Tag-arkiv: Rose

Yavapai – den heldige

Denne lille frøken står her helt alene på billedet og følte sig slet ikke særligt heldig, da hun sådan blev trukket for sig selv og klippet for et par uger siden.
Men det er hun ikke desto mindre. Hun får, som den eneste blandt årets lam, lov til at blive her på Bjerget. Yavapai er datter af Gærdesmutte og jeg har ikke andre efter Gærdesmutte. Gærdesmutte er det ældste af mine får og jeg vil gerne sikre mig en efterkommer.
Sidste år var hendes gimmerlam ikke gode nok til at beholde, men Yavapai er et stort smukt lam, med pragtfuld uld og god størrelse. Hun skal bringe generne fra Rose, Enya, Gro og altså også Gærdesmutte med videre i min besætning.
Herunder kan man se hendes lækre, bløde uld, flotte kropsbygning – selvom hovedet altid ser for stort ud, når de er nyklippede – en hel lille forvandlingskugle.

Dagens fødselar

IMG_9356Enya har fødselsdag! Hip hip hurra! Mit ældste får fylder 9 år i dag.

Hun er eneste datter af Rose, som var et gotlænder-gimmer jeg købte af min mands kusine i julen 2004. Hun var et dejligt får, der desværre ikke blev særligt gammel!
Den eneste gimmer hun nåede at få, havde jeg heldigvis beholdt! Enya! En skøn dame.

Enya er opkaldt efter hovedpersonen i Josefine Ottesens børnebog “Troldtøs”. Hun har alle dage været helt sin egen – masser af personlighed! Hun elsker at få klippet ulden af, vil gerne kløes, (når det passer hende, men ellers slet ikke,) og har de mest velopdragne lam i hele flokken!

Enya er bare  sej! Herover ligger hun og nyder solen med sit lam fra i år, Anjou. Tillykke!

Sylfidens lam

IMG_8786Da jeg kom ud i stalden onsdag aften stod Sylfiden i det ene hjørne af stalden og nussede om to små fine lam! Nåh, hvor var de også søde! Et sort og et gråt gimmerlam! Så fine! Velkommen til jer!
Men sjovt, så forskellig deres uld er.
Den ene med store bløde sort krøller og den anden med de typiske gotlandske små grå proptrækkerkrøller!
Den sorte hedder Clicquot og den grå Rosé.

Seje Enya

IMG_8608Enya er mit ældste får – og pragtfuld!
Hun er syv år gammel og datter af det fine gotlandsfår Rose, som jeg købte af Carstens kusine i julen 2004 (se mere om Rose under “De evige græsmarker). Enya har en texel-vædder til far, og har hele vejen igennem været et særligt og og dejligt får – men også helt sit eget.
Jeg har aldrig været i nærheden af hende, når hun læmmede. Det er altid foregået udendørs – uanset vejret! Og hun har hver gang været meget sky og svær at komme i nærheden af, når hun har lam! Resten af året er hun en værre kælepotte!
Men i år er ikke alt som det plejer! Enya valgte at gå ind i stalden, da hun skulle læmme (og så lukkede jeg døren, må jeg indrømme) og jeg var ret involveret i læmningen.
(Se evt. indlæg fra 9. april).

Det seje er så, at hun – efter at have fået 1 eller 2 lam alle foregående år – her i sin høje alder, får 3 lam! 3 store flotte levedygtige vædderlam, som hun passer med bravour uden noget ekstra service overhovedet!
Jeg ville gerne yde en ekstra service – og Enya er også meget misundelig, når Pyt kommer i tøjr på græsplænen – men hun nægter at lade sig indfange! Og så kan jeg jo ligesom ikke rigtigt  gøre noget! Hun klarer sig nu også fint og er såmænd ikke så tynd som flere af de andre får. Lammene suger virkelig kraft ud af deres mødre lige nu, lige meget hvor meget jeg fodre 😉

Det er iøvrigt lidt sjovt med Enyas lam, Rype, Ryle og Ride.
Hvis I ser på højden af lammene, kan I se, at den førstefødte yderst til højre er en ordentlig klippert! Søn nummer to – også i størrelse – er den sorte til venstre, mens lillebror er det hvide lam! Han burde såmænd nok have været en pige, for han har udpræget feminine træk, smukke dådyrøjne og er klart den mindste.
Og sådan var det lige fra fødslen. Den første var en ordentlig én at få ud og så blev de mindre og mindre! Rype var fra begyndelsen helt på størrelse eller større end lam, der er en uge ældre en ham  selv.