Jeg har fået lavet et “Får på Bjerget”-mærke til at sætte i nakke eller kant på strik fra matriklen. Mærket er meget syntetisk og falder noget uden for den “naturlige sti” jeg ellers prøver at trampe ud af, men sådan blev det lige nu. Det kan være jeg en dag snubler over nogle mærkater i bomuld eller andet!
Her sidder det allerførste mærke på en lille vest, som jeg har strikket til en sød dreng på 6 måneder, jeg for nylig har lært at kende.
Vesten er strikket i “Uldgarn fra Bjerget. Garn 1”. Knappen faldt jeg over på en messe for nylig, og når man nu bor i Andkær, så er den jo slet ikke til at stå for.
Opskriften på vesten har jeg fundet i bogen
“All you knit is love: Babystrik 0-18 mdr” af Susie Haumann.