Ja, jeg er altså ret fascineret af de tykke madammer, der går rundt på mark og sti i disse dage. De er imponerende – og hvis jeg kalder tilstrækkeligt lokkende, med en spand korn eller lignende, så kan de altså også løbe!!

Her er det Anab og Blis, der kommer trippende ned ad markvejen og så Bunad, Oslo (der tydeligvis har født), Hanun og Anab igen på vej op mod stalden.
I går aftes, da jeg var ude og sige godnat til flokken, kunne jeg ikke lade være med at grine lidt. Alle – får som lam – lå og sov tungt, og der var en snorken og gispen og stønnen, tunge vejrtrækninger, småprutten osv, så det var en lyst! Så da jeg havde stået og nydt lyd og billede en tid, listede jeg lige så stille ud igen – og ind under min egen dyne.