Tag-arkiv: Bunad

Bunads trillinger

Skriv et svar

Bunads to førstefødte var vædderlam, kraftfulde og i gråtoneskalaen – så de blev straks opkaldt efter Yosemites imponerende stengrå stoltheder Half Dome og El Capitan. Lillesøsteren fik navnet SanFran. Bunad kunne næsten ikke gå i de første dage pga. sit enorme og spændte yver, men det aftog efter nogle dage. Hvad der desværre også aftog, var Bunads lyst til at passe alle tre lam. El Capitan og SanFran var nogle kornfede lam og godt brede over ryggen, men Half Dome voksede ikke så meget og jeg kunne iagttage, at han – trods ihærdige forsøg – blev skubbet væk fra yveret. Bunad var mildest talt ikke begejstret, da jeg forsøgte med at holde hende, så han kunne drikke – og jeg var vejen vist.

Han er jo – ligesom Badwater – bare en glad lille fyr og om muligt endnu mere sulten og forslugen. De bunder nu hver ca. 5 dl modermælkserstatning i sutteflaske på lige omkring 2 min. 3 gange dagligt, og spiser derudover wraphø og kraftfoder og en smule græs, og vokser godt.
Jeg må sige, at jeg slet ikke havde forestillet mig, at Bunad kunne finde på at vende et lam ryggen, men hun er ret konsekvent. Til gengæld passer hun de to andre meget godt!

Bunads søndagslam

Skriv et svar

Påskedags formiddag – lige inden jeg skulle ind og synge morgensang – gik jeg ud for at se, om alt stod fredeligt til i stalden. Og det gjorde det sandelig, men der skete alligevel noget.
Bunad stod i afdelingen for de gravide og var ved at slikke et sort lam! Oh, hvilken lykke!
Så der blev ingen morgensang for mig. Istedet satte jeg mig ned på en skammel og nød at have tid og ro til bare at sidde og følge med i, at et lille nyt liv var kommet – og om flere kom til. Nogen kan måske mene, at nu har jeg set det flere gange og skrevet om det og hvor spændende kan det lige være, men jeg synes altså, at det er ret fascinerende hver gang.
En lille stump magi, livets gang og tilblivelse, skrøbelighed og styrke. Ren nydelse!
Og der kom flere. Vædder, vædder, gimmer ! Fantastisk!


Jeg havde ro til at liste lige så stille rundt og tage billeder af selve fødslen. Hvis man synes det ikke er rart at se på, så skal man jo bare lade være, men ellers så klik på dem, så de bliver større og I rigtigt kan se, hvor smart og smukt det er.
Det første billede viser det allerførste kig, til den vandblære lammet ligger i, på det næste kan man faktisk se to blærer, men vædderlammet i den største vil først ud. Man kan se de hvide “beskyttelseskanter” på de små klove, så er forben og hoved født og så går det stærkt og hele lammet skubbes ud, Bunad rejser sig og slikker fosterhinde og fostervand af lammet

Bunad lukker læmmesæsonen

Skriv et svar

I går aftes ville Bunad ikke spise, hvilket hun plejer, og hun var urolig og så på mig med ophidsede øjne. Jeg holdt øje og gik sent i seng, men der skete ikke mere. Jeg vågnede midt i nat og tænkte, at det måske var fordi jeg skulle ud, men i stalden sov alle roligt.
Også her til morgen var der ro på og Bunad gik med flokken ud på græsmarken. Jeg har løbende holdt øje, men først midt på eftermiddagen var der tegn på forestående læmning.

Vandblæren var presset ud, men Bunad havde ingen veer og efter en times observation greb jeg ind. Jeg kunne mærke nogle ben, der stak op mod Bunads ryg, men kunne ikke mærke, hvordan lammet lå. Heldigvis satte min “tilstedeværelse” gang i veerne og Bunad fik presset endnu en vandblære frem med et lam i og vi fik et fint hvidt gimmerlam ud.
Det gav nok lidt mere plads, men stadig ingen veer og efter en halv times tid tog jeg affære og hjalp med at få lirket at stort langt vædderlam ud i verden. Han blev født i fosterhinden – sejrsskjorte – og er også en vældig kraftkarl at se på.

Det var slut på årets læmmesæson – og sikke en slutning! Dejligt, dejligt! 26 lam på 3 uger!

