Navnetema 2022

Hold nu op – der har været en lang stilhed her fra Får på Bjerget! Men jeg er her endnu og vi har det godt alle sammen – både fårene og jeg.

Et hurtigt resume: Jeg fik jo 19 lam, hvoraf ét kom i pleje – så 18 lam og 8 mødre har boltret sig på markerne. Årets navnetema har været hovedstæder! Årets første lam blev navngivet som en særlig hilsen til en meget presset hovedstad, land og befolkning, men ellers er de fleste hovedstæder jeg gerne vil besøge (enten byen selv eller landet):
Kyiv, Accra, Baku, Tallinn, Riga, Vilnius, Quito, La Pax, Nuuk, Helsinki, (Stockholm kom i pleje), Reykjavik, Thorshavn, Seoul, Hanoi, Tokyo, Lusaka, Luanda og Lilongwe.

Alle lam er vokset godt – men jeg har haft så mange andre ting omkring mig og i mit lille hoved, så jeg har tilset og snakket med dem, men ikke fotograferet og skrevet om dem. Sådan er det altså blevet i år.

Nu er flokken blevet skilt, så mødrene går for sig om lammene også. Det er foregået fuldstændigt stille og roligt, og nærmest uden spoleret nattesøvn i år! Lammene har hele sommeren kunne gå ind i stalden og få lidt foder, men nu skruer jeg op – og det er noget de kan lide.