Kategoriarkiv: Strik

Lækkert strikket halsrør

IMG_4012På køreturene til påskens familiebesøg m.m. har jeg fået dette lækre halsrør strikket færdigt! Det er blevet flot, synes jeg.
Det er så stort, at det også kan nå ned om skuldrene, når det bliver koldt igen – eller op omkring hovedet!
Jeg har stikket det efter en opskrift i Lene Holme Samsøe´s “Suveræn strik på den feminine måde”.
IMG_4014Det er en dejlig bog, som jeg da vist bliver nødt til at eje. Der er flere opskrifter, jeg skal have kigget nærmere på.
Garnet er mit eget “Uldgarn fra Bjerget”. Jeg har brugt 400 gram garn og strikket det på pind 4.
Hvis du har lyst til at prøve, skriver du bare en mail til mig – så sender jeg gerne garnet 🙂

Nye farver

IMG_2265Det har længe været min plan at få farvet noget garn. Inden sommerferien fandt jeg en brugt gas-gruekedel til salg, men mit garn blev forsinket på Hjelholt Uldspinderi og sommerferien gik uden nogen form for garnfarveri. Og så tog arbejdet ligesom over …….
I lørdags var der så pludselig et hul i kalenderen, der gav tid til lidt garnfarvning. Sammen med en arbejdskollega fik jeg indviet gruekedlen og farvet garn i andre farver end de klare blå og grønne nuancer jeg har prøvet hidtil.
Det er altså spændende og sjovt – og vi fik lavet nogle flotte farver! Billederne yder ikke farverne fuld retfærdighed, men det er ikke til at nå at komme hjem fra arbejde i dagslys i disse dage 😉

IMG_2277IMG_2280IMG_2284

Strikkecafe´ i Det Bruunske Pakhus

IMG_2260“Det gik”, som Maude ville have sagt!
Lidt kriller i maven indtil teknik og alt andet var klar – og så var det faktisk bare dejligt resten af aftenen! Det er jo et stort og flot lokale at være i og ca. 25 kvinder var mødt op til en hyggelig aften med strikketøjet.
Jeg fortalte om fårene, vædderen, lammene der gør foråret til en magisk tid, ulden og garnet. Og så havde jeg lidt forskellig uld IMG_2264med og huer, trøjer og sjal med samt en masse af mit garn.
Tilhørerne var så søde og gav udtryk for at det var spændende at høre om mit lille fårehold. Mange var rundt og røre, mærke og snuse til ulden, nogle købte også garn, og der var gang i meget snak om garn og strik.
Tak for en rigtig dejlig aften 🙂

Forberedelser ….

IMG_2235Søndagen blev brugt til forberedelser, inden jeg skal ind til strikkecafeen i Det Bruunske Pakhus i Fredericia på onsdag og fortælle om “Får på Bjerget”.
Vi har sat banderole på garnet, jeg har printet min lille pjece, opskrifter på muslingesjalet – og så har jeg fundet de trøjer, veste og huer jeg har strikket i mit eget garn – og så muslingesjalet selvfølgelig.
Jeg har fundet de billeder, jeg vil fortælle ud fra – så nu er det bare med at finde “melodien” og et passende flow i fortællingen.

Så blev “Striberne” færdig!

IMG_8675Den “hurtigstribede” sweater med alle farverne fra garnfarvekurset er blevet færdig! Jeg synes, den er blevet flot! Den skulle være tætsidende og ikke for voldsom, mere bluse end sweater. Og det lykkedes! Nu er den klar til det bliver vinter igen 🙂
Inden den tid skal jeg “bare” lige have skrevet ned, hvad det var jeg gjorde! Bare jeg kan huske, hvordan det var 😉 Ha Ha!
Bliver jeg mon aldrig klogere??

