Tag-arkiv: Sommerfuglen

Visit i Sommerfuglen

I uge 7 var jeg nogle dage i København på ferie. Det var jo dejligt og byen viste sig fra sin smukkeste side med frostklare solrige og vindstille dage. Der er mange spændende ting at kaste sig over og mange fine steder at se og besøge i vores hovedstad.
Et must var jo at komme forbi “Sommerfuglen” for at hilse på og høre, hvordan det går dem. Det var jo en glæde at se, at “Uldgarn fra Bjerget” prydede vinduerne. Så fint.
img_0312img_0311

 

 

 

De har god travlhed i butikken og får også solgt lidt af mit garn i ny og næ. Det grå garn er næsten udsolgt, men hvis nu flere skal til at plantefarve selv, så er det hvide garn jo fantastisk! Inga fortalte en lille sjov historie om, at når de store krydstogtskibe lægger til kaj i København, køber de garninteresserede amerikanere gerne et nøgle “Uldgarn fra Bjerget” – fordi det er helt igennem dansk-produceret.

Gylden eftermiddag

sommerfuglenHold da op! En ellers meget grå og snusket våd onsdag i januar, blev pludselig varm og gylden! Jeg tror, jeg er blev ramt af lidt støv fra sommerfuglens vinge.
“Sommerfuglen” har nemlig udsendt nyhedsbrev, hvor de præsenterer mit garn!
Og det har givet genlyd her på bloggen.
Your stats are booming” sagde min telefon flere gange i løbet af eftermiddagen!
Så snart jeg kom hjem fra arbejde måtte jeg ind og studere på “bagsiden” af bloggen. Jeg har den sidste månedstid haft 4-10 visitors og 10-50 views dagligt – og det er jeg rigtigt glad for. Men i dag topper besøgstallet med indtil videre 200 besøgende og 600 views.

Velkommen også til alle jer nye her på bloggen. Jeg håber, at I kan hygge jer sammen med får, halm, fodringer og dagligliv i et lillebitte fårehold.