Tag-arkiv: Anab

Får på ryggen

Skriv et svar

I går var det et forholdsvis vindstille og mildt vejr, så den passede fint til udendørs sysler, hvor jeg kunne gå og holde øje med fårene samtidigt. Og det var faktisk meget heldigt. For pludselig så jeg Anab ligge nede på marken og sprælle med alle fire ben i vejret. Jeg havde tilfældigvis kameraet i hånden og tog et par billeder, mens jeg holdt øje med, hvad der skete – og kom ind i folden. Anab prøvede at vende sig og komme på benene igen, men hun prøvede op ad bakke og det lykkedes ikke. Efter en kort hvilepause prøvede hun heldigvis at rulle sig til den anden side og her hjalp terrænet og Anab kom på benene. Puha!
Senere på dagen var det saftsuseme galt igen. Nu lå Harissa på ryggen og sprællede – og jeg havde ikke noget kamera om halsen – men til gengæld kunne hun simpelthen ikke komme op ved egen hjælp og jeg måtte hen og skubbe hende rundt, så hun kunne komme op på alle fire. Føj for den.
Når fårene er så langpelsede og så gravide, som de er nu, er de nærmest helt firkantede og hvis de – når de ligger ned – får sig trillet om på ryggen ved et uheld, så kan de nogen gange simpelthen ikke komme op igen.
For nogle år siden havde jeg et får, Lys, der døde, fordi hun lå sådan for længe. Jeg kom sent hjem og gik ud for at fodre, men Lys manglede. Hun var trillet om på ryggen i en lille gryde på marken og havde ligget der så længe, at hun døde få minutter efter jeg fandt hende. Hun var netop langpelset og højgravid, og det var virkelig trist sådan at miste et supergodt får og mindst to lam. Så jeg må have øjne på stilke i den kommende tid

Seje lille Anab

Skriv et svar

Anab er jo en af førstegangs-mødrene, men hold da op en sej lille én af slagsen. Hun passer simpelthen sine to drenge, Sorti og Lille Gut, så flot, så de er fine og udfyldte og fulde af kraft. Hun selv er så absolut den tyndeste af de tre.
Sorti var halt i nogle dage, og jeg kunne simpelthen ikke finde ud af hvad der var galt, men nu er det væk igen. Han har måske trådt forkert eller noget. Heldigvis er det ihvertfald væk igen!
Billederne her er – som I sikkert fornemmer – taget i hver sin ende af folden. På det første stykke, der nu er gnavet godt ned- og så på det næste stykke græs, som jeg har åbnet op for. Og der er det svært at få fårene til at løfte hovederne.

 

Sorti og Lille Gut

Skriv et svar

Anabs herlige små kulsorte knægte har skam også fået navne. De hedder Sorti og Lille Gut. Jeg har haft besøg af en 9-årig dreng, der sad og nussede længe med en af Anabs lam. Han spurgte lige så sødt, om han måtte få lov til at give det et navn. Det var jo ikke til at stå for.
Så det blev “Sorti” – og hans bror var lidt mindre og så synes jeg, at Lille Gut lå ligefor.
De er et par ret herlige små størrelser med masser af krudt. De styrter rundt sammen med Blishønens trillinger og laver masser af spas og ballade. Al den aktivitet giver også behov for nogle gode hvil. Her har jeg fanget dem, mens solen (endnu) skinnede.

Farveskifte-får

Skriv et svar

Når jeg klipper de hvide får, sker der det, at de bliver endnu hvidere – ja helt sølvskinnende ind imellem. Men så sker der heller ikke mere. Når jeg klipper de farvede – ja, så sker der ting og sager. Der er nærmest tale om farveskifte-får. Blishønen og Anab var brune inden de blev klippede, Myse og MØ nærmest lysbrun, Hanun og Harissa mere gråbrun/ brunsort, mens Blomst og Aisha var mere almindeligt gotlændergrå.

Efter klipningen skal jeg lige vende mig til deres nye udseende. Blishønen og Anab er sorte Hanun, Harissa, MØ og Myse ligner gråspættede sæler i forskellige nuancer! Aisha er helt lysgrå, mens Blomst er lige så hvis som Pyt, bare med sit sorte hoved til forskel.

 

Seje Anab

Skriv et svar

Da jeg kom ud i stalden i morges stod lille Anab og skrabte i halmen. Vandblæren var kommet frem og fødslen i gang. Anab lagde sig og pressede og sprang op igen for at skrabe i halmen og lægge sig. Mønsteret gentog sig og havde nok gjort noget tid, for der var endevendt en del halm i hendes område. Hun kunne bare ikke presse lammet ud. Jeg fik fat på Anab og kunne mærke et par klove lige inden for. Stille og roligt fik jeg lirket forbenene frem og ud, men det var svært at få hovedet med. Det gjorde ondt på den lille Anab, det var der ingen tvivl om. Men ud kom heldigvis et dejligt vædderlam i pæn størrelse. Anab glemte alt om smerter og slikkede og snakkede godt for den lille ny, så det var en lyst. Jeg måtte ind for at få morgenmad og gøre klar til at kunne tage på arbejde – mens jeg spekulerede på, hvorfor sådan noget aldrig sker en søndag morgen, hvor jeg bare kunne sidde og kigge og nyde.
Da jeg kom ud i stalden igen en halv time senere stod Anab roligt og glad og slikkede to lam! Jamen dog! Det er jo vanskeligt at klage over noget – uanset ugedag. Sikke flot!
Jeg troede faktisk kun, at hun skulle have ét lam. Da jeg i går stod og sammenlignede de tre førstegangsfødende synede hun noget mindre end Hanun og Harissa.

To små sorte vædderlam. Det sidste er lidt en lille klejn størrelse, men Anab slægter sin mor MØ og mormor Myse og har yver der strutter af mælk, så hun skal nok få noget vækst i dem begge. Og Anab hun virker bare glad – og viser tagter til at blive en rigtig god mor.  Hurra hurra!