Stalden er spulet og ren

Efter udmugning følger jo altid højtryksrensning af stalden med min kære gamle KEW-maskine. Men da jeg var næsten færdig, var der pludselig ikke mere tryk på vandet. Et kik ud på maskinen, afslørede en utæthed ved slangens tilslutning. Jeg fik råd af en meget hjælpsom værkstedsmand, der kunne hjælpe med at finde frem til de rigtige reservedele, men inden jeg fik købt nyt, kom min søde nabo lige forbi, da han fik nys om, at jeg havde problemer med højtrykket. Og det er altså helt fantastisk, hvad sådan en praktiker kan – i løbet af nul komma fem var hele maskineriet skilt ad, fejlen fundet, reservedele hentet på eget lager og udskiftet og så kunne jeg komme videre med mine rengøringsøvelser.
Her ses de grønne net-vinduer – rene til venstre og endnu fulde af et års støv og skidt til højre. Men sikke det bliver fint og lyst og rent af sådan en omgang.
Tusind tak for hjælpen, søde nabo!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *