Tag-arkiv: Sylfiden

Sylfidens lam

IMG_8786Da jeg kom ud i stalden onsdag aften stod Sylfiden i det ene hjørne af stalden og nussede om to små fine lam! Nåh, hvor var de også søde! Et sort og et gråt gimmerlam! Så fine! Velkommen til jer!
Men sjovt, så forskellig deres uld er.
Den ene med store bløde sort krøller og den anden med de typiske gotlandske små grå proptrækkerkrøller!
Den sorte hedder Clicquot og den grå Rosé.

Sommerklip

IMG_7241Da fårene nu alligevel var indfangede lørdag blev Sylfiden, Blomst og Blishønen også klippet. Gotlænderne skal helst klippes to gange årligt. Sidste år fik jeg det simpelthen ikke gjort og resultatet var, at deres uld filtede en del inden den blev klippet af. Faktisk så meget af den var ikke til at bruge! Det kan man jo så lære af!!
IMG_7242Det var lidt det samme med Blis, så derfor har hun også fået en sommerklipning. Terne har jeg ikke klippet, for der var ingen problemer med hendes uld. Men de to helsøstre har også en meget forskellig uld. Ternes ligner Pyts helt og aldeles, mens Blishønens uld opfører sig som hendes mormors!
IMG_7245Tilbage i flokken er der ihvertfald forskel på fårenes størrelser. De i forvejen mest spinkle er nu også blevet klippet, mens de store tunge madammer ydermere har 5-7 cm uld til at fylde om livet! Det ser sjovt ud!

Sylfidens lam

I den linde strøm af lam, der kom i sidste uge, nåede jeg ikke at lave en ordentlig præsentation af Sylfidens lam. Og det er faktisk synd, for de er skønne!
Jeg har nok lidt et særligt forhold til dem, da jeg var medhjælper ved læmningen en sen nattetime.
Det er to gimmerlam, med Sylfidens IMG_3190spinkle fine træk. Meget smukke. I sær hende, der står op her, kan jeg slet ikke stå for. Hun er lys karamelfarvet og …..ja, jeg smelter bare! Det er spændende om farven holder eller blegner med tiden 😉
Hun hedder Oh Land og hendes søster, der bestemt også er meget sød, hedder Quadron! Men se lige her ……..
IMG_3250

Natarbejde

IMG_2965I går aftes samlede Cuba og Sylfiden meget sammen til at ville læmme. Jeg var i stalden næsten hele aftenen, men der skete ikke rigtigt mere, og så gik jeg i seng. Træt.
Jeg satte vækkeuret til kl. 5, men vågnede igen kl 2 og tænkte, at så var der nok en grund til det.
Da jeg nærmede mig stalden kunne jeg høre et får klage sig og skyndte mig ind. Sylfiden pressede og pressede, men kunne ikke få lammet ud, så jeg fik fat og hjalp til og ved fælles hjælp fik vi lammet ud! Mens Sylfiden slikkede sit lam, blev der tid til at se sig lidt omkring. Cuba stod lige så uskyldigt henne i hjørnet og nussede om 2 næsten tørre lam! Hun har bare ventet på, at jeg skulle forsvinde, den skurk. Dejligt, dejligt!
IMG_2977Sylfiden skulle også have hjælp til det andet lam. De havde ligesom ikke forbenene strakt ordentligt ud! Men det kom også fint i hus!
Da begge små lam var kommet på benene og havde fået en tår, gik jeg glad i seng kl.  3.30 og satte vækkeuret lidt frem.
Billederne er taget med Iphone i nattemørket – der kommer nok nogle bedre senere! God dag derude 🙂

Nervøse får

Sidste vinter var mine får i en periode meget nervøse. Og nu er den gal igen. Især Sylfiden har næsten ikke kunne finde ro til at spise, men har konstant været henne og skue ud af døren og ud i mørket.
IMG_2705I torsdags læste jeg så dette i Vejle Amts Folkeblad – og så var jeg da også lige ved at blive nervøs! Så nu er der lukket dør til stalden fra fodringen ved 17-tiden og til næste morgen. Så kan fårene trygt spise, gumle lidt halm og sove deres skønhedssøvn, og det kan jeg også!
Meeen ….. ja, jeg ved snart ikke!
Mon ikke det er hund eller ræv?