Det er ikke så længe siden, at I fik en portion billeder af lækre lammepelse. Men her kommer lige én mere.
Jeg kan ikke lade være. Nu når regnen har vasket pelsene godt igennem krøller de mere 
end nogensinde og de er så fine og lækre og bløde og …..
Skien og K øverst, Moêt og Aisha nederst
Lammenes pels er nu ved at være så lang, at lammekrøllerne rigtigt træder frem.
Og sikke krøller! Det er jo bestemt meget forskelligt fra lam til lam, men prøv lige at nyd de nærbilleder jeg har snydt mig til her. Det er da ren “chokolade”. Nøj, de er bløde og fine!
Moëts grå lam “K” er bare uovertruffen.
Her er hun beskåret lidt sært, netop for at I virkelig kan se, hvordan hele hendes krop er dækket af de blødeste proptrækker-krøller.
Men også Siren, Oslo og Sorti herunder er lækre. I sollyset er det svært at se, men Sortis pels er …. kulsort. Der bliver helt sikkert nogle fine skind til næste år.
Min datter bor lige nu i Kristiansand – og der skal de sandelig heller ikke snydes med lammenavne. Men jeg synes, det er et lidt lidt tungt navn.
Tænk at kalde “Kristiansa-and”.
Derfor – og fordi der er to lam – har jeg valgt det, de unge selv kalder byen, nemlig K-town.
Så her har vi den smukke sorte K og fine hvide Town – et par flotte gimmerlam.
De blev godt nok født i omvendt rækkefølge, men sådan er det. De trives og har det godt – Moët er heldigvis en sød og omsorgsfuld mor.