Firlingerne 3 + 1

Blishønens firlinger er svære at få på et samlet billede, men her er de fra en af de første dages middagslur. Der er to vædderlam og to gimmerlam. På billedet her ligger gimmerlammet Nagano længst til venstre, så kommer vædderen Lillehammer og den lillebitte gimmer Sotji midt i mellem brødrene – med vædderlam Pyeongchang længst til højre ved siden af mor Blishøne.
Her var alt endnu fryd og gammen, men Blis besluttede jo altså, at Sotji var for lille og hun er kommet under mine vinger. De andre tre passer hun fint og de vokser godt. Det gør Sotji også, men et lille skind, det er hun stadig.
Pyeongchang især er let genkendelig blandt alle de sorte lam med sin store blis, hvide mule og den lille hvide halespids, man også kan ane her på billedet. Han ligner faktisk halvstorebror Ulefoss fra Blishønens lammeflok sidste år.

Om dorte1965

Begyndte mit fårehold i 2002, da jeg fik et 3 ugers moderløst lam i en papkasse af en kollega.
Dette indlæg blev udgivet i 2018, Får, Forår, Lam og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *