Tag-arkiv: Klumben

Frisk græs – igen!

Jeg har delt min mark ind i fire felter, så græsset i tre felter kan få fred til at gro, mens kun ét bliver gnavet ned! Men hold da op! Det er næsten ikke til at følge med for fårene.
Med al den regn, sol og lune luft, kan jeg næsten stå og se på, at græsset vokser!
Et herligt luksusproblem 😉
Men for at græsset ikke skal blive alt for langt og fuldt af ukrudtsfrø heroppe ved hus og have, fik jeg hele flokken fragtet herop i dag! Det er ingen sag – med en pose brød i hånden!
Klumben og Pyt følger gerne, og så kommer resten af flokken også i gang 😉
IMG_4421

Middagslur i solen

IMG_4107

IMG_4115

NIMG_4076år maven er fyldt godt op med græs og mælk og når man nu har leget godt med alle kammeraterne hele formiddagen, så er det bare rart med et middagshvil!

IMG_4089

IMG_4086Lammene finder ofte sammen med deres søskende, – nogle gange også mor – og så er der hvil og hygge for alle pengene. De er altså bare søde og sjove at sidde og se på.
IMG_4077IMG_4105Øverst er det Pharfar, så kommer Medina (tv) ved siden af søster MØ på stenen. UFO og Yepha nyder ofte hinandens selskab, men Johnny Madsen er en rigtig mors dreng og nyder freden ved siden af Gro. Nederst har vi Dickow (tv) og Klumben, der har fundet en fin plads med en solvarm sten som hovedstøtte.

Klumben – den lille flaskedreng

IMG_3762Kardemomme har jo som det eneste får fået tre lam i år. De klarede sig alle tre, har det godt – og det er jo herligt! Men hun var fra begyndelsen ikke vild med vædderlammet. Måske har Blomst forstyrret det hele ved at begynde at slikke dem, mens Kardemomme fødte, måske er det bare sådan det er med den Kardemomme. Pigerne Madonna og Rihanna får gerne, men ikke Klumben!
Jeg brugte de første mange dage af hans liv på at slås med Kardemomme, for at han også skulle nyde modermælken, men har måtte give op!
Klumben er nu et flaskelam. Med de glæder og bøvl det nu giver! Han er jo ihvertfald ikke svær at komme i nærheden af.
Han følger mig gerne i hælene som en lille hund, men har heldigvis fået lært, at stødtråden altså slår til, så han bliver i folden.
To eller tre gange i døgnet får han en halv liter sødmælk med fløde. Den suger han i sig på under to minutter!! (Prøv selv, om du kan slå den ;))
Efterhånden er han ret god til små cirkusnumre, for at nå op til flasken. Sød lille gut!
IMG_3739 IMG_3742 IMG_3749 - Kopi

Flaske til Klumben

På dagens indkøbstur købte jeg lidt økologisk sødmælk og fløde. Jeg har besluttet at give Kardemommes vædderlam, Klumben, lidt supplement. Han skal jo gerne holde gang i tilvæksten. Så jeg vil blive ved med at sørge for, at han sutter ved sin mor, men så også give ham en portion flaskemælk to gange dagligt.
IMG_3285IMG_3289Den første flaske blev givet af en kær ven af huset, Thea, der var på visit og det nød de vist begge to. Det er bare hyggeligt at sidde med sådan en lille krabat.
Og flasken den blev tømt til sidste dråbe!