Tidlig lørdag morgen, da jeg kom ud i stalden, stod Blomst klar med to nyfødte sorte vædderlam. Hun havde klaret fødslen selv og lammene var begyndt at die. Det så bare så skønt og fredfyldt ud, at jeg blev glad langt ned i maven.
Jeg har haft mange bekymringer om Blomst, for hun har længe lignet én, der ville føde og hun har været lige så hævet bagtil som Moët var. Derfor har jeg frygtet, at det skulle ende på sammen måde. Men pyh, hvor skønt.
To flotte vædderlam på ca. 4 kilo hver!
Det er sejt gjort, med Blomsts spinkle krop in mente.
Lammene var hurtigt på benene og efter få timer gik Blomst ud på marken med sine to dejlige sønner, Jbeil og Byblos – det arabiske og gamle græske navn for den samme virkelig dejlige kystby i Libanon.