Fem får og otte lam har jo i et par måneder været på sommergræs andetsteds. Men nu er de tilbage igen og det er dejligt. Jeg har ikke tidligere haft flokken delt i lange perioder om sommeren – og jeg har spekuleret lidt på, om jeg uden problemer kunne lukke dem alle sammen igen. Sagen er, at det er alle de ældste vædderlam med mødre, der har været afsted – og min tanke er, om de måske vil synes, at de får, de ikke har gået sammen med længe, er voldsomt spændende. Det værste der kan ske er jo naturligvis at jeg får lam – bare i utide – så større er problemet jo ikke, men det er nu lettest at få dem samtidigt. Så jeg er endt med bare at holde dem i to grupper herhjemme også – i de sidste uger inden de skal opdeles i tre!
Alle får og lam er hjemme
Skriv et svar