Lammenes pels er nu ved at være så lang, at lammekrøllerne rigtigt træder frem.
Og sikke krøller! Det er jo bestemt meget forskelligt fra lam til lam, men prøv lige at nyd de nærbilleder jeg har snydt mig til her. Det er da ren “chokolade”. Nøj, de er bløde og fine!
Moëts grå lam “K” er bare uovertruffen.
Her er hun beskåret lidt sært, netop for at I virkelig kan se, hvordan hele hendes krop er dækket af de blødeste proptrækker-krøller.
Men også Siren, Oslo og Sorti herunder er lækre. I sollyset er det svært at se, men Sortis pels er …. kulsort. Der bliver helt sikkert nogle fine skind til næste år.



Tag-arkiv: Siren
Hurra for familietrygheden
I den sidste tid har det faktisk været svært at få lavet nogle opdaterede familieportrætter, for det har været ret sjældent at får og lam har gået rundt i små familieklynger.
Men her i de første dage i de nye omgivelser har jeg kunnet iagttage, at der bliver søgt tryghed i familien skød. Og det har givet mig muligheden for at få puttet lidt i kameraet.
Så I de næste dage vil I få lidt opdaterede billeder af de små lamme/fårefamilier:
Terne og hendes to piger Siren og Turild har det godt. Ternes lam har ofte haft tendens til at blive lidt klejne, men det synes jeg ikke er så udtalt i år. De er pæne og udfyldte hen over ryggen og har det tilsyneladende rigtigt godt. Det er dejligt. Når man skal finde dem i flokken af hvide lam, skal man bare lede efter feminine ansigter! Bingo, så finder man Siren og Turild.
Kolde forårsdage
Det er ikke let at mærke foråret i luften i disse dage. Hvis det ikke var for forårsblomster og små bitte grønne blade på enkelte træer, kunne man godt lade sig narre.
Men når det ellers er bare nogenlunde tørt er får og lam altså ikke sådan at kyse. De drager frejdigt ud på marken for at lege og fouragere. Men nogen gange bliver vinden ret skrap – og så er det rart at kunne lægge sig i læ bag en græstue.
Her er det Terne med hendes to små smukke gimmerlam Siren og Turild.
Man kan næsten se på dem, hvordan det
bare handler om at holde hovedet godt ned. Men overgive sig og gå op i læ i stalden, det vil de alligevel ikke!
Jeg fundet et andet billede fra en sen aften, hvor de alle er på stald og hvor Terne lige slikker krybben helt tom, mens Siren og Turild kigger på. Her kan man bedre se, at de to små frøkener altså har meget smukke øjne og fine feminine træk.
