet

Bunad lukker læmmesæsonen

I går aftes ville Bunad ikke spise, hvilket hun plejer, og hun var urolig og så på mig med ophidsede øjne. Jeg holdt øje og gik sent i seng, men der skete ikke mere. Jeg vågnede midt i nat og tænkte, at det måske var fordi jeg skulle ud, men i stalden sov alle roligt.
Også her til morgen var der ro på og Bunad gik med flokken ud på græsmarken. Jeg har løbende holdt øje, men først midt på eftermiddagen var der tegn på forestående læmning.

Vandblæren var presset ud, men Bunad havde ingen veer og efter en times observation greb jeg ind. Jeg kunne mærke nogle ben, der stak op mod Bunads ryg, men kunne ikke mærke, hvordan lammet lå. Heldigvis satte min “tilstedeværelse” gang i veerne og Bunad fik presset endnu en vandblære frem med et lam i og vi fik et fint hvidt gimmerlam ud.
Det gav nok lidt mere plads, men stadig ingen veer og efter en halv times tid tog jeg affære og hjalp med at få lirket at stort langt vædderlam ud i verden. Han blev født i fosterhinden – sejrsskjorte – og er også en vældig kraftkarl at se på.

Det var slut på årets læmmesæson – og sikke en slutning! Dejligt, dejligt! 26 lam på 3 uger!

Ti små cyklister ……..

Da jeg gik ude på marken i dag, kom jeg til at synge den kendte børnesang om de ti små cyklister, der kommer ud for så meget skidt – men her heldigvis i en anden sammenhæng.
Jeg har bare lagt mærke til, at de gravide holder sammen og holder sig lidt på afstand af småbørnsmødrene.
Den 30. marts viste jeg dette skønne billede:

Siden er der jo en del af de tykke trunter, der har fået lam og gruppen af gravide får er blevet mindre, men man kan stadig iagttage, at de holde sammen.
Herunder lå Bunad, Terne og Harissa og nød tilværelsen i “skyggen” af ahornens grene tirsdag middag – og nu er der så kun Bunad og Harissa tilbage i flokken med tykke maver.

Bunad med to seje drenge

Bunad trives og har det godt og det har hendes to drenge også. Det er ret sejt af en ung og spinkel førstegangs-mor at brødføde to meget aktive drenge i sådan en grad at de er helt brede over ryggen. Der er god fart i drengene, der gerne er med på sjov og spas – og en ordentlig løbetur. Jeg har navngivet dem Niskanen og Pellegrino efter et par ligeledes seje langrendsløbere.
På billedet er de også godt på vej – en aktiv familie.

Pragtfuld forårssøndag

Åh, hvor har vi ventet længe – og næsten glemt, hvor dejligt det er! En pragtfuld mild og vindstille solskinssøndag her på Bjerget! Så kan man næsten ikke ønske sig mere!
Får og lam nød det lige så meget som vi andre – og jeg besluttede, at NU skulle det være! Klipperen blev hentet og Bunad meldte sig frivilligt som den første til at smide overfrakken. Hun slægter også her sin mor og stod uden snor med hovedet strakt op, mens jeg klippede ulden af kinder, bag ører og på hals! Det er da helt utroligt! Moët blev indfanget og også hun tog “operationen” pænt. Her er det jo ikke fårene, der bliver lagt ned og trillet rundt, men derimod mig, der kravler rundt i dårlige arbejdsstillinger! Jeg har aldrig rigtigt fået det andet lært – mest fordi jeg plejer at klippe mine får lige før de læmmer og så tåler de det ikke, men det var det jo altså bare for koldt til i år.
Til slut fik jeg også fat i Anab. Hun synes nu nok, at det kunne være det samme med det klipperi og var kilden og urolig, men af kom ulden da. Jeg var begyndt klipningen i min store forede vinterkedeldragt, men den måtte jeg meget hurtigt ud af, for klipning giver sved på panden – og resten af kroppen også, faktisk.
Men det er skønt at være i gang med projektet – nu har jeg allerede klippet den første kvarte. Herlig søndag!