Jubii! Lam igen :)

Åh, det er dejligt! Nu er der kommet flere lam på Bjerget! Levende!
Her kl. 6 i morges kunne jeg, allerede da jeg nærmede mig stalden, høre nye spæde stemmer! Og da jeg fik lyset tændt, var der 3 fine lam rundt om Blomst! Hold da op!

Men hov! Kardemomme lignede en, der havde født – var det hendes det ene? Eller de to? Blomst stod og slikkede løs, Kardemomme virkede urolig!
Da jeg fik set ordentligt efter, kunne jeg jo se, at Blomst stadig var meget tyk og overhovedet ikke havde født! Hun var bare i fuld gang med at adoptere! Hvad for noget?

IMG_2951Så jeg fik hurtigt Kardemomme og de 3 små lam ind i en bås for sig. Jeg var nødt til at sætte brædder for, for at holde Blomst væk! Sådan noget sker altid, når man lige står og skal på arbejde. Jeg fik malket lidt mælk ud ved Kardemomme og givet alle 3 lam en lille smule, så jeg var sikker på, at de kunne klare sig til jeg kom hjem igen.
Åh, hvor dejligt!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *