Tag-arkiv: portræt

Glente og Høg – et portræt

1. april (18)

Det næste søskendepar i rækken er Kardemommes drenge Glente og Høg. De mistede deres trillingsøster den første nat, og det var drønærgerligt, men de to gutter her strutter til gengæld af sundhed og har vokset sig store og fulde af krudt og ballade.

De vil rigtigt gerne snakkes med, men er også så store nu at de gerne vil prøve kræfter med mig, de fører sig frem og kan let blive nogle af dem, jeg skal tage mig i agt for til efteråret. Men skønne, det er de. Se bare her. De har taget hele turen med fra det smukke, men kolde vintervejr, til den dejlige sommervarme.
19 Marts 24 (24)IMG_7827IMG_9375

Ravn og Gærdesmutte – et portræt

Det næste lammepar kom den 16. marts, hvor Gro fik to fine lam. Det første havde hun klaret selv, men nummer to skulle jeg lige hjælpe ud. En fin hvid gimmer og en lige så dejlig sort vædder. På det første billede er de ude i sneen 2 dage gamle, men Gærdesmutte ser absolut ud til at nyde staldens lune mere.
18 Marts 20 (2)18 Marts 2020 marts 29 (17)

Nu er de et par store og flotte lam. Ravn bliver lysere og lysere i pelsen. Gærdesmutte skal nok ikke slagtes, men være med til at grundlægge en ny besætning nær Lillebælt.
IMG_8875IMG_9515

Virgo og Taurus – et portræt

14 Marts 16 (42)14 Marts 16 (43)Virgo og Taurus er årets førstefødte lam.
Den 14. marts om aftenen lå de ude i fårehuset, Persille stod og slikkede dem og havde selv klaret det hele. Jeg havde lige hentet Marie ved toget – hun trængte til en lille pause fra det pulserende studieliv i Århus og komme hjem på landet – så det kunne ikke have været bestilt bedre!
To fine store vædderlam med “go” i, født mens det endnu var ret koldt og vinter! Og altså også inden årets navnetema – fugle – rigtigt var bestemt 😉

19 Marts 24 (22)1. april (20)1. april (19)
1. april (17)IMG_8036

 

 

På de to billeder her til venstre er er de henholdsvis 2 og 4 uger gamle, så det er til at få øje på, at de vokser.

IMG_9425

Men ellers har de på billedsiden lidt lidt under, at jeg derfra bare fik mange lam at tage billeder af. Der er derfor kun billeder af dem fra små og så igen nu, hvor de er ved at være nogle store klipperter!

Nu er de til gengæld svære at tage billeder af, fordi de så gerne vil kløs og gnubber sig op af mine ben. De er ikke til at komme på afstand af 🙂