For et par dage siden fik jeg vinterfoderet i hus. Efter lidt prisforhandlinger og mailkorrespondance frem og tilbage med den lokale foderleverandør, nåede vi frem til enighed – og jeg fandt altså også en dag, hvor jeg både havde tid og vejret var tørt.
En palle fårepiller til at holde sulten fra døren vinteren over – sammen med byg, hø og halm – og lidt vintertræt græs!
Jeg fik gang i styrketræningen, da 52 sække af 15 kilo først skulle lægges i traileren – og efter hjemkørsel – læsses af og stables på palle påny!
Dejligt opbyggelig og visuel aktivitet – og hvis det har givet lidt til de forskellige muskel-grupper også, så er det jo bare super!