Forleden løb jeg på dette herlige syn. Kardemomme lå fredeligt og tyggede drøv med det ene ben strakt frem.
Rana kom gående, gik ligesom en runde og kiggede på sin mor, hvorefter hun lagde sig ned, strakte det ene ben og med et ordentligt ræb begyndte at tygge drøv!
De er altså festlige, de får!
Er hun ikke skøn?? Jeg ved ikke, hvad det er hun har gnedet sig op af, men sovs i kindskægget, det har hun da ihvertfald!
Rama er en af de store i Kardemommes trillinge-flok. Raja fik lidt hjælp af mig og sutteflasken, men det var ikke nødvendigt for Rama og Rana.
Kardemommes lam er lette at kende. De er karakteristiske med ulden på kinderne og en helt anden hovedfacon! Kardemommes Oxford Down gener slår tydeligt igennem på alle hendes lam! De er udtryksfulde og ret charmerende! Slet ikke til at stå for!
Jeg har tidligere fortalt, at jeg har hjulpet Kardemomme med at passe de tre lam! Men det gjorde jeg kun i nogle dage ….. Så dalede interessen lige så stille og jeg ville jo ikke stå og insistere! Så efter 3 dage holdt jeg op igen og pakkede sutteflasken sammen igen. Det er bare dejligt – og ret sejt, Kardemomme! Hun har jo af og til været ret hård og kort for hovedet i sit forhold til lammene og især til nummer tre. Men hun er sød og tager síg i år af dem alle sammen. Kærligt er måske så stærkt et ord, men lidt mindre har også ret og jeg er meget glad for denne udvikling, ja, nærmest begejstret!
Her har I Kardemomme med de tre piger, Raja, Rana og Rama! Søde små “lambi-lam.
Man kan tydeligt se, at de har texelfar, og et helt andet udtryk end de lam med gotlænder-far! Billedet her viser Kardemomme i mor-aktion – senere skal I nok få mere lambi for pengene!
Nattekulden vil ikke rigtigt slippe sit tag, så derfor er jeg ikke rigtigt gået i gang med at klippe får. Men Kardemomme trængte til at blive klippet og ville så gerne, jeg trængte til at komme i gang – og så er det også lidt sjovt at kunne vise forskellen i størrelse på et klippet og uklippet får på lørdag, hvis der kommer nogen på besøg! Så Kardemomme “lod pelsen falde” for et par dage siden! 
Da jeg var færdig med alle de store flader og skulle til at finpudse, slukkede jeg maskinen og spændte knivene af, for at rengøre dem! Men da jeg var klar til at klippe videre og tændte klipperen igen, skete der bare ingenting! Det var træls!
Resten af Kardemomme blev klippet med køkkensaks, for jeg kunne altså ikke holde ud at have hende gående og se så halvfærdig ud! Lammene synes, det var skønt at ligge i ulden og snue. Den lugtede dejligt af mor. Og jeg fik mig kæmpet igennem de tykke lag af ud rundt langs hale, mave bagdel og andre bøvlede 
lokaliteter.
Klipperen kørte jeg afsted med ned til Primus, hvor jeg har købt den – og de var SÅ søde og fik den set efter og repareret med det samme! Det er god service – mange tak!
Ja, som jeg antydede i går, er jeg ikke sluppet helt fra at deltage i lammepasningen!
Men det er nu også hyggeligt nok.
Kardemomme har det traditionelt lidt svært med tre lam, så jeg besluttede tidligt at afhjælpe damen og tilbyde supplerende kost i flaske. Kardemomme har masser af mælk, men der er som regel én der ikke får så meget – og det har også vist sig, at den samme lille pige kommer stavrende hen til mig. Men hun får lov til at være sammen med de andre, så hun har det ok!
Kardemomme er lidt længe om at komme sig over fødslen, så hun bliver inde, hviler og hygger med lammene der.
Det lille flaskelam er den sidstfødte, og det virker lidt som om hun er den, der har fået sidst af det hele. Indadvendte øjenlåg og et lidt sjovt bøjet forben! Man kan nok godt sige, at hun er lidt et skvat, men det skal der jo også være nogen til at være. Jeg prøver ved hver flaske at få trukket kanten af øjnene større og løsere, så den ikke vipper ind. Men hun har godt nok meget små og stramme øjenkanter. Hun kan næsten ikke åbne øjnene! Ja ja, sød det er hun ihvertfald! Og nu er vi bedste venner! Her har jeg fanget hende under middagsluren!
