Kategoriarkiv: 2025

Garn fra Får på Bjerget

Jeg har en stor portion lækker blød og krøllet uld liggende fra de seneste klipninger.
Jeg har tidligere fået spundet garn af egen uld hos Hjelholt Uldspinderi på Sydfyn – og det bliver meget lækkert. Nu har jeg næsten ikke mere og vil SÅ gerne have spundet en ny portion. Men det mindste parti man kan få lavet, er af 20 kg uld – og selv med lidt svind giver det jo en 17-18 kilo uldgarn. Det er lidt meget for lille mig.

DERFOR vil jeg høre dig, om ikke du har lyst til at få del i et rigtigt dejligt lokalproduceret uldgarn fra “Får på Bjerget”? Eller kender nogen der har!
Lige nu kan du forudbestille og få garnet til en billigere pris. Nu kan du bestille et kilo lokalproduceret ren uld til 900 kr. Senere vil det blive solgt for 120 kr. pr 100 gr. (altså 1200 kr. pr. kilo). Garnet kommer først til efteråret, da spinderiet har lang leveringstid.
Jeg får spundet et lækkert garn – som det på billedet herover – med en løbelængde på 400 m/100 gr. Jeg vil forsøge at få et mellemgråt garn, der farvemæssigt ligger midt imellem de to på billedet.
Jeg strikker det selv på pind 3,5, men det afhænger jo både af ens strikkefasthed og af, hvad man laver og hvor fast man kan lide sit strik. For mig giver det meget bløde og luftige trøjer på pind 3,5.
De to trøjer øverst er henholdsvis Pusletrøjen fra Geilsk (300 gram garn) og den smukke Birdsong fra Maschenwunder (400 gram garn). Man vil altså ud af et kilo kunne få mindst to sweatre og nogle huer, tørklæder og sjaler. Jeg gør jo, som I måske fornemmer, at jeg finder opskrifter fra andre designere, der passer til mit barn.

Er du interesseret i at høre mere, så send en mail til faarpaabjerget@gmail.com

En tåget januar-dag

Tågen ligger tungt og kold over Bjerget i dag, men alligevel kunne jeg da få Bjergets fem tilbageværende skønne får på kornet – Nuuk, Butterfree, Mi, Kuzmina og Vígdis.

Da Butterfree på en gang mistede både mor og alle sine halvsøskende, har hun nok følt sig lidt fortabt. Hun valgte heldigvis for mig at søge trøst og tryghed i nærheden af Nuuk, som er mit mest tillidsfulde og kælne får. Så hun arter sig så fint, den lille frøken, og jeg tror og håber på, at hun skal blive et roligt og dejligt får.

I efteråret havde de fem får besøg af en Suffolk-vædder. Jeg har kun dette ene bevis på, at han forstod sin opgave, men krydser fingre for, at det er gået som det plejer og at der lige nu ligger små lammebobler inde i fire eller fem maver.
Vædderen var fredelig i begyndelsen af opholdet, men blev efter en tid ret så galsindet, så jeg passede morderligt godt på, når jeg skulle ind til dem – men tolker det sådan, at han nok kedede sig i den sidste tid, fordi der ikke var flere får, der skulle serviceres.