Tag-arkiv: Butterfree

De sidste navne

Vigdis´ og Butterfree´s lam har jo også fået navne – og dem skal I ikke snydes for!
Vigdis` lam (tv) ligner hinanden meget, som I kan se. Den ene er en dreng og den anden en pige. De hedder Buller og Fnis – Bullerfnis i daglig tale – efter et program af samme navn som både børn og voksne her i familien var store fans af.
Den mørke skønhed i halmen er Butterfrees sygt flotte vædderlam. Han hedder Frede!
(Jeg går og hedder Frede. Hvad hedder du? Min bror han hedder Filimus!). Frede er jo altså enebarn her hos mig – og jeg ville ønske, at han havde været en pige. Han er så flot og jeg har kun Butterfree tilbage i slægten fra mit første får Sofie, OG han er så sød og rolig og omgængelig, men …. Sådan er det altså ikke. Frede er skøn!

Og således er vi nået hele vejen rundt! Tre gange tvillinger, et enebarn og et hold trillinger – det giver ti i alt – fra fem får – bum bum bum, det giver 2 i gennemsnit!
Det er meget fint, selvom det vist er lavere end ofte! Bøvlet tegner også til at blive lavere, da alle mødre passer deres lam forbilledligt! 6 væddere og 4 gimmere.
Så Kaj og Andrea, Buller og Fnis, Frede, Ingrid og Lillebror, Bamse, Kylling og Ælling boltre sig ude på marken, mæsker sig i fed modermælk, lege r og hygger og sover!

Butterfree er sej

Farmors feriepasning var åben nogle dage i påsken og vi havde travlt mandag formiddag med at få hentet æg hos søde venner og få købt ind. Jeg holdt øje med stalden via min telefon – og sagde, da vi var ved at betale i byggemarkedet: “Så børn, nu skal vi skynde os hjem”.
Butterfree var ved at lægge an til læmning – og jeg ville gerne være i nærheden af den førstegangsfødende. Men selvom vi var hjemme mindre end 10 min efter, så nåede vi det ikke! Butterfree stod roligt og slikkede et ordentligt stort og meget smukt lam! Hvor sejt, at den lille frøken klarede det selv. Det lover jo godt for fremtiden!

Vupti – så var fårene klippede

Det kom næsten som en overraskelse for mig selv – men vupti, så var fårene klippede. Jeg husker det stadig som en tid med meget slid i mange dage, lange arme, ondt i ryggen og halløj!
Men imellemtiden har jeg så nu kun fem får – og fik faktisk ikke rigtigt taget nogen billeder, før jeg var færdig. To gange sidst på eftermiddagen, inden aftensmadslavning – og så var det bare gjort! Så nu har jeg fem nyklippede og efterhånden også lidt tykke får gående. Herligt! Velkommen til foråret! Fra venstre mod højre har vi Nuuk, den unge Butterfree, Vigdís, Mi allerbagest og Kuzmina længst til højre.

Butterfree bliver på Bjerget

Butterfree trak det længste strå og er det eneste gimmerlam, der bliver på Bjerget i år. Hun er datter af Oslo og Aishas barnebarn – og dermed efterkommer af mit første får Sofie. Jeg har tre stam-moderfår, som jeg forsøger at have efterkommere af i min flok: Sofie, Rose og Pyt. Det bliver jo ikke lettere, efterhånden som flokken bliver mindre.

For to år siden beholdt jeg også en Oslo-gimmer, men Quito var og vedblev desværre -trods en ihærdig indsats fra min side – at være så skør, at hverken jeg eller vædderen kunne komme i nærheden af hende og hun rejste fra Bjerget i foråret.
Jeg håber virkelig, at Butterfree har et roligere sind. Det synes jeg, det tegner til, men nu må vi se.
(Dette indlæg skrev jeg i oktober, men fik af en eller anden travl grund ikke publiceret)