I flere måneder har der været lukket af til de områder af folden, hvor de store kampesten ligger. Nu kan flokken komme til den ene – og det er der ihvertfald én der nyder!
Det er lige ved at se ud som om, hun gerne vil have den flyttet lidt! Kardemomme elsker at klø sig op ad stenene. Og i dag fik den da en ordentlig tur. Inden længe opdager lammene også, at den er sjov at hoppe op på, men det har de endnu ikke fundet ud af.
Kardemomme har jo som det eneste får fået tre lam i år. De klarede sig alle tre, har det godt – og det er jo herligt! Men hun var fra begyndelsen ikke vild med vædderlammet. Måske har Blomst forstyrret det hele ved at begynde at slikke dem, mens Kardemomme fødte, måske er det bare sådan det er med den Kardemomme. Pigerne Madonna og Rihanna får gerne, men ikke Klumben!
Jeg brugte de første mange dage af hans liv på at slås med Kardemomme, for at han også skulle nyde modermælken, men har måtte give op!
Klumben er nu et flaskelam. Med de glæder og bøvl det nu giver! Han er jo ihvertfald ikke svær at komme i nærheden af.
Han følger mig gerne i hælene som en lille hund, men har heldigvis fået lært, at stødtråden altså slår til, så han bliver i folden.
To eller tre gange i døgnet får han en halv liter sødmælk med fløde. Den suger han i sig på under to minutter!! (Prøv selv, om du kan slå den ;))
Efterhånden er han ret god til små cirkusnumre, for at nå op til flasken. Sød lille gut!
Kardemomme har jo fået trillinger og klarede læmningen flot selv. Blomst var så lige ved at overtage lammene, men det fik jeg da afværget.
Kardemomme og de tre små har stået i boks for sig selv i nogle dag, for at komme godt i gang. Kardemomme er nemlig ikke den meget opmærksomme og kærlige modertype. Det skal hun have 😉
Det ene gimmerlam har hele tiden fået lov til at spise og er blevet nusset, den anden gimmer er tålt, men der har ikke været meget overskud til den lille vædder. Han har heller været hurtig til at forstå systemet – yver, pat, mælk – det må man sige. Så jeg har, hver gang jeg har været i stalden, holdt fast i Kademomme, så de to kunne få noget at spise. De første dage var det en kamp og jeg var øm i hele kroppen af at slås med den store madamme, men nu skal jeg bare holde hendes hoved og klø lidt, så står hun stille. Og vædderlammet har også efterhånden fået en fornemmelse af, hvor maden kommer fra. Og får også lidt uden min hjælp, kan jeg se! Det går fremad og de har det godt 🙂
Men han er altså meget glad for mig. Når jeg kommer, er der mad- og kærlighed!
Så den store kæle-knusetur skal der til mindstengang om dagen – jeg bliver nusset, suttet på og puttet ind til.
Torsdag kom de så ud til de andre – vejret var fantastisk – og de skal jo også ud og opdage den store verden! Og det må man 
sige de kom! Kardemomme gik ud med yndlingsgimmeren – og de to andre stod undrende tilbage i stalden.
Hvor blev mor af ??
Hun kommer tilbage, men de opdrages til tidlig selvstændighed 😉
Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, var der sørme kommet flere lam!
Myse har fået to fine små gråsorte gimmerlam og Gro en gimmer og en vædder! De var oppe og ved at komme i gang med at finde patten! Uh, hvor er de altså bare søde! Så siden i går er besætningen lige vokset med 7 stk. og tæller nu 10 lam og 14 får! Dejligt!
Sikke en dag! Nu skal jeg snart se dyner 🙂
Åh, det er dejligt! Nu er der kommet flere lam på Bjerget! Levende!
Her kl. 6 i morges kunne jeg, allerede da jeg nærmede mig stalden, høre nye spæde stemmer! Og da jeg fik lyset tændt, var der 3 fine lam rundt om Blomst! Hold da op!
Men hov! Kardemomme lignede en, der havde født – var det hendes det ene? Eller de to? Blomst stod og slikkede løs, Kardemomme virkede urolig!
Da jeg fik set ordentligt efter, kunne jeg jo se, at Blomst stadig var meget tyk og overhovedet ikke havde født! Hun var bare i fuld gang med at adoptere! Hvad for noget?
Så jeg fik hurtigt Kardemomme og de 3 små lam ind i en bås for sig. Jeg var nødt til at sætte brædder for, for at holde Blomst væk! Sådan noget sker altid, når man lige står og skal på arbejde. Jeg fik malket lidt mælk ud ved Kardemomme og givet alle 3 lam en lille smule, så jeg var sikker på, at de kunne klare sig til jeg kom hjem igen.
Åh, hvor dejligt!!
Ja, nu sidder jeg igen med lange arme og øm ryg! Og husker at jeg – hvert år, når jeg skal klippe Persille – tænker, at det jo godt kunne være, jeg skulle se at få det lært på den “rigtige” måde.
Hun er altså helt umulig! Springer og hopper rundt, som en kilden loppe!
Jeg tog dem fra den store ende i dag! Pyh, der er langt rundt på Gro, Kardemomme (billede 1+2) og Persille!
Så var jeg træt – og besluttede mig for at slutte af med Blishøne, der havde stået i kø hele dagen 😉
Hun er utrolig! Selvom jeg aldrig smider halm ind over fårene, for ikke at få halm og hø i pelsen ( – og garnet), så ligner hun hver dag 
en lille omvandrende høstak. Jeg piller og ordner, men næste dag er det lige det samme. Terne – hendes helsøster – er slet ikke så beskidt – og de andre er jo næsten halmfri! Men ikke Blishønen! Pyts mor – der har samme farve som Blishøne, har det præcis lige sådan! Suk!
Nå, men det er altså godt nok en nem omgang at klippe hende! Dels er der nok kun en trediedel kvadratcentimeter at komme over i forhold til Kardemomme og dels slægter hun sin mor og står bomstille, mens jeg klipper. Det eneste bøvl var, at hun simpelthen har så tæt en pels, at klipperen næsten ikke kunne 
tygge sig igennem. Der er bare mange uldfibre pr. kvadrat!
Men sikke en flot ham, der kom ud af det. Det bliver lækkert garn!
Det næste søskendepar i rækken er Kardemommes drenge Glente og Høg. De mistede deres trillingsøster den første nat, og det var drønærgerligt, men de to gutter her strutter til gengæld af sundhed og har vokset sig store og fulde af krudt og ballade.
De vil rigtigt gerne snakkes med, men er også så store nu at de gerne vil prøve kræfter med mig, de fører sig frem og kan let blive nogle af dem, jeg skal tage mig i agt for til efteråret. Men skønne, det er de. Se bare her. De har taget hele turen med fra det smukke, men kolde vintervejr, til den dejlige sommervarme.
Kardemomme, Cuba, Persille og Myse og deres store vædderlam, er kommet på sommergræs på en mark lidt længere væk!
En græsmark, der har hvilet siden sidste efterår. Det er guf!
Sidste år ventede jeg med at sende får på sommergræs til lammene skulle skilles fra. Men græsset har været sent om at komme i gang i år pga. kulde – og med alle de får og lam, er det godt at få nogle afsted.
De kommer til at æde sig en pukkel til i de næste par dage – eller i hvert fald en mavepine!