Kategoriarkiv: Hegn

Lammene på nyt græs

Lammene kom på nyt græs for et par uger siden og de har taget godt for sig af retterne. Så dagen i dag har budt på udvidelse af græsningsarealerne til både vædderlam og gimmerlam. Det er i hvert fald tydeligt at se , hvor de før har gået.

Der bliver bare guflet og smovset. Lammene har det i det hele taget godt og vokser og hygger. Det er dejligt! Meeen jeg kunne nu godt mærke i går, da jeg fodrede, at det jo også er ved denne tid, at jeg skal huske at passe på vædderlammene. Jeg skal ikke vende ryggen til, for de vil meget gerne til at afprøve, hvem der er stærkest – og det er jeg, men jeg er ikke interesseret i at teste det -og slet ikke uforberedt.
Når bare jeg lige holder øje og passer på, så går det nu stille og roligt – og de er da fine, når de går der og storspiser frisk grønt græs! Mums!

Opstramning af hegnstrådene

Mens jeg gik og ventede på græsslåning i torsdags, fik jeg ordnet et lille stykke hegn, der længe har manglet en kærlig hånd – eller en opstramning! Jeg fik buskryddet under tråden, løftet dele af tråden op i det næste hul – fordi de af en eller anden grund var blevet fæstnet i det nederste og så sidst men ikke mindst, strammet tråden op, så den ikke længere hænger i guirlander, men står snorlige! Sikke det pynter! Skønt!

Tråd-lære

I de første dage med små nye lam på marken er der en lyd, jeg ikke glæder sig til, men ved kommer – og så alligevel på en måde er ret tilfreds med. Ja, det lyder kryptisk og selvmodsigende.
De små nysgerrige lam skal jo snuse til og pille ved alt – lige som vores egne unger. Og på et tidspunkt kommer de til tråden rundt om folden. De rammer tråden med kroppen eller hovedet – eller tager fat i tråden med læberne – og så lyder der et smæld fra tråden og et forskrækket mææææh fra lammet, der så styrter hen til sin mor. Det er jo ikke sjovt, men når jeg alligevel er lidt tilfreds med processen, så er det fordi, at det er så meget lettere for alle ( – og måske især for mig), at lammene får lært at holde sig fra og inden for tråden med det samme. De voksne får har, som man kan se på billedet øverst, helt styr på præcis, hvor langt de kan stikke næsen frem efter græs uden at få stød.

Natterend

Det kan godt være, at får ikke altid virker lige kvikke, men de er altså hurtige til at opdage, hvis man har glemt at tænde for strømmen på hegnet. Da jeg lagde ny vandslange ud i går, var den sidste del så tæt på tråden, at jeg for min  egen skyld fik slukket for strømmen. Jeg hader at få stød. Men allerede i nat havde får og lam opdaget min forglemmelse og en del af dem mosede igennem det flytbare hegn. Det var dog ikke alle – og en værre ballade opstod, når mor og lam befandt sig på hver sin side af hegnet. Så klokken 5 gav jeg op og stod op, opdagede miseren og fik taget hegnet væk! Så skete der da ihvertfald ikke nogen ulykker.
Da jeg kom hjem fra arbejde satte jeg det op igen.
I stiv blæst, som I kan se på billederne. De tynde hegnstråde fylder ikke meget, men alligevel griber vinden fat i dem. Men nu er der styr på flokken igen. De behøver ikke at gå på hele marken på én gang lige nu.

Folden bliver delt

IMG_7692Som jeg tidligere har fortalt, er der lidt meget pres på folden og græsset, med alle de sultne lam og får! Men nu begynder det alligevel at gro!
Græsset har fået gødning og noget regn, og nu kommer varmen også! Derfor har jeg nu delt folden op!
Mine gamle flytbare hegn er ved at være …. ret gamle!!
Så jeg har besluttet at nu må jeg hellere købe et nyt hvert år – i nogle år ihvertfald – og lagde derfor ud med dette flotte orange hegn i sidste uge!
Den nederste del af folden er skilt fra og græsset kan få fred til bare at gro, uden at få sådan et drag over nakken, så snart det stikker næsen frem. Og faktisk er det jo helt flot – med IMG_7693farverne grøn og orange i et virvar! Synes I ikke?