Efter udmugning følger jo altid højtryksrensning af stalden med min kære gamle KEW-maskine. Men da jeg var næsten færdig, var der pludselig ikke mere tryk på vandet. Et kik ud på maskinen, afslørede en utæthed ved slangens tilslutning. Jeg fik råd af en meget hjælpsom værkstedsmand, der kunne hjælpe med at finde frem til de rigtige reservedele, men inden jeg fik købt nyt, kom min søde nabo lige forbi, da han fik nys om, at jeg havde problemer med højtrykket. Og det er altså helt fantastisk, hvad sådan en praktiker kan – i løbet af nul komma fem var hele maskineriet skilt ad, fejlen fundet, reservedele hentet på eget lager og udskiftet og så kunne jeg komme videre med mine rengøringsøvelser.
Her ses de grønne net-vinduer – rene til venstre og endnu fulde af et års støv og skidt til højre. Men sikke det bliver fint og lyst og rent af sådan en omgang.
Tusind tak for hjælpen, søde nabo!

Den årlige udmugning af fårehuset fandt sted for et par dage siden. Det er lidt af en festdag. Jeg åbner porten og en af mine store helte – min søde landmandsnabo – kommer med traktor, vogn og bobcat, for på mindre end en time at tømme min stald for tæt sammenpresset halm og fårelort. “Bonden” er en ekvilibrist i bobcat´en. Pladsen er trang og der er kanter både øverst og til alle sider, men ud kommer det hele, uden den mindste rift på inventar eller bygning. Jeg er meget taknemmelig og glad, fordi han afser tid i sit travle program til at hjælpe mig! Til slut skulle jeg bare vande hele stalden lidt, så det tørre møg kunne blive lagt lidt i blød, inden jeg skulle højtryksrense.

Når nu fugleungerne var ude af reden, kunne jeg starte højtryksspuleren og får rengjort stalden. Det er en dag jeg lige skal samle mig lidt sammen til, men som også er rigtig dejlig – og som altid tager mindre tid i virkeligheden end inde i mit hoved! Det er sjældent, at det går den vej!
Efter 1½times effektiv spuling er stalden skinnende ren og fin. Nu kan den stå og tørre – og så ellers bare stå og være ren og fin indtil det bliver efterår og fårene skal på stald igen.

I dag fik jeg på 36 minutter ryddet min stald for det halm og møg, der har samlet sig siden stalden blev åbnet for vinteren i efteråret!
Det er fantastisk. En sand ekvilibrist i diciplinen BobCat får vredet sammentrampet halm og fåregødning fra hinanden.

Pladsen er lidt for trang efter en rigtig landmands begreber: Der er lidt kort fra væg til væg, porten er lidt smal og der er ikke særligt langt op til tagkonstruktionen – men ikke desto mindre, så lykkes det igen i år at få det hele ud uden at ramme noget. Tusind tak til min søde nabo!

Efter udmugningen – hvor det jo ikke rigtigt er mig, der knokler – bliver det min tur! Og jeg elsker det faktisk!
Jeg skal have højtrykspulet min stald!
Det er en lidt pudsig proces, der begynder med, at jeg er rimelig ren, mens stalden er temmelig fuld af l…!
Når processen er slut, kan man godt argumenterer for, at det omvendte er tilfældet! Alligevel elsker jeg det!
Jeg har “arvet” min ungdoms højtrykspuler, så det er efterhånden en gammel sag, men den er aldrig blevet brugt dagligt, og jeg har den i gang en eller to gange om året, den starter troligt og holder sig godt.
Jeg begynder i det ene hjørne og alt bliver spulet over. Netvinduer og lamper med blid stråle, men forværk og cementgulv får med fuld tryk!! Sikke det pynter.
Alle krybber, spande og kar bliver spulet til slut. De muntre sig med at sende det meste af vandet tilbage i hovedet på undertegnede, men fornøjelsen ved at vide, at det hele nu står rent og tørt ud i stalden, opvejer til fulde alt det skidt jeg skal have i hovedet! 

En af de sidste dage i juli stod den på udmugning.
Det plejer jeg at få gjort i foråret, men det nåede jeg ikke i år.
Min fantastiske nabo kom med bobcat og container og i løbet af en lille time fik han bakset over to tons fåremøg og hårdt trampet strøelse ud i containeren!
Det kan simpelthen ikke overvurderes, hvor stor en hjælp det er for mig. Strøelsen er trampet så hårdt sammen, at det er næsten umuligt at skille ad med en greb – for slet ikke at tale om, hvor mange trillebøre, jeg ville skulle køre ud!
Så tusind tak til en professionel, der gør livet som hobby-bonderøv mulig!

Den seneste tids megen regn har gjort, at fårene har været mere i fårehuset end de plejer på denne årstid. Jeg havde ellers brugt den sidste halm, ryddet op og besluttet, at jeg ihvertfald ikke skulle have en balle mere hjem. Men omvendt – der trængte virkelig til noget strøelse. Så da der pludselig kom en vindstille dag, var det bare om at få gang i trillebøren og få hentet et læs løs halm fra naboen.
Resten af året er jeg jo så forkælet at få halmen leveret i minibig-baller, men det kan vist lige vente til eftersommeren. Dejlig fredelig tur – og sikke en syrenduft at gå i!