Moët er et super lille får med et dejligt mildt og roligt sind, pragtfuld uld og gode moderegenskaber ….. altså når først lammene er kommet ud.
For læmme det kan hun desværre ikke!
De to foregående år er det mig, der har skulle gætte, når det var tid. Det første år, hvor jeg jo ikke vidste det, gik det galt og jeg reagerede ikke, før lammet var nået at dø. Sidste år var jeg så heldig at slå til i rette tid og fik to fine lam trukket ud i verden. Men nu er den tilsyneladende gal igen. Hendes tegn er at ligge meget ned, give sig lidt og være hævet bagtil. Men de ligger mere eller mindre og gisper allesammen med de store gravide maver og ser meget fødeklare ud! Så hvornår er det rette tidspunkt? Ikke for tidligt, så lammene ikke er klar – og slet ikke for sent, så de ikke klarer det. Åh, det giver mange spekulationer og er lige ved at tage glæden fra alt det, der er gået så godt, så måske det er på tide at tage konsekvensen af det. Det må med i overvejelserne til efteråret.
Oven i alt det her, har hun så slået sin kærlighed på Spurvs lam og går og kalder på dem, så i dag har hun gået i tøjr for sig selv uden for folden. Det har hun ikke klaget over, for der er lidt mere græs end inde bag hegnet.
Moët – det lille smertensbarn
Skriv et svar