Studier af uld

Jeg nåede ikke at se meget på ulden, da jeg klippede fårene i slutningen af februar. Den blev luftet og lagt et sted, hvor der ikke kom snavs i den. Men nu – hvor lammene bare vokser – er der bedre tid til at se nærmere på ulden. Uld er nemlig ikke bare uld! Den er meget forskellig. Prøv bare at se her:
2.april  (16)Her er Myses uld. Myse er 1/2 Suffolk,  1/4 Texel og 1/4 Såne, og det er klart Såne-fåret, der træder igennem her.
Hvis Myse var ren Såne, skulle hendes uld være sort, men nu er den flot sortgrå med brune spidser. Det er en helt tæt underuld, der er rigtig god at spinde og filte af.
2.april  (3)Perles uld har en rigtig fin blanding af underuld og dækhår. Hendes uld er meget blød og lækker. Perle var et finuldsfår og med årets finuldslam, håber jeg at få mere af denne gode uld ind i min besætning.

2.april  (17)Sylfiden og Blomst er gotlænderfår – men nok ikke nogle af de bedste eksemplarer for racen ;). Deres uld er grå og ikke så tæt og sammenhængende, det er mere enkelte krøller, dækhår med meget lidt underuld. Men blød og glansfuld.

De hvide får har jo ikke forskel i farven og fremstår derfor mere ens, men hvis man ser godt efter, er der også masser af forskel. Nogle af fårenes uld er så karakteristisk, at jeg kan se, hvis uld det er, jeg står med. Lys har ikke så lang uld, men den er til gengæld meget finkruset og blød, Persille har en lang og meget tæt og regelmæssig uld, der holder godt sammen i de små “bundter”, mens Enyas uld er fantastisk glansfuld, lang og blød, men lidt mere løs i “bundtningen”.

2.april  (12)2.april  (13)2.april  (19)

 

 

 

Det er sjovt at studere ulden og via avlen prøve  at gøre den bedre, så jeg hele tiden får et bedre og blødere garn. Jeg har nu sendt ulden afsted til Hjelholt Uldspinderi og får 3 portioner garn tilbage. Èn portion lavet af det farvede uld og to portioner i det hvide, men i hver sin tykkelse.
Men herom senere, når garnet er færdigt. Jeg drog på ekskursion til Hjelholt med mit nye kamera og fik taget en masse flotte billeder, men hukommelseskortet valgte at æde dem alle og derefter dø, så dem må I vente med at se, til jeg har hentet garnet til sommer.
Se mere om det sydfynske uldspinderi på http://www.hjelholt.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *