Kategoriarkiv: Fårerace

Mandag kom vædderen

Det er så pudsigt hvert år! Ganske kort tid efter at en “sæson” slutter med slagtning af forårets lam, så er det tid for at begynde de “indledende øvelser” til forårets læmninger og søde små lam.
Således også i år. Vædderen er kommet og som I kan se på billederne er han i fuld gang med jobbet! Jeg har valgt en anden race og type vædder i år. “Torkild” er en suffolk-vædder, en lidt tungere race end de gotlændere jeg har brugt i mange år. Det skulle altså gerne give nogle lidt større og mere kødfulde lam. Til gengæld har suffolk-racen ikke så fin en uld og derfor kommer jeg til at holde en pause med at få lavet lammeskind.
Vædderen begyndte lige med at stå i fårehuset i en times tid, inden han blev lukket sammen med fårene. Men Oslo havde luret, hvem der var kommet – og hun var klar! Hun stillede sig simpelthen hen til porten og ventede på, at jeg skulle lukke den flotte nye vædder ind til hende. Så mit gæt vil være at Oslo får lam først – og knap fem måneder fra ….. i mandags!

Ertebøllefår

Som så mange andre har jeg holdt ferie i det danske i år. I sidste weekend var min søde mand og jeg på tandem-tur til Rørbæk sø. Det var et nyt og helt uopdaget område for mig.
Det nærmeste jeg har været, er vist da jeg i 5. klasse blev læsset af en bus i Tinnet Krat for at se Gudenåens udspring. Det er et meget dejligt sted. Overraskende kuperet, grønt og med mange flotte egetræer – og så den smukke Rørbæk sø med megen natur og dyreliv rundt om.
Men grunden til, at I skal høre om turen her er, at vi på aftenturen langs søen mødte en flok Ertebøllefår. Ertebøllefåret er en gammel dansk fårerace – et landfår fra det nordjyske – som der er folk, som har gjort et stort avlsarbejde for at bevare – både uden indavl, men samtidig også fri for blanding med moderne fåreracer. Man kan læse mere om Ertebøllefårene her

Fårets dag

30. marts (7)Påskelørdag var det Fårets dag med åbne fårebesætninger rundt omkring i landet.
Jeg benyttede lejligheden til et lille besøg hos Lene og Bjarne Wohlfarth v. Vejle.
De har for et par år siden fået den engelske fårerace “Kerry Hill” til Danmark.
Det er nogle lidt pudsige panda-får med sort-hvide aftegninger i hovederne. Men nogle flotte store og robuste får. Og præmievædderen her til højre lå og var stolt af alle lammene 😉

Se mere på: http://kerryhill.dk/racen.ht

30. marts (6)30. marts (8)30. marts (5)30. marts (10)

Wensleydale

14 Marts 16 (31)

Der skete så mange ting i lørdags, så det næsten ikke var til at følge med 🙂
Jeg var på kursus ved Dorthe Mortensen og de Fynske fåreavlere og hun fortalte, om de får hun havde:  Wensleydale – en engelsk fårerace. De er meget store og har noget fantastisk flot krøllet uld.
Det var ikke en race jeg kender, så nysgerrigheden blev vagt og vi fik lov til lige at køre et smut ind forbi og se de særlige får. De har blå næser! Og selv om de var ret fulde af halm, kan man sagtens se den fantastiske uld!

Jeg fandt dette på nettet, hvor Dorthe Mortensen har fortalt om sine får:
Wensleydale er et dobbelt får, forstået på den måde ,at det både er et kødfår og et uldfår. En fuldvoksen vædder vejer op til 140 kg, og et får 113 kg. Ved krydsningsavl opnås ekstra størrelse og værdi til afkommet, idet racen også på verdensplan er den bedste forbedring af uld. Ulden kan blive utrolig lang 20-30 cm og den har lyster, en slags genskin fra ulden. Wensleydale kaldes for fårenes mohair. Det er 33-35 µ ’tykt’, og hvert får har en årsproduktion på 6-9 kg.  http://www.uldkredsenvestfyn.dk/F2013.pdf

Wensleydale får

 

 

 

 

Man kan også læse meget mere på: http://wensleydale-sheep.com/