Smukke morgener
Skriv et svar
Kategoriarkiv: 2020
Får, vædderlam og gimmerlam
Hele flokken – 39 dyr i alt – blev delt op i tre flokke for en måneds tid siden. Fårene kom ind på en meget korthåret mark, for at hjælpe med at stoppe mælkeproduktionen, mens gimmerlam og vædderlam kom på hver sin lækre saftigtgrønne græsmark, så de kan fortsætte deres fine voksekurve. Det er rart at få vædderlammene væk fra både får og ungmøer. De bruger mange kræfter på at gå og føre sig frem – kræfter de hellere bare skal bruge til at vokse.
Et stort døgn er der lidt ekstra mææh´en og larm på marken – fra lam, der savner deres mor lidt og fra får, der lidt savner deres lam, har spændte yvere og men allermest synes, at det er snyd, at de skal have så lidt at spise. Herover er det Gærdesmutte, der ikke er helt tilfreds.
Men meget hurtigt faldt der ro over Bjerget igen, og så snart fårenes yvere var svundet ind og uden mælk, kom de på mere almindelig græsmark igen, og så var der ro og stor tilfredshed med et mere fredeligt fåreliv.
Opstramning af hegnstrådene
Mens jeg gik og ventede på græsslåning i torsdags, fik jeg ordnet et lille stykke hegn, der længe har manglet en kærlig hånd – eller en opstramning! Jeg fik buskryddet under tråden, løftet dele af tråden op i det næste hul – fordi de af en eller anden grund var blevet fæstnet i det nederste og så sidst men ikke mindst, strammet tråden op, så den ikke længere hænger i guirlander, men står snorlige! Sikke det pynter! Skønt!
Alle får og lam er hjemme
Fem får og otte lam har jo i et par måneder været på sommergræs andetsteds. Men nu er de tilbage igen og det er dejligt. Jeg har ikke tidligere haft flokken delt i lange perioder om sommeren – og jeg har spekuleret lidt på, om jeg uden problemer kunne lukke dem alle sammen igen. Sagen er, at det er alle de ældste vædderlam med mødre, der har været afsted – og min tanke er, om de måske vil synes, at de får, de ikke har gået sammen med længe, er voldsomt spændende. Det værste der kan ske er jo naturligvis at jeg får lam – bare i utide – så større er problemet jo ikke, men det er nu lettest at få dem samtidigt. Så jeg er endt med bare at holde dem i to grupper herhjemme også – i de sidste uger inden de skal opdeles i tre!
Trimning af græsmarkerne
I sidste uge brugte jeg en dag på at ordne fold og hegn – og få lavet nye områder til fårene at græsse på. Det var dejligt – og igen havde jeg stor hjælp af min søde nabo.
Græsset har groet meget godt og fårene kunne i en periode ikke følge med, så noget af græsset blev langt og sprang i frø. Frøene spiser fårene og de grønne blade, men alle de stride tørre stængler, står tilbage og er bare trælse. Det ser grønt og langt ud, men reelt er der ikke ordentlig føde til fårene. På det nederste stykke var meget af det tørt og brunt og brændenældeskovene havde bredt sig. Det hele blev slået med en traktorført slåmaskine, og før og efter billederne viser tydeligt forskellen. Det nederste stykke var faktisk allerede fuld af saftigt grønt græs, der bare ligesom forsvandt i alt det stride tørre. Og med al den regn vi har fået, vil det hele gro godt i den kommende tid igen og lave masser af frisk grønt græs. Mums.
Alle får var drevet væk fra de arealer, der skulle klippes – og da det var sket, gik jeg i gang med at opdele folden med mine flytbare hegn og få fårene drevet tilbage igen. Det var en fest og der var gang i både bukkespring og glade sving med halen, da de kom ned på den ny-trimmede mark. Og et flot syn oppe fra huset – lækker græsgang med 39 dyr gående.
Svaleunger i stalden
Vanen tro kom svalerne i foråret og begyndte at bygge rede på næsten det samme sted som alle de tidligere år. Men så skete der ikke mere i lang tid og der var ingen trafik af svaler. Jeg var tæt på at spule reden ned, da jeg rengjorde stalden, men lod være i håbet om at der ville ske noget senere. Og pludselig var der aktivitet igen og der blev ruget og i de seneste uger har forældrene ligget i fast rutefart med fluer, myg og andet godt.
Nu er 3 svaleunger ved at være flyvefærdige og om et par dage begynder flyveøvelserne. Det er så hyggeligt med deres knirkende, kvidrende sang og elegante luftakrobatik rundt om huset.
Ertebøllefår
Som så mange andre har jeg holdt ferie i det danske i år. I sidste weekend var min søde mand og jeg på tandem-tur til Rørbæk sø. Det var et nyt og helt uopdaget område for mig.
Det nærmeste jeg har været, er vist da jeg i 5. klasse blev læsset af en bus i Tinnet Krat for at se Gudenåens udspring. Det er et meget dejligt sted. Overraskende kuperet, grønt og med mange flotte egetræer – og så den smukke Rørbæk sø med megen natur og dyreliv rundt om.
Men grunden til, at I skal høre om turen her er, at vi på aftenturen langs søen mødte en flok Ertebøllefår. Ertebøllefåret er en gammel dansk fårerace – et landfår fra det nordjyske – som der er folk, som har gjort et stort avlsarbejde for at bevare – både uden indavl, men samtidig også fri for blanding med moderne fåreracer. Man kan læse mere om Ertebøllefårene her
Stalden er muget og spulet
En eftermiddag i juni kom min fantastiske nabo med sin bobcat og sin container og -simsalabim – så blev hele vinterens sammenpressede mængde af halm og fårelort skilt ad og løftet op i containeren. Glad var jeg og gik straks i gang med at rigge min kære højtryksspuler til, så jeg kunne få renset helt ud. Det er fantastisk, hvad man med den rette hjælp og gode kraftfulde maskiner, kan få til at ske på ganske få timer. Den stald, der så helt uoverskueligt ud om eftermiddagen, stod næste dag ren og tør og klar til næste vinter.
Blog-doven sommer
Det er virkelige ikke blevet til mange indlæg her i den første del af sommeren. Kun to opslag i juni og juli …. det er faktisk en del under gennemsnittet. Jeg har nok været lidt blog-doven …. men har til gengæld haft susende travl med at holde ferie herhjemme med besøg af familien. Det er skønt! Nu prøver jeg lige at få lavet et par indlæg – for der sker jo altså også ting i fåreflokken i sommertiden.
Her er Page – den ene af Ternes firlinger – der virkelig forstår at slappe af og nyde en rolig eftermiddag. Så skønt!
Flaskelammene er blevet store
De to flaskelam Half Dome og Badwater er blevet store og fik deres sidste flaske for en måneds tid siden.
De stortrives og er ikke anderledes i størrelse og huld end de andre lam, så det er jeg rigtigt godt tilfreds med.
Det kunne have været skønt, hvis Badwater var en pige, for han er altså bare så sød og kommer glad og vil snakke – og så er han smuk – men… det er han jo altså ikke.
Her holder min mor en af de sidste flasker, så jeg kunne fotografere de to søde barylere!