Seje Anab

Da jeg kom ud i stalden i morges stod lille Anab og skrabte i halmen. Vandblæren var kommet frem og fødslen i gang. Anab lagde sig og pressede og sprang op igen for at skrabe i halmen og lægge sig. Mønsteret gentog sig og havde nok gjort noget tid, for der var endevendt en del halm i hendes område. Hun kunne bare ikke presse lammet ud. Jeg fik fat på Anab og kunne mærke et par klove lige inden for. Stille og roligt fik jeg lirket forbenene frem og ud, men det var svært at få hovedet med. Det gjorde ondt på den lille Anab, det var der ingen tvivl om. Men ud kom heldigvis et dejligt vædderlam i pæn størrelse. Anab glemte alt om smerter og slikkede og snakkede godt for den lille ny, så det var en lyst. Jeg måtte ind for at få morgenmad og gøre klar til at kunne tage på arbejde – mens jeg spekulerede på, hvorfor sådan noget aldrig sker en søndag morgen, hvor jeg bare kunne sidde og kigge og nyde.
Da jeg kom ud i stalden igen en halv time senere stod Anab roligt og glad og slikkede to lam! Jamen dog! Det er jo vanskeligt at klage over noget – uanset ugedag. Sikke flot!
Jeg troede faktisk kun, at hun skulle have ét lam. Da jeg i går stod og sammenlignede de tre førstegangsfødende synede hun noget mindre end Hanun og Harissa.

To små sorte vædderlam. Det sidste er lidt en lille klejn størrelse, men Anab slægter sin mor MØ og mormor Myse og har yver der strutter af mælk, så hun skal nok få noget vækst i dem begge. Og Anab hun virker bare glad – og viser tagter til at blive en rigtig god mor.  Hurra hurra!

Om dorte1965

Begyndte mit fårehold i 2002, da jeg fik et 3 ugers moderløst lam i en papkasse af en kollega.
Dette indlæg blev udgivet i 2017, Får, Forår, Lam og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *