Vi har ventet længe, Pyt  – og måske især – mig. I flere dage har jeg ligget i fast rutefart og holdt øje med hende, fordi det har lignet, at det var liiiige om lidt. Jeg var oppe i nat også, for et eller andet sagde mig, at hun måske skulle hjælpes. Tidligt i morges så alt stadig fredeligt ud, men da jeg kom i stalden efter morgenmaden, lå Pyt udstrakt i halmen og kæmpede. Hun havde fået et dødt lam, og prøvede nu at få flere ud. Der var gået forvikling i det. Så jeg skyndte mig at træde hjælpende til og fik to flotte lam ud! Men suk, hvor er det noget skidt med de trillingefødsler i disse dage. Det døde lam var også stort, så der er ikke noget at sige til, at Pyt var så tyk.
Men …. Pyt har fået to dejlige livskraftige lam, og det er en stor glæde. Ydermere er det sådan, at det er et hvidt vædderlam og et sort gimmerlam! Det var det eneste køns-specifikke ønske for i år – et gimmerlam fra Pyt, og allerhelst sort! Så der var jeg heldig!
Bunad og Gardermoen – den smukke norske folkedragt, der bæres på 17. maj og andre festdage – og Gardermoen, der byder velkommen til på vores Oslo-besøg.

Først på eftermiddagen var der grund til uro igen. Pyt lå ned og pressede. Hvad nu??
Jeg mærkede efter, men der var jo altså ikke flere lam. Hun var ved at presse sin livmoder ud. Det var ikke godt. Jeg har ikke oplevet det før, men hørt om at det kan ske. Så fat i dyrlægen, der var sød og sprang i bilen med det samme. Få hende op at stå, sagde han. Det hjalp heldigvis og presseveerne fortog sig. Pyt fik lidt smertestillende og fårepasseren blev ordineret fordring og gå-tur med Pyt, så hun holdt sig på benene. Hendes livmoder har i sagens natur været meget udspilet og fylder stadig en del, og var endnu ikke sunket ned. Når Pyt så lå ned og hvilede, har hendes krop følt det som et lam, der lå klar til fødsel. Men pyh, det fik vi heldigvis afværget. Hun virker til at være ok igen, og har haft lammene med ude på marken. Alt andet var næsten heller ikke til at overskue.