Ti små cyklister ……..

Skriv et svar

Da jeg gik ude på marken i dag, kom jeg til at synge den kendte børnesang om de ti små cyklister, der kommer ud for så meget skidt – men her heldigvis i en anden sammenhæng.
Jeg har bare lagt mærke til, at de gravide holder sammen og holder sig lidt på afstand af småbørnsmødrene.
Den 30. marts viste jeg dette skønne billede:

Siden er der jo en del af de tykke trunter, der har fået lam og gruppen af gravide får er blevet mindre, men man kan stadig iagttage, at de holde sammen.
Herunder lå Bunad, Terne og Harissa og nød tilværelsen i “skyggen” af ahornens grene tirsdag middag – og nu er der så kun Bunad og Harissa tilbage i flokken med tykke maver.

Bunad med to seje drenge

Skriv et svar

Bunad trives og har det godt og det har hendes to drenge også. Det er ret sejt af en ung og spinkel førstegangs-mor at brødføde to meget aktive drenge i sådan en grad at de er helt brede over ryggen. Der er god fart i drengene, der gerne er med på sjov og spas – og en ordentlig løbetur. Jeg har navngivet dem Niskanen og Pellegrino efter et par ligeledes seje langrendsløbere.
På billedet er de også godt på vej – en aktiv familie.

Pragtfuld forårssøndag

Skriv et svar

Åh, hvor har vi ventet længe – og næsten glemt, hvor dejligt det er! En pragtfuld mild og vindstille solskinssøndag her på Bjerget! Så kan man næsten ikke ønske sig mere!
Får og lam nød det lige så meget som vi andre – og jeg besluttede, at NU skulle det være! Klipperen blev hentet og Bunad meldte sig frivilligt som den første til at smide overfrakken. Hun slægter også her sin mor og stod uden snor med hovedet strakt op, mens jeg klippede ulden af kinder, bag ører og på hals! Det er da helt utroligt! Moët blev indfanget og også hun tog “operationen” pænt. Her er det jo ikke fårene, der bliver lagt ned og trillet rundt, men derimod mig, der kravler rundt i dårlige arbejdsstillinger! Jeg har aldrig rigtigt fået det andet lært – mest fordi jeg plejer at klippe mine får lige før de læmmer og så tåler de det ikke, men det var det jo altså bare for koldt til i år.
Til slut fik jeg også fat i Anab. Hun synes nu nok, at det kunne være det samme med det klipperi og var kilden og urolig, men af kom ulden da. Jeg var begyndt klipningen i min store forede vinterkedeldragt, men den måtte jeg meget hurtigt ud af, for klipning giver sved på panden – og resten af kroppen også, faktisk.
Men det er skønt at være i gang med projektet – nu har jeg allerede klippet den første kvarte. Herlig søndag!

 

 

Lille Bunad – slægter sin mor

Skriv et svar

Bunad er  datter af Pyt, og da det gik op for mig, at hun også blev Pyts sidste gimmerlam, blev det helt sikkert, at hun skulle blive her på Bjerget. For Pyt var et fantastisk får.
Nu viser det sig, at Bunad ikke kun slægter sin mor i sind – hun elsker at blive kløet og snakket med, er mild og glad – men, at også hun er et super sejt lille får.
Kun et år gammelt, lægger Bunad sig som førstegangsfødende lige ned, imens jeg spiser frokost og læmmer med to fine vædderlam. Og en time efter er den lille nye familie gået ud på marken, for at nyde solskinnet. Det er da top!

Pyt, Bunad og Gardermoen

Skriv et svar

Pyt har det sorte gimmerlam Bunad og det hvide vædderlam Gardermoen at passe på i år. Pyt er jo en meget erfaren og god mor og det er et par rigtigt fine lam. De er dejligt præget af deres mors kæle-lyst og store tillid til mig, så det er nogle af de lam, der gerne vil snakke og ihvertfald gerne vil være i nærheden og hive lidt i mit tøj. Det gør så også, at de faktisk er nogen af de sværeste at fotografere, for de kravler alle tre gerne helt ind i kameraet. Men søde og lækre – det er de bare!

Stort ryk-ind på Bjerget

Skriv et svar

Trods kulde, blæst og regn blev Fårets dag 2017 en god og velbesøgt dag på Bjerget.

