Fårene er blevet sommerklippede

Sidste år klippede jeg hele flokken af får om sommeren.
Det var en succes. Ulden var lige så lang, men langt mindre filtret, da det skulle klippes i det tidlige forår. Så for et par dage siden gjorde jeg det igen! Ja, jeg kopierede endda også temperaturen og svedte bravt, mens det stod på.
På 4½ time – incl. klargøring, telefonsamtaler, lidt fotografering og frokost – så var 10 får blevet mere korthårede. Og kun 10, fordi jeg ikke klipper Spurv! Hendes uld er så kort, at den ikke filtre. Jeg tror, egentlig at hun følte sig lidt snydt! De fleste får stod helt stille og nød klipningen. Især Terne bliver mere og mere som sin mor, Pyt, og rørte sig ikke ud af flækken, mens jeg klippede. Det er skønt!

Ulden er smuk, krøllet og lækker, men med sine kun 2-3 cm, for kort til at spinde af.
Er der nogen, der har en ide til, hvad det kan bruges til, så sig endelig til, for jeg hader bare at smide det ud.
Billederne er til gengæld ikke blevet særligt gode. Sved, beskidte fingre og optagethed af selve klippeprojektet har vist ikke gjort noget godt for kvaliteten, men I får lidt alligevel.
Herunder er det Blishøne, som sammen med Anab, forandre sig rigtigt meget ved klipning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *