Jeg er ikke i tvivl, når jeg er ude i folden og der er en, der bider i mit tøj. Gardermoen er vild med opmærksomhed og får den gerne ved at tage fat i mit tøj og hive i det.
Det er sjovt, synes han. Her har han fået fat i kjolekanten. Det er ok! Det er straks værre, når han får fat i et stykke med bukseben – og et stykke skind inden under også! Av for den!
Pyt har det sorte gimmerlam Bunad og det hvide vædderlam Gardermoen at passe på i år. Pyt er jo en meget erfaren og god mor og det er et par rigtigt fine lam. De er dejligt præget af deres mors kæle-lyst og store tillid til mig, så det er nogle af de lam, der gerne vil snakke og ihvertfald gerne vil være i nærheden og hive lidt i mit tøj. Det gør så også, at de faktisk er nogen af de sværeste at fotografere, for de kravler alle tre gerne helt ind i kameraet. Men søde og lækre – det er de bare!
Trods kulde, blæst og regn blev Fårets dag 2017 en god og velbesøgt dag på Bjerget.
Klokken 10 blev garageporten åbnet med en lidt anden indretning end sædvanligt. Lammeskind, rå-uld, strik og garnnøgler pyntede op, og der var kaffe at lune sig på, kakao til børnene og boller eller rugbrød med fårespegepølse at smage på. Min søde mand sørgede for, at der var fyldt op, så alle kunne få.
For lige lidt over klokken 10 kom de første besøgende, og så gik det ellers slag i slag med 2, 3, 4 biler i gårdspladsen næsten hele tiden. Det var så hyggeligt. Der kom bedsteforældre med børnebørn, andre fårefolk, familier, veninder på tur m. fl. Fra både nær og fjern!
Vi har haft besøg af omkring 70 mennesker i dagens løb godt spredt ud, så jeg kunne få tid til at snakke med de fleste. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år.
Jeg fik Pyt hentet ud af folden, så hun og hendes lam kunne blive klappet og nusset og her er hun jo i sit es og helt fantastisk. Hun har dagen igennem trisset rundt og stillet sig “til rådighed”. Hun smiler og snuser til børnene og vil hjertens 
gerne kløs og klappes – og lader gerne alle klappe sine lam.
Bunad og Gardermoen tog al virakken i stiv arm – 3 dage gamle – og lagde sig lidt i læ for den stride blæst og tog en blund imellem alle de besøgende. En fotograf fra VAF lagde også vejen forbi, (når I klikker på billedet i artiklen, er der 6 mere).
I formiddags var det forholdsvis vindstille og tørvejr, men efterhånden tog vinden til – i en sådan grad, at folk nøgternt konstaterede, at adressen jo også hed Bjerget – men da regn og hagl også meldte sig på banen, var det lige ved at være for meget af det gode. Det synes fårene heldigvis også og de fortrak til stalden – og det kunne vi andre så også gøre.
Tak til alle besøgende for en rigtig dejlig dag. Mange gode og interesserede spørgsmål – måske især fra børn i alle aldre, der rigtigt gerne ville vide en masse om får og lam.
Vi har ventet længe, Pyt – og måske især – mig. I flere dage har jeg ligget i fast rutefart og holdt øje med hende, fordi det har lignet, at det var liiiige om lidt. Jeg var oppe i nat også, for et eller andet sagde mig, at hun måske skulle hjælpes. Tidligt i morges så alt stadig fredeligt ud, men da jeg kom i stalden efter morgenmaden, lå Pyt udstrakt i halmen og kæmpede. Hun havde fået et dødt lam, og prøvede nu at få flere ud. Der var gået forvikling i det. Så jeg skyndte mig at træde hjælpende til og fik to flotte lam ud! Men suk, hvor er det noget skidt med de trillingefødsler i disse dage. Det døde lam var også stort, så der er ikke noget at sige til, at Pyt var så tyk.
Men …. Pyt har fået to dejlige livskraftige lam, og det er en stor glæde. Ydermere er det sådan, at det er et hvidt vædderlam og et sort gimmerlam! Det var det eneste køns-specifikke ønske for i år – et gimmerlam fra Pyt, og allerhelst sort! Så der var jeg heldig!
Bunad og Gardermoen – den smukke norske folkedragt, der bæres på 17. maj og andre festdage – og Gardermoen, der byder velkommen til på vores Oslo-besøg.
Først på eftermiddagen var der grund til uro igen. Pyt lå ned og pressede. Hvad nu??
Jeg mærkede efter, men der var jo altså ikke flere lam. Hun var ved at presse sin livmoder ud. Det var ikke godt. Jeg har ikke oplevet det før, men hørt om at det kan ske. Så fat i dyrlægen, der var sød og sprang i bilen med det samme. Få hende op at stå, sagde han. Det hjalp heldigvis og presseveerne fortog sig. Pyt fik lidt smertestillende og fårepasseren blev ordineret fordring og gå-tur med Pyt, så hun holdt sig på benene. Hendes livmoder har i sagens natur været meget udspilet og fylder stadig en del, og var endnu ikke sunket ned. Når Pyt så lå ned og hvilede, har hendes krop følt det som et lam, der lå klar til fødsel. Men pyh, det fik vi heldigvis afværget. Hun virker til at være ok igen, og har haft lammene med ude på marken. Alt andet var næsten heller ikke til at overskue.