Klokken 10 blev garageporten åbnet med en lidt anden indretning end sædvanligt. Lammeskind, rå-uld, strik og garnnøgler pyntede op, og der var kaffe at lune sig på, kakao til børnene og boller eller rugbrød med fårespegepølse at smage på. Min søde mand sørgede for, at der var fyldt op, så alle kunne få.
For lige lidt over klokken 10 kom de første besøgende, og så gik det ellers slag i slag med 2, 3, 4 biler i gårdspladsen næsten hele tiden. Det var så hyggeligt. Der kom bedsteforældre med børnebørn, andre fårefolk, familier, veninder på tur m. fl. Fra både nær og fjern!
Vi har haft besøg af omkring 70 mennesker i dagens løb godt spredt ud, så jeg kunne få tid til at snakke med de fleste. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år.
Jeg fik Pyt hentet ud af folden, så hun og hendes lam kunne blive klappet og nusset og her er hun jo i sit es og helt fantastisk. Hun har dagen igennem trisset rundt og stillet sig “til rådighed”. Hun smiler og snuser til børnene og vil hjertens gerne kløs og klappes – og lader gerne alle klappe sine lam.
Bunad og Gardermoen tog al virakken i stiv arm – 3 dage gamle – og lagde sig lidt i læ for den stride blæst og tog en blund imellem alle de besøgende. En fotograf fra VAF lagde også vejen forbi, (når I klikker på billedet i artiklen, er der 6 mere).
I formiddags var det forholdsvis vindstille og tørvejr, men efterhånden tog vinden til – i en sådan grad, at folk nøgternt konstaterede, at adressen jo også hed Bjerget – men da regn og hagl også meldte sig på banen, var det lige ved at være for meget af det gode. Det synes fårene heldigvis også og de fortrak til stalden – og det kunne vi andre så også gøre.

Tak til alle besøgende for en rigtig dejlig dag. Mange gode og interesserede spørgsmål – måske især fra børn i alle aldre, der rigtigt gerne ville vide en masse om får og lam.

Så kom Pyts lam

Skriv et svar

Vi har ventet længe, Pyt  – og måske især – mig. I flere dage har jeg ligget i fast rutefart og holdt øje med hende, fordi det har lignet, at det var liiiige om lidt. Jeg var oppe i nat også, for et eller andet sagde mig, at hun måske skulle hjælpes. Tidligt i morges så alt stadig fredeligt ud, men da jeg kom i stalden efter morgenmaden, lå Pyt udstrakt i halmen og kæmpede. Hun havde fået et dødt lam, og prøvede nu at få flere ud. Der var gået forvikling i det. Så jeg skyndte mig at træde hjælpende til og fik to flotte lam ud! Men suk, hvor er det noget skidt med de trillingefødsler i disse dage. Det døde lam var også stort, så der er ikke noget at sige til, at Pyt var så tyk.
Men …. Pyt har fået to dejlige livskraftige lam, og det er en stor glæde. Ydermere er det sådan, at det er et hvidt vædderlam og et sort gimmerlam! Det var det eneste køns-specifikke ønske for i år – et gimmerlam fra Pyt, og allerhelst sort! Så der var jeg heldig!
Bunad og Gardermoen – den smukke norske folkedragt, der bæres på 17. maj og andre festdage – og Gardermoen, der byder velkommen til på vores Oslo-besøg.

Først på eftermiddagen var der grund til uro igen. Pyt lå ned og pressede. Hvad nu??
Jeg mærkede efter, men der var jo altså ikke flere lam. Hun var ved at presse sin livmoder ud. Det var ikke godt. Jeg har ikke oplevet det før, men hørt om at det kan ske. Så fat i dyrlægen, der var sød og sprang i bilen med det samme. Få hende op at stå, sagde han. Det hjalp heldigvis og presseveerne fortog sig. Pyt fik lidt smertestillende og fårepasseren blev ordineret fordring og gå-tur med Pyt, så hun holdt sig på benene. Hendes livmoder har i sagens natur været meget udspilet og fylder stadig en del, og var endnu ikke sunket ned. Når Pyt så lå ned og hvilede, har hendes krop følt det som et lam, der lå klar til fødsel. Men pyh, det fik vi heldigvis afværget. Hun virker til at være ok igen, og har haft lammene med ude på marken. Alt andet var næsten heller ikke til at overskue.