Kategoriarkiv: Stalden

Efterår på Bjerget

Efterårsdagene flyver afsted.
Der har været meget græs og mange fine dage – men midt i oktober forbarmede jeg mig alligevel over fårene og åbnede stalden. Der blev først drysset desinficerende pulver og strøet med halm, inden fårene kom ind. Slikstenen kom frem og så begyndte de at få én spand korn/kraftfoder hver aften. Ikke fordi de mangler, men lige for at vænne dem lidt til kosten – og så fordi vædderen snart kommer på besøg. De må gerne føle at de lever i et land med mælk og honning, så de frigiver gode og mere end ét æg.

Stalden er spulet og ren

Efter udmugning følger jo altid højtryksrensning af stalden med min kære gamle KEW-maskine. Men da jeg var næsten færdig, var der pludselig ikke mere tryk på vandet. Et kik ud på maskinen, afslørede en utæthed ved slangens tilslutning. Jeg fik råd af en meget hjælpsom værkstedsmand, der kunne hjælpe med at finde frem til de rigtige reservedele, men inden jeg fik købt nyt, kom min søde nabo lige forbi, da han fik nys om, at jeg havde problemer med højtrykket. Og det er altså helt fantastisk, hvad sådan en praktiker kan – i løbet af nul komma fem var hele maskineriet skilt ad, fejlen fundet, reservedele hentet på eget lager og udskiftet og så kunne jeg komme videre med mine rengøringsøvelser.
Her ses de grønne net-vinduer – rene til venstre og endnu fulde af et års støv og skidt til højre. Men sikke det bliver fint og lyst og rent af sådan en omgang.
Tusind tak for hjælpen, søde nabo!

Stalden er ryddet

Den årlige udmugning af fårehuset fandt sted for et par dage siden. Det er lidt af en festdag. Jeg åbner porten og en af mine store helte – min søde landmandsnabo – kommer med traktor, vogn og bobcat, for på mindre end en time at tømme min stald for tæt sammenpresset halm og fårelort. “Bonden” er en ekvilibrist i bobcat´en. Pladsen er trang og der er kanter både øverst og til alle sider, men ud kommer det hele, uden den mindste rift på inventar eller bygning. Jeg er meget taknemmelig og glad, fordi han afser tid i sit travle program til at hjælpe mig! Til slut skulle jeg bare vande hele stalden lidt, så det tørre møg kunne blive lagt lidt i blød, inden jeg skulle højtryksrense.

Aftenfodring

I denne tid er jeg som regel kun i stalden efter mørkets frembrud. Inden jeg kommer hjem fra arbejde, er det som regel blevet mørkt. Men det er også meget hyggeligt. Fårene kommer glade og sultne ind og har tid til at sludre, blive kløet bag øret og spise. Det er hyggeligt! Og så er det lidt fint at stå og kigge på fårene og nyde den udsigt, de har fra deres stald! Den er svær at tage billede af – men fine lys fra vej og by, når vejret er klart.

Stalden er spulet og fin

Når nu fugleungerne var ude af reden, kunne jeg starte højtryksspuleren og får rengjort stalden. Det er en dag jeg lige skal samle mig lidt sammen til, men som også er rigtig dejlig – og som altid tager mindre tid i virkeligheden end inde i mit hoved! Det er sjældent, at det går den vej!
Efter 1½times effektiv spuling er stalden skinnende ren og fin. Nu kan den stå og tørre – og så ellers bare stå og være ren og fin indtil det bliver efterår og fårene skal på stald igen.

Ekvilibrist i BobCat

I dag fik jeg på 36 minutter ryddet min stald for det halm og møg, der har samlet sig siden stalden blev åbnet for vinteren i efteråret!
Det er fantastisk. En sand ekvilibrist i diciplinen BobCat får vredet sammentrampet halm og fåregødning fra hinanden.

Pladsen er lidt for trang efter en rigtig landmands begreber: Der er lidt kort fra væg til væg, porten er lidt smal og der er ikke særligt langt op til tagkonstruktionen – men ikke desto mindre, så lykkes det igen i år at få det hele ud uden at ramme noget. Tusind tak til min søde nabo!