Kardemomme har siden i går aftes lignet en, der var ved at lægge an til fødsel, men det er ikke rigtigt blevet til noget og jeg har ikke ville gribe ind, fordi jeg var i tvivl om, hvor langt hun egentlig var. Men her sidst på eftermiddagen var der ingen tvivl. Der var gået hul på noget, og resten af en vandblære var til at se, men så heller ikke mere. Og så kan jeg næsten gentage alt det jeg skrev sidste 
år, bare uden dyrlæge!! Jeg klarede det selv! Og det er jeg da egentlig lidt stolt af og ihvertfald meget tilfreds. Kardemomme er simpelthen så dyb, at lammene ikke bliver presset op og kan skubbe på og udvide fødselskanalen indefra. Så de kommer bare ikke ud, og jeg kunne næsten ikke få min hånd lirket ind. Men 
belært af sidste år, tænkte jeg, at ud det skulle de jo altså – og lam, det måtte der være et sted derinde! Så mig fat i en spand varmt sæbevand og så i gang. Men hold da op det var hårdt. De lå langt nede og inde i Kardemomme og da jeg endelig fik lokaliseret et par forben, var de svære at holde fast i. Men …… med megen lirken og 
hiven fik jeg til sidst et lam trukket ud. Pyhh! Det var heldigvis i normalstørrelse – så går det altså lettere! Da Kardemomme havde sundet sig lidt, tog jeg fat igen. Og fik fat i endnu et forben. Denne gang kunne jeg ikke finde makkeren, men ud kom lammet alligevel. Og sørme om jeg ikke – med armen helt inde i Kardemomme kunne finde et lam mere, som jeg fik med ud!
Tre fine gimmerlam! Det sidste var, som I kan se, meget mere gul af fedt! Pudsigt, at der er så meget forskel på et kuld. Pragtfuldt, at det lykkedes og at de har det godt alle tre, ja, alle fire!
Jeg har jo tradition for et tema for årets lammenavne. Det kom lidt i gang ved et tilfælde – næsten helt fra begyndelsen. Det er lidt sjovt og har også vist sig praktisk, for så ved jeg hvilke af mine får, der er lige gamle. Krydderierne Persille og Kardemomme er fra det samme år, ligesom alle fuglene Spurv, Terne og Blishøne.
Under årets gang kan man se alle de navnetemaer, jeg har haft igennem tiden.
Men med alle de lam har jeg jo skulle have bestemt et tema for i år. Jeg har flere lister med navne at vælge imellem – af egne og andres påfund – og valget sker som regel ikke ud fra nogen særlig retfærdig eller anden rækkefølge. Det er sådan …. Bum bum bum, hmm.
Navnetemaet 2015 bliver fra vinens verden – ønsket i flere år af min ældste søn. Han har sammen med sin søde kæreste udarbejdet et dokument, med kønsopdelingen, diverse overvejelser og en opfordring til fodermester med husbond om at prøvesmage så mange som muligt ved samme lejlighed.
Det er nogle lidt storladne navne til små 3-kilos lam, men de vokser sig jo større!
Jeg har her i eftermiddag holdt en lille navnefest med mig selv og et glas vand!
Årets første lam må få champagneproppen til at springe – også selvom det ikke kun var lykkeligt – så Kardemommes to små bliver opkaldt efter “Laurent-Perrier”.
Vædderen Laurent til højre og gimmeren Perrier til venstre.
Ja, sådan gik det desværre.
Med Kardemommes trillinge-historik in mente var der ret stor opmærksomhed på lammenes trivsel. Jeg sagde godnat til dem kl. 22 torsdag aften, efter at alle havde fået noget at spise. Vækkeuret blev sat til klokken 02.30 og jeg var ude at holde øje med, at de alle tre var i fin form og fik mælk at drikke. Igen klokken 6 var alle tre lam ved patterne og Kardemomme viste ingen tegn på at foretrække nogle frem for andre.
