Tag-arkiv: Dickow

Enya med lam

IMG_4693Mit skønne gamle får Enya er en dejlig mor. Og hun adskiller sig fra alle de andre i sin måde at opdrage sine lam på. Hun evner i udpræget grad på samme tid at holde en tæt kontakt med sine lam – og så give dem masser af frihed. De er altid med, når der er fest og ballade, drillerier og løbeture og som de teenage-lam de er nu, hænger de ikke på nogen måde i deres moders skørter!
Men de faste rammer, de er der. Ved den mindste brægen, så står de der lige som et søm og skal der hviles, så ligger mor og børn samlet og hygger og har god kontakt!
Her tygges der drøv i en fredelig middagsstund! Enya, Key og Dickow!

Middagslur i solen

IMG_4107

IMG_4115

NIMG_4076år maven er fyldt godt op med græs og mælk og når man nu har leget godt med alle kammeraterne hele formiddagen, så er det bare rart med et middagshvil!

IMG_4089

IMG_4086Lammene finder ofte sammen med deres søskende, – nogle gange også mor – og så er der hvil og hygge for alle pengene. De er altså bare søde og sjove at sidde og se på.
IMG_4077IMG_4105Øverst er det Pharfar, så kommer Medina (tv) ved siden af søster MØ på stenen. UFO og Yepha nyder ofte hinandens selskab, men Johnny Madsen er en rigtig mors dreng og nyder freden ved siden af Gro. Nederst har vi Dickow (tv) og Klumben, der har fundet en fin plads med en solvarm sten som hovedstøtte.

To lam til Enya

I eftermiddag gik Enya og så lidt utilpas ud. Stod for sig selv, lagde sig lidt, rejste sig igen – og stod ind imellem tilsyneladende godt tilpas og spiste hø! Det var ikke til at læse, hvad hun havde gang i. Men så til aften lå hun så alligevel og pressede – uden synlige tegn på forestående læmning.
Så skred jeg til handling, for det var fuldstændigt det samme sidste år. Jeg fik hende trukket ind i stalden i en lille bås for sig selv – og da jeg mærkede efter, var der ganske vist lam, der ville ud, men de lå umuligt!
Når lam ligger rigtigt kommer forbenene først og med hovedet imellem dem. De baner ligesom vejen og åbner fødselskanalen. En vandblære kommer allerførst og indikerer at læmningen er op over. Men fordi lammene lå forkert, blev fødselskanalen ikke udvidet og der kom ingen blære.
IMG_3399Jeg fik efter lidt panikfølelse identificeret et par forben og fik hovedet vendt i den rigtige retning og så gik det nemt! Det var et fint gimmerlam – og lidt efter kunne jeg hjælpe søsteren til verden også. Enya er en fantastisk mor, så 10 min efter var de pænt slikkede, på benene og på jagt efter mad. Så velkommen på Bjerget, Dickow og Key