Tag-arkiv: Bob

Det første strejf af vinter

img_9992Der er kommet et lille drys sne og et pust af vinter har lagt sig over Bjerget. Det er skønt for en vinter- og sne-elsker som mig. Solen tittede også frem – både morgen og eftermiddag – og gjorde dagen endnu mere lys og skøn. img_9995Fårene virkede også som om de nød det – i de omfang at de overhovedet lagde mærke til vejret.
Harissa, Hanun og Bob havde kun img_0005øje for hinanden! Der skulle nusses og snuses – så måske der også er foregået andre ting.
Det kan jeg jo håbe på.

Vædderen er kommet

img_9959Vædderen er kommet til Bjerget –
og produktionen er sat i gang!
Lidt over middag i dag ankom årets vædder. Et stort gotlænder-vædderlam, som straks blev døbt Bob!
Han var lidt fortumlet og sky, da jeg ville hilse på ham, men der var ingen tvivl om, at han var med på opgaveformuleringen,
da han blev lukket ind til fårene.
To minutter efter var der lagt an til næste img_9971års lammeproduktion! Terne duftede  simpelthen så godt, at der omgående måtte skrides til handling. Resten af flokken stod og fulgte med fra første parket og så efter om alt gik til som det skulle – og bagefter bød både Moët og Gro sig også til.
Det lover godt!