Tag-arkiv: Glente

Glenten igen

En dag jeg gik og var ved at rydde op efter klipning, lød glentens skrig pludseligt og meget tæt på.
Jeg var lige ved at række ud efter kameraet, for at få det med ind, så jeg fortsatte min bevægelse, greb fat i kamera og løftede det op mod øjet samtidig med at jeg løftede hovedet for at lokalisere glenten. Og så hang den lige over mig!
To tanker fór nærmest parallelt igennem mit hoved: “Hvor er den smuk” – og “Jeg er glad for, at jeg ikke er et lille lam”.
Billedet her yder den slet ikke retfærdighed. Uskarpheden skyldes udelukkende fotografen – men I får det med alligevel. Der var ikke skyggen af uskarphed i det blik, jeg fik!

Store fugle over Bjerget

I påsken, hvor der jo var et mylder at helt nye lam på marken, havde jeg flere gange besøg af både glenter og ravne i luftrummet over Bjerget. Det er jo sådan set skønt nok – og jeg er vild med store flotte fugle, meeeen …
Jeg synes nu, at deres interesse var lidt for stor, når sådan nogle loppefrø og spirrevipper som f. eks. Sotji gik rundt på marken. På billedet til venstre sidder en glente i træet, mens dens mage flyver længere borte.
Der er heldigvis ikke sket noget. En enkelt moderkage som jeg ikke fik fjernet med det samme, fordi noget andet skete, da jeg var på vej –  forsvandt og var ikke at finde, da jeg kom efter en time, men så længe vi kan holde det der, så går det jo bestemt. Det er nogle imponerende flotte dyr.

Glentens skrig (tv) sang over Bjerget i de kolde blæsende påskedage og ravnenes mørke kald lyder over os mange gange dagligt. Det er jo ikke meget man kan se på billederne, for jeg har ikke et rigtigt paparazzi-rør, men I må forestille jer, hvor store de er i forhold til andre fugle.

 

Glente og Høg – et portræt

1. april (18)

Det næste søskendepar i rækken er Kardemommes drenge Glente og Høg. De mistede deres trillingsøster den første nat, og det var drønærgerligt, men de to gutter her strutter til gengæld af sundhed og har vokset sig store og fulde af krudt og ballade.

De vil rigtigt gerne snakkes med, men er også så store nu at de gerne vil prøve kræfter med mig, de fører sig frem og kan let blive nogle af dem, jeg skal tage mig i agt for til efteråret. Men skønne, det er de. Se bare her. De har taget hele turen med fra det smukke, men kolde vintervejr, til den dejlige sommervarme.
19 Marts 24 (24)IMG_7827IMG_9375