Navnetema 2015

Jeg har jo tradition for et tema for årets lammenavne. Det kom lidt i gang ved et tilfælde  – næsten helt fra begyndelsen. Det er lidt sjovt og har også vist sig praktisk, for så ved jeg hvilke af mine får, der er lige gamle. Krydderierne Persille og Kardemomme er fra det samme år, ligesom alle fuglene Spurv, Terne og Blishøne.
Under årets gang kan man se alle de navnetemaer, jeg har haft igennem tiden.

Men med alle de lam har jeg jo skulle have bestemt et tema for i år. Jeg har flere lister med navne at vælge imellem – af egne og andres påfund – og valget sker som regel ikke ud fra nogen særlig retfærdig eller anden rækkefølge. Det er sådan …. Bum bum bum, hmm.

IMG_8914Navnetemaet 2015 bliver fra vinens verden – ønsket i flere år af min ældste søn. Han har sammen med sin søde kæreste udarbejdet et dokument, med kønsopdelingen, diverse overvejelser og en opfordring til fodermester med husbond om at prøvesmage så mange som muligt ved samme lejlighed.
Det er nogle lidt storladne navne til små 3-kilos lam, men de vokser sig jo større!

IMG_8834Jeg har her i eftermiddag holdt en lille navnefest med mig selv og et glas vand!
Årets første lam må få champagneproppen til at springe – også selvom det ikke kun var lykkeligt – så Kardemommes to små bliver opkaldt efter  “Laurent-Perrier”.
Vædderen Laurent til højre og gimmeren Perrier til venstre.

1 thought on “Navnetema 2015

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *