I de første dage med små nye lam på marken er der en lyd, jeg ikke glæder sig til, men ved kommer – og så alligevel på en måde er ret tilfreds med. Ja, det lyder kryptisk og selvmodsigende.
De små nysgerrige lam skal jo snuse til og pille ved alt – lige som vores egne unger. Og på et tidspunkt kommer de til tråden rundt om folden. De rammer tråden med kroppen eller hovedet – eller tager fat i tråden med læberne – og så lyder der et smæld fra tråden og et forskrækket mææææh fra lammet, der så styrter hen til sin mor. Det er jo ikke sjovt, men når jeg alligevel er lidt tilfreds med processen, så er det fordi, at det er så meget lettere for alle ( – og måske især for mig), at lammene får lært at holde sig fra og inden for tråden med det samme. De voksne får har, som man kan se på billedet øverst, helt styr på præcis, hvor langt de kan stikke næsen frem efter græs uden at få stød.