Det var dejligt og jeg drog på arbejde med en let fornemmelse i maven. Yngstesønnen ville kigge til dem kl. 10, inden han skulle afsted på arbejde – og han kørte oveni købet også hjem i middagspausen for at se til lammene og glæde sin mor. Her var tre friske og glade lam. Men da jeg kom hjem kl 15, lå det ene gimmerlam helt afkølet og svag i halmen og havde svært ved at trække vejret! Jeg fik det ind på gulvvarme fliser, noget lun mælk med sonde ned i maven, og det hjalp kortvarigt, men det kunne stadig ikke få vejret og det døde desværre sidst på eftermiddagen fredag.
Jeg har aldrig oplevet sådan en situation før. Jeg ved ikke, hvad der er sket – men det var ligesom om, noget var gået i stykker inde i lammet. Er Kardemomme kommet til at træde på lammet på et meget uheldigt sted? Var det født med en brist i hjerte/lunge-regionen?
Det var ihvertfald meget trist! Jeg bliver altså aldrig rigtig godt til det – og det skal man nok heller ikke blive! De er så fine og helt perfekte, sådan nogle små nyfødte. De har ligget 5 måneder i mors mave, klarer en fødsel, men klarer ikke det første døgn i verden!
Heldigvis ser de to andre lam ud til at klarer sig rigtigt fint – og det er dem jeg må tænke på nu!
Ja, det er mig! Jeg kom hjem ved 15.30-tiden, solen skinnede og alle fårene lå og nød solen ude på marken …… Men neeej, ved nærmere fintælling var det faktisk ikke alle. Og selvom jeg egentlig syntes at det var for tidligt, gik jeg da lige om i fårehuset for at se, om alt var som det skulle være.
Kardemomme lå med veer. Det var tydeligt. Så jeg fløj ind i huset og trak i fåretøjet. Da jeg fik undersøgt hende, virkede det ikke som om, der var sket alverden, men hun havde omvendt kraftige veer. Så jeg måtte ind og mærke efter, om der var et lam, der lå forkert. Og kunne slet intet lam mærke…. Hmm. Efter 20 min 
med venden, rejse, lægge sig og kraftige veer kunne jeg stadig ikke mærke noget, som jeg kunne få fat i.
Jeg besluttede derfor at få fat i en dyrlæge i stedet for. Han kom 16.30 og fik efter nogen mærken efter, baksen og drejen rundt, fat i den rigtige ende af et lam. Det lå forkert og på tværs og meget dybt, så han kunne godt forstå, at jeg ikke selv havde kunnet. Han snakkede om, at det føltes som et stort lam og jeg frygtede, at det var et enkelt kæmpe lam, der sad fast – lige som Persilles sidste år. Men da lammet kom ud var det i ganske almindelig størrelse og jeg trak vejret lettere. Sikker på, at der så var et mere.
Og ganske rigtigt! Nummer to kunne vendes rundt og komme ud også!
“Skal vi lige være på den sikre side, når jeg nu er her?”, sagde dyrlægen. “Ja tak, men du skal mærke dybt, for hun er kæmpestor”, sagde jeg. Og ja, han måtte give mig ret! Kardemomme har en kæmpe krop og når lammene ikke er blevet skubbet ordentligt frem og ud af veerne, lå de meget dybt i hende. Dyrlægen havde sin lange mandearm i til midt på overarmen, før han kunne få fat i det tredie lam! Sådan du!!
Juhuu! Ja, det er jo skønnest at være foruden en dyrlæge(regning), men meget sjovere at betale, når det så kommer noget godt ud af det! Tak for hjælpen!
Og her er de så! På billede 1 lige født 10-15 min før! Billed 2 nok taget 20 min senere.
To gimmere og en vædder!
Lammesæsonen – højtiden for en fåreavler – er skudt i gang!
For et par dage siden skinnede solen vidunderligt lunt og jeg havde tid til at sidde og holde øje med flokken.
Så jeg satte noget løst hegn rundt om et stykke lidt mere ekstensivt græsplæne og drev flokken derned. Det var simpelthen dejligt og afslapning på den store klinge at sidde der i et par timer og bare være. Og der blev rigtigt smovset i frisk grønt græs og sprøde mælkebøtteblade og blomster!