Strikke-nyt

IMG_8231Lige nu er jeg i gang med at strikke en sweater af det garn, jeg farvede på garnfarvekurset i marts – afholdt af Fynske Fåreavlere! Jeg fik jo lavet nogle skønne garner i grønne farver! Men der er ikke rigtigt garn nok i nogle af farverne til en sweater – så den bliver herligt “hurtig-stribet”

30. marts (4)Tre bundter garn – af 100 gram – kom i samme farvebad med mørkegrønt. Men det var to hvide og ét brunt bundt garn, så det blev alligevel to forskellige farver. Smart ;)!!
Der var lidt farve tilbage i vandet, så et enkelt hvidt bundt garn kom i bagefter og blev fint lyseblåt! Og så fik jeg også lavet et bundt multifarvet i blå-grøn-gule nuancer!
Garnbundterne blev jo vasket og tørret efter farvningen, og så sat på min flotte gamle garnvinde, som jeg har fået af min mor! Og derefter vundet til nøgle på mit meget moderne, men knap så flotte krydsnøgleapparat (Wool Winder – på engelsk), som jeg også har fået af min mor 😉
30. marts (2)30. marts (3)IMG_8230Som effekt har jeg lige lånt et bundt lilla – farvet den samme dag!

I kan selv gætte, hvem jeg har lånt det af! 😉

Studier af uld

Jeg nåede ikke at se meget på ulden, da jeg klippede fårene i slutningen af februar. Den blev luftet og lagt et sted, hvor der ikke kom snavs i den. Men nu – hvor lammene bare vokser – er der bedre tid til at se nærmere på ulden. Uld er nemlig ikke bare uld! Den er meget forskellig. Prøv bare at se her:
2.april  (16)Her er Myses uld. Myse er 1/2 Suffolk,  1/4 Texel og 1/4 Såne, og det er klart Såne-fåret, der træder igennem her.
Hvis Myse var ren Såne, skulle hendes uld være sort, men nu er den flot sortgrå med brune spidser. Det er en helt tæt underuld, der er rigtig god at spinde og filte af.
2.april  (3)Perles uld har en rigtig fin blanding af underuld og dækhår. Hendes uld er meget blød og lækker. Perle var et finuldsfår og med årets finuldslam, håber jeg at få mere af denne gode uld ind i min besætning.

2.april  (17)Sylfiden og Blomst er gotlænderfår – men nok ikke nogle af de bedste eksemplarer for racen ;). Deres uld er grå og ikke så tæt og sammenhængende, det er mere enkelte krøller, dækhår med meget lidt underuld. Men blød og glansfuld.

De hvide får har jo ikke forskel i farven og fremstår derfor mere ens, men hvis man ser godt efter, er der også masser af forskel. Nogle af fårenes uld er så karakteristisk, at jeg kan se, hvis uld det er, jeg står med. Lys har ikke så lang uld, men den er til gengæld meget finkruset og blød, Persille har en lang og meget tæt og regelmæssig uld, der holder godt sammen i de små “bundter”, mens Enyas uld er fantastisk glansfuld, lang og blød, men lidt mere løs i “bundtningen”.

2.april  (12)2.april  (13)2.april  (19)

 

 

 

Det er sjovt at studere ulden og via avlen prøve  at gøre den bedre, så jeg hele tiden får et bedre og blødere garn. Jeg har nu sendt ulden afsted til Hjelholt Uldspinderi og får 3 portioner garn tilbage. Èn portion lavet af det farvede uld og to portioner i det hvide, men i hver sin tykkelse.
Men herom senere, når garnet er færdigt. Jeg drog på ekskursion til Hjelholt med mit nye kamera og fik taget en masse flotte billeder, men hukommelseskortet valgte at æde dem alle og derefter dø, så dem må I vente med at se, til jeg har hentet garnet til sommer.
Se mere om det sydfynske uldspinderi på http://www.hjelholt.dk/

Muslingeskallen – min første strikkeopskrift

2 Feb 15 (8)Nu er jeg færdig med opskriften på mit første eget design: Et sjal i eget garn, kaldet “Muslingeskallen”. Det er en enkel og rimelig “lige ud ad landevejen” strikkeopgave, men gisp!! Det er ikke lige så nemt at lave opskriften, synes jeg 😉
Opskriften finder du under “Strik” herover.
Billederne er taget ude ved Trelde Næs, hvor vi var et par dage i vinterferien!

 

2 Feb 152 Feb 15 (9)

Hvis der er noget du slet ikke forstår, må du jo endelig sige til!
Og hvis du vil købe garn ligeså 🙂
Send mig bare en mail!