Ja, sådan gik det desværre.
Med Kardemommes trillinge-historik in mente var der ret stor opmærksomhed på lammenes trivsel. Jeg sagde godnat til dem kl. 22 torsdag aften, efter at alle havde fået noget at spise. Vækkeuret blev sat til klokken 02.30 og jeg var ude at holde øje med, at de alle tre var i fin form og fik mælk at drikke. Igen klokken 6 var alle tre lam ved patterne og Kardemomme viste ingen tegn på at foretrække nogle frem for andre.
Det var dejligt og jeg drog på arbejde med en let fornemmelse i maven. Yngstesønnen ville kigge til dem kl. 10, inden han skulle afsted på arbejde – og han kørte oveni købet også hjem i middagspausen for at se til lammene og glæde sin mor. Her var tre friske og glade lam. Men da jeg kom hjem kl 15, lå det ene gimmerlam helt afkølet og svag i halmen og havde svært ved at trække vejret! Jeg fik det ind på gulvvarme fliser, noget lun mælk med sonde ned i maven, og det hjalp kortvarigt, men det kunne stadig ikke få vejret og det døde desværre sidst på eftermiddagen fredag.
Jeg har aldrig oplevet sådan en situation før. Jeg ved ikke, hvad der er sket – men det var ligesom om, noget var gået i stykker inde i lammet. Er Kardemomme kommet til at træde på lammet på et meget uheldigt sted? Var det født med en brist i hjerte/lunge-regionen?
Det var ihvertfald meget trist! Jeg bliver altså aldrig rigtig godt til det – og det skal man nok heller ikke blive! De er så fine og helt perfekte, sådan nogle små nyfødte. De har ligget 5 måneder i mors mave, klarer en fødsel, men klarer ikke det første døgn i verden!
Heldigvis ser de to andre lam ud til at klarer sig rigtigt fint – og det er dem jeg må tænke på nu!