 

Våd og beskidt – men også en festdag

Da jeg fik muget stalden ud i forsommeren, nåede jeg ikke at få højtryksspulet den i samme ombæring. Det er ellers tradition. Så hele sommeren har stalden stået og været beskidt, rodet og trist at se ind i. Men i dag blev dagen, hvor jeg fik gang i min lille trofaste KEW. IMG_8894Fra tidlig morgen var vi i gang, KEW og jeg. Først oversprøjtede jeg hele stalden med den almindelige vandslange, så den kunne lidt i blød, mens jeg slæbte trug, krybber, træktov og spande ud på græsplænen foran. Og fik samlet KEW. Og så i gang med højtryksspulingen. Det er altså et skønt anskuelighedsarbejde. IMG_1889Man er ikke et øjeblik i tvivl om, hvor man er nået til. Mens jeg går og spuler gulv, gitterværk, vægge og netvinduer, når jeg altid at tænke, at jeg da slet ikke bliver beskidt, som jeg husker fra sidste år. Når jeg så kommer til den sidste del af jobbet – at rengøre krybber, spande, vandtrug, fodertønder og lignende, ja, så er det, at det går galt.  Lige meget i hvilken vinkel man holder IMG_8895dyssen, og hvor man står, så kommer hele ladningen lige op i hovedet på en selv. Jeg bliver rimeligt beskidt og meget våd hvert år. Der stod blank vand i gummistøvlerne, da jeg var færdig, men stalden står til gengæld flot og indbydende og det er så sandelig det hele værd.
IMG_1888IMG_1887IMG_2214Forvandlingen er total – også takket være denne lille slider! Den har været i familiens eje i mere end 30 år – og kører upåklageligt!

Festdag

IMG_2214Efter udmugningen – hvor det jo ikke rigtigt er mig, der knokler – bliver det min tur! Og jeg elsker det faktisk!
Jeg skal have højtrykspulet min stald!
Det er en lidt pudsig proces, der begynder med, at jeg er rimelig ren, mens stalden er temmelig fuld af l…!
Når processen er slut, kan man godt argumenterer for, at det omvendte er tilfældet! Alligevel elsker jeg det!
Jeg har “arvet” min ungdoms højtrykspuler, så det er efterhånden en gammel sag, men den er aldrig blevet brugt dagligt, og jeg har den i gang en eller to gange om året, den starter troligt og holder sig godt.
Jeg begynder i det ene hjørne og alt bliver spulet over. Netvinduer og lamper med blid stråle, men forværk og cementgulv får med fuld tryk!! Sikke det pynter.
Alle krybber, spande og kar bliver spulet til slut. De muntre sig med at sende det meste af vandet tilbage i hovedet på undertegnede, men fornøjelsen ved at vide, at det hele nu står rent og tørt ud i stalden, opvejer til fulde alt det skidt jeg skal have i hovedet! IMG_2210IMG_2218IMG_2215

Stalden muget ud

IMG_2197En af de sidste dage i juli stod den på udmugning.
Det plejer jeg at få gjort i foråret, men det nåede jeg ikke i år.
Min fantastiske nabo kom med bobcat og container og i løbet af en lille time fik han bakset over to tons fåremøg og hårdt trampet strøelse ud i containeren!
IMG_2209Det kan simpelthen ikke overvurderes, hvor stor en hjælp det er for mig. Strøelsen er trampet så hårdt sammen, at det er næsten umuligt at skille ad med en greb – for slet ikke at tale om, hvor mange trillebøre, jeg ville skulle køre ud!
Så tusind tak til en professionel, der gør livet som hobby-bonderøv mulig!
IMG_2211

Halm til huse

IMG_0336IMG_0340Den seneste tids megen regn har gjort, at fårene har været mere i fårehuset end de plejer på denne årstid. Jeg havde ellers brugt den sidste halm, ryddet op og besluttet, at jeg ihvertfald ikke skulle have en balle mere hjem. Men omvendt – der trængte virkelig til noget strøelse. Så da der pludselig kom en vindstille dag, var det bare om at få gang i trillebøren og få hentet et læs løs halm fra naboen.
Resten af året er jeg jo så forkælet at få halmen leveret i minibig-baller, men det kan vist lige vente til eftersommeren. Dejlig fredelig tur – og sikke en syrenduft at